Hebreerbrevet 7:14

Original Norsk Bibel 1866

Thi det er vitterligt, at vor Herre er oprunden af Juda, til hvilken Stamme Moses Intet haver talet om Præstedømme.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 11:1 : 1 Og der skal opgaae et Riis af Isai Stub, og en Qvist af hans Rødder skal bære Frugt.
  • Mika 5:2 : 2 Derfor skal han (vel) hengive dem indtil den Tid, da hun, som skal føde, haver født; dog skal det Øvrige af hans Brødre komme tilbage med Israels Børn.
  • Luk 3:33 : 33 Aminadabs Søn, Arams Søn, Esroms Søn, Phares Søn, Judæ Søn,
  • Åp 5:5 : 5 Og En af de Ældste sagde til mig: Græd ikke! see, Løven, som er af Judæ Stamme, den Davids Rod, haver vundet Seier til at oplade Bogen og bryde dens syv Segl.
  • Rom 1:3 : 3 om hans Søn, — som er født af Davids Æt efter Kjødet,
  • 1 Mos 49:10 : 10 Der skal ikke vige Spiir fra Juda, og Læremester fra hans Fødder, førend Siloh skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham.
  • 4 Mos 24:17 : 17 Jeg skal see ham, dog ikke nu, jeg skal skue ham, men ikke nær hos; der fremgaaer en Stjerne af Jakob, og opstaaer et Spiir af Israel, og det skal saare Moabs Hjørner og ødelægge alle Seths Børn.
  • Rut 4:18-22 : 18 Og disse ere Perez Slægter: Perez, avlede Hezron. 19 Og Hezron avlede Ram, og Ram avlede Amminadab. 20 Og Amminadab avlede Nahesson, og Nahesson avlede Salmon. 21 Og Salmon avlede Boas, og Boas avlede Obed. 22 Og Obed avlede Isai, og Isai avlede David,
  • Jer 23:5-6 : 5 See, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil opreise David en retfærdig Væxt; og han skal regjere som en Konge og handle klogeligen, og gjøre Ret og Retfærdighed paa Jorden. 6 I hans Dage skal Juda frelses, og Israel boe tryggeligen; og dette er hans Navn, som man skal kalde ham: Herren vor Retfærdighed.
  • Matt 1:3-9 : 3 Men Juda avlede Phares og Zara med Thamar; men Phares avlede Esrom; men Esrom avlede Aram. 4 Men Aram avlede Aminadab; men Aminadab avlede Naasson; men Naasson avlede Salmon. 5 Men Salmon avlede Boas med Rachab; men Boas avlede Obed med Ruth; men Obed avlede Isai. 6 Men Isai avlede Kong David; men Kong David avlede Salomon med Uriæ (Hustru). 7 Men Salomon avlede Roboam; men Roboam avlede Abia; men Abia avlede Asa. 8 Men Asa avlede Josaphat; men Josaphat avlede Joram; men Joram avlede Ussia. 9 Men Ussia avlede Jotham; men Jotham avlede Achas; men Achas avlede Ezechias. 10 Men Ezechias avlede Manasse; men Manasse avlede Amon; men Amon avlede Josias. 11 Men Josias avlede Jechonias og hans Brødre ved den babyloniske Udlændigheds (Tid). 12 Men efter den babyloniske Udlændighed (var begyndt,) avlede Jechonias Salathiel; men Salathiel avlede Zorobabel. 13 Men Zorobabel avlede Abiud; men Abiud avlede Eliakim; men Eliakim avlede Azor. 14 Men Azor avlede Sadok; men Sadok avlede Achim; men Achim avlede Eliud. 15 Men Eliud avlede Eleazar; men Eleazar avlede Matthan; men Matthan avlede Jakob. 16 Men Jakob avlede Joseph, Mariæ Mand; af hende er Jesus født, som kaldes Christus.
  • Luk 1:43 : 43 Og hvorfra kommer mig det, at min Herres Moder kommer til mig?
  • Luk 2:23-33 : 23 — som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkjøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes Herren helliget, — 24 og at give Offer efter det, som sagt er i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer. 25 Og see, der var en Mand i Jerusalem, som hedte Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig, og ventede Israels Trøst, og den Hellig-Aand var over ham. 26 Og det var ham forudsagt af den Hellig-Aand, at han skulde ikke see Døden, førend han fik Herrens Salvede at see. 27 Og han kom i Templet af Aandens (Drift), og der Forældrene bragte Barnet Jesum ind, for at gjøre for ham, hvad der var Skik efter Loven, 28 da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde: 29 Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, ligesom du haver sagt; 30 thi mine Øine have seet din Frelse, 31 hvilken du beredte for alle Folks Aasyn, 32 et Lys, til at oplyse Hedningerne, og til en Herlighed for dit Folk Israel. 33 Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
  • Rom 2:3 : 3 Men tænker du dette, o Menneske! du, som dømmer dem, der gjøre Saadant, og gjør selv det Samme, at du skal undflye Guds Dom?
  • Ef 1:3 : 3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, som velsignede os med al aandelig Velsignelse i det Himmelske i Christo;
  • Fil 3:8 : 8 ja sandeligen, jeg agter og Alt for Tab mod Ypperligheden af Kundskaben om Christo Jesu, min Herre, for hvis Skyld jeg har lidt Tab paa Alt og agter det Skarn at være, paa det jeg kan vinde Christum
  • Åp 22:16 : 16 Jeg Jesus haver udsendt min Engel at vidne disse Ting for eder i Menighederne; jeg er den Davids Rod og Slægt, den skinnende Morgenstjerne.
  • Joh 20:13 : 13 Og de sagde til hende: Qvinde! hvi græder du? Hun sagde til dem: Fordi de have taget min Herre bort, og jeg veed ikke, hvor de have lagt ham.
  • Joh 20:28 : 28 Og Thomas svarede og sagde til ham: Min Herre og min Gud!
  • 1 Mos 46:12 : 12 Og Judæ Sønner: Er og Onan og Sela og Perez og Serah; men Er og Onan vare døde i Canaans Land; og Perez Sønner vare Hezron og Hamul.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    1Thi denne Melchisedek, Konge i Salem, den høieste Guds Præst, som gik Abraham imøde, der han vendte tilbage fra Kongernes Nederlag, og som velsignede ham,

