Jesaja 15:4
Og Hesbon og Eleale raabte, deres Røst blev hørt indtil Jahaz; derfor skulle de Bevæbnede i Moab skrige, thi (Enhvers) Sjæl er ilde tilfreds.
Og Hesbon og Eleale raabte, deres Røst blev hørt indtil Jahaz; derfor skulle de Bevæbnede i Moab skrige, thi (Enhvers) Sjæl er ilde tilfreds.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Mit Hjerte skal, raabe over Moab, hvis Flygtninge (flyede) indtil Zoar, den tre (Aars) Qvie; thi man gaaer op til Luchiths Opgang med Graad, og paa den Vei til Horonaim opvækker man et Forstyrrelses Skrig.
1Moabs Byrde: Efterdi Ar i Moab er forstyrret om Natten (og) udryddet, efterdi Kir i Moab er forstyrret om Natten (og) Udryddet,
2(derfor) gaaer man op til Afgudshuset, og Dibon gaaer op til Høiene at græde; over Nebo og over Medba skal Moab hyle, det er skaldet paa alle Hoveder derudi, alt Skjægget er afskaaret.
3Paa Gaderne derudi ombinde de Sække, paa Tagene og paa Gaderne derudi hyle de allesammen og gaae ned med Graad.
33Og Glæde og Fryd skal borttages af den frugtbare Mark og af Moabs Land, og jeg vil lade ophøre Viin af Perserne, Ingen skal træde med Frydeskrig, Frydeskriget skal ikke være det (sædvanlige) Frydeskrig.
34For det Skrigs Skyld i Hesbon ind til Eleale udgave de deres Røst indtil Jahaz, fra Zoar indtil Horonaim, den treaars Qvie; thi ogsaa Nimrims Vande skulle blive (aldeles) øde.
7Derfor skulle de bære det Øvrige, som de have forhvervet sig, og det, de have henlagt, til de Arabers Dal.
8Thi der gik et Skrig omkring Moabs Landemærke, dens Hylen (varede) indtil Eglaim, og dens Hylen var ved Beer-Elim.
7Derfor skal en Moabit hyle over den anden, de skulle allesammen hyle; over Kir-Hareseths Grundvolde skulle I sukke; sandeligen de ere sønderbrudte.
8Thi Hesbons Marker ere udpersede, ja Viintræet i Sibma; Hedningers Herrer have rystet dets (ædle) Viinqviste, de naaede til Jaeser, de vankede hid og did i Ørken, dens Qviste vare udspredte, de vare komne over Havet.
9Derfor vil jeg græde med Jaesers Graad for det Viintræ i Sibma, jeg vil (overflødigen) vande dig med min Graad, Hesbon og Eleale! thi Frydeskriget over din Sommerfrugt og over din Høst er henfaldet.
1Imod Moab: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Vee Nebo! thi den er ødelagt, den er beskjæmmet, Kirjathaim er indtagen, Misgab er beskjæmmet og forskrækket.
2Moabs Priis er ikke ydermere; (hvad) Hesbon (angaaer, saa) tænke de Ondt imod den: Kommer og lader os udrydde den, at (den skal) ikke (være) et Folk; ogsaa du, Madmen! skal udryddes, et Sværd skal fare efter dig.
3Der er et Skrigs Lyd fra Horonaim, Ødelæggelse og stor Forstyrrelse.
4Moab er forstyrret; de Smaae deraf lade høre deres Raab.
5Thi man gaaer op til Luchiths Opgang med megen Graad, og der, hvor man gaaer ned til Horonaim, høre Modstanderne et Forstyrrelsesskrig.
11Derfor lyde mine Indvolde over Moab som en Harpe, og mit Inderste over Kir-Hares.
12Og det skeer, naar det skal sees, at Moab er træt af (at offre) paa det Høie, da skal han ville komme til sin Helligdom at bede, og skal ikke kunne.
13Dette er det Ord, som Herren haver talet imod Moab fra den Tid af.
14Men nu haver Herren talet og sagt: Om tre Aar, som en Daglønners Aar, da skal Moabs Herlighed blive ringeagtet i al den store Mængde, og der skal blive Lidet tilovers, (ja) faa (og) afmægtige (Folk).
20Moab er beskjæmmet, fordi den er knust, hyler og skriger; kundgjører det i Arnon, at Moab er ødelagt.
21Og Dommen er kommen over det slette Land, til Holon og til Jahza, og over Mephaat,
31Derfor maa jeg hyle over Moab og skrige over al Moab; man skal sukke over Kir-Heres Folk.
38Der er idel Hylen paa alle Tage i Moab og paa dens Gader; thi jeg haver sønderbrudt Moab som et Kar, hvortil man ikke haver Lyst, siger Herren.
39Hvor er han dog knust! hyler! hvor vender Moab Nakken til! han er beskjæmmet, Moab er bleven til Latter og til Forskrækkelse for Alle trindt omkring ham.
45De, som flyede for Magt, de stode i Hesbons Skygge; men der er en Ild udgaaen af Hesbon, og en Lue fra Sihon, og den skal fortære Moabs Hjørne og de Folks Hovedisse, som buldre.
46Vee dig, Moab! Camos's Folk er fortabt; thi dine Sønner ere tagne til Fængslet, og dine Døttre til Fængslet.
3Hyl, Hesbon! thi Ai er ødelagt, skriger, I Rabbas Døttre! ombinder Sække, græder og løber omkring hos Gjærderne; thi Malkom skal gaae at bortføres, hans Præster og hans Fyrster tillige.
14Hvorledes sige I: Vi ere Vældige og duelige Krigsmænd?
15Moab er ødelagt, og man er stegen op i dens Stæder, og dens udvalgte unge Karle skulle gaae ned at slagtes, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth.
16Moabs Fordærvelse er nær at komme, og dens Ulykke skynder sig saare.
17Haver Medynk med den, alle I, (som boe) trindt omkring den, og alle, som kjende dens Navn; siger: Hvorledes er en stærk Kjep, en deilig Stav sønderbrudt?
36Derfor lyder mit Hjerte over Moab som Piberne, og mit Hjerte lyder over Folket i Kir-Heres som Piberne, fordi den Overflødighed, som det havde forhvervet, er fordærvet.
26Thi Hesbon, den Stad, den hørte Sihon, Amoriternes Konge, til; og han havde først stredet imod Moabiternes Konge og taget alt hans Land fra ham indtil Arnon.
27Derfor sige de, som tale Ordsprog: Kommer til Hesbon; Sihons Stad skal bygges og tilberedes.
28Thi der er udgangen en Ild af Hesbon, en Lue af Sihons Stad; den haver fortæret Moabs Ar, (ja) de Herrer af Arnons Høie.
29Vee dig, Moab! du Camos Folk er fortabt; han haver givet sine Sønner, som vare undkomne, og sine Døttre i Fængsel, til Sihon, Amoriternes Konge.
30Og vi have igjennemskudt dem; Hesbon er fortabt indtil Dibon; og vi have lagt (dem) øde indtil Nophah, som (naaer) indtil Medba.
15Da forfærdedes Edoms Fyrster; de Vældige i Moab, dem betog Bævelse; alle Indbyggerne i Canaan bleve mistrøstige.
2Derfor vil jeg sende en Ild i Moab, den skal fortære Kirjoths Paladser, og Moab skal døe i Bulder, ved Skrig, ved Trompetens Lyd.
41Kirjoth er vunden, og (hver af) Befæstningerne er indtagen; og de Vældiges Hjerte i Moab skal være paa den samme Dag som en beængstet Qvindes Hjerte.