    2hvem ogsaa Abraham gav Tiende af Alt, han er først, naar (hans Navn) udlægges, Retfærdigheds Konge, dernest ogsaa Salems Konge, det er, Freds Konge,

    3(han er) uden Fader, uden Moder, uden Slægtregister, haver hverken Dages Begyndelse eller Livs Ende, men lignet med Guds Søn bliver han Præst for stedse.

    4Betragter dog, hvor stor denne er, hvem Patriarchen Abraham endog gav Tiende af Byttet.

    5Og de af Levi Børn, som annamme Præstedømmet, have vel Befaling at tage Tiende efter Loven af Folket, det er af deres Brødre, alligevel disse ere udkomne af Abrahams Lænd;

    6men den, som ikke regnes i Slægt med dem, tog Tiende af Abraham og velsignede den, som havde Forjættelserne.

    7Men uden al Modsigelse velsignes den Ringere af den Ypperligere.

    8Og her tage dødelige Mennesker Tiende, men der den, om hvem der vidnes, at han lever.

    9Og, at jeg saa skal sige, endog Levi, som tager Tiende, haver ved Abraham givet Tiende;

    10thi han var endnu i Faderens Lænd, der Melchisedek gik denne imøde.

    11Hvis der altsaa var Fuldkommenhed (at opnaae) ved det levitiske Præstedømme, — thi til dette var Folket lovbundet — hvi gjordes det da ydermere behov, at en anden Præst skulde opstaae efter Melchisedeks Viis og ikke benævnes efter Arons Viis?

    12Thi naar Præstedømmet omskiftes, skeer og nødvendigen en Omskiftelse af Loven.

    13Thi han, om hvem dette siges, hørte til en anden Stamme, af hvilken Ingen haver taget vare paa Alteret.

  • 83%

    15Og det er end ydermere klart, naar der opstaaer en anden Præst i Lighed med Melchisedek,

    16som ikke er bleven (Præst) efter et kjødeligt Buds Lov, men efter et uopløseligt Livs Kraft.

    17Thi han vidner: Du er en Præst evindeligen efter Melchisedeks Viis.

  • 75%

    19— thi Loven haver Intet fuldkommet — og en Indførelse af et bedre Haab, ved hvilket vi nærme os til Gud.

    20Og saavidt det ikke skede uden Ed,

    21— thi hine ere blevne Præster uden Ed, men denne med Ed, formedelst den, som siger til ham: Herren haver svoret, og det skal ikke angre ham: Du er en Præst evindeligen, efter Melchisedeks Viis, —

    22saa er Jesus bleven en saa meget bedre Pagts Borgen.

    23Og hine Præster ere blevne mange, fordi Døden formeente dem at vedblive;

    24men denne haver et uforgjængeligt Præstedømme, fordi han bliver til evig Tid;

  • 70%

    1Saa er da Hovedsummen af det, som (her) siges: Vi have en saadan Ypperstepræst, som sidder ved høire Side af Majestætens Throne i Himlene,

    2som er Helligdommens Tjener og det sande Tabernakels, hvilket Herren haver opreist og ikke et Menneske.

    3Thi hver Ypperstepræst indsættes til at frembære baade Gaver og Slagtoffere; derfor er det fornødent, at ogsaa denne maa have Noget, som han kan offre.

    4Dersom han altsaa var paa Jorden, da var han ikke Præst, efterdi der ere Præster, som frembære Gaverne efter Loven,

    5hvilke tjene ved Afbildningen og Skyggen af det Himmelske, eftersom Moses fik guddommelig Underviisning, der han skulde berede Tabernaklet; thi see til, sagde han, du gjør Alting efter den Lignelse, der blev viist dig paa Bjerget.

  • 70%

    26Thi saadan en Ypperstepræst sømmede os, som er hellig, uden Skyld, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøiet over Himlene,

    27som ikke dagligen haver fornøden, som de (andre) Ypperstepræster, at frembære Offer først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han eengang for alle, der han offrede sig selv.

    28Thi Loven beskikker til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed, men Edens Ord, (som er) senere end Loven, (beskikker) Sønnen, den til evig Tid Fuldkommede.

  • 69%

    5Saaledes haver og Christus ikke selv tillagt sig den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: Du er min Søn, jeg fødte dig idag.

    6Ligesom han og siger et andet Sted: Du er en Præst til evig Tid efter Melchisedeks Viis.

  • 20hvor Jesus, (vor) Forløber, gik ind for os, han, som efter Melchisedeks Viis er blev en en Ypperstepræst til evig Tid.

  • 10udnævnt af Gud til Ypperstepræst efter Melchisedeks Viis.

  • 4Herren svoer, og det skal ikke angre ham: Du er en Præst evindelig efter Melchizedeks Viis.

  • 48Thi Herren havde talet til Mose og sagt:

  • 37Denne er den Moses, som sagde til Israels Børn: Herren eders Gud skal af eders Brødre opreise eder en Prophet som mig; ham skulle I høre.

  • 9Derfor skulde Levi ingen Deel eller Arv have med sine Brødre; Herren, han er hans Arv, saasom Herren din Gud haver talet til ham.

  • 3Thi Mose havde givet de to Stammer og den halve Stamme Arv paa hiin Side Jordanen; men han gav Leviterne ikke Arv midt iblandt dem.

  • 64Disse ledte efter deres Fortegnelse iblandt dem, som vare regnede i Slægtregister, og bleve ikke fundne deri; og de bleve som besmittede (afviste) fra Præstedømmet.

  • 11Men da Christus kom, en Ypperstepræst for det tilkommende Gode, gik han igjennem et større og fuldkomnere Tabernakel, hvilket ikke er gjort med Hænder, det er, som ikke er af denne Skabning,

  • 11Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1Thi hver Ypperstepræst, som tages af Mennesker, beskikkes for Mennesker til Tjenesten for Gud, paa det at han skal frembære baade Gaver og Slagtoffere for Synder;

  • 33Men Levi Stamme havde Mose ikke givet Arv; Herren, Israels Gud, han er deres Arv, saasom han havde sagt til dem.

  • 14Efterdi vi derfor have en stor Ypperstepræst, som er gangen igjennem Himlene, Jesum, den Guds Søn, da lader os holde fast ved Bekjendelsen.

  • 2thi Juda var vældig iblandt sine Brødre, og Fyrsten (skulde være) af ham, men Førstefødselen var Josephs —

  • 16Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 14Aleneste Levi Stamme gav han ikke Arv; Herrens, Israels Guds, Ildoffere, de ere hans Arv, saasom han sagde til ham.

  • 2Derfor skal han ikke have Arv iblandt sine Brødre; Herren, han er hans Arv, ligesom han haver sagt til ham.

  • 18Lader de Kahathiters Slægters Stamme ikke blive udryddet midt udaf Leviterne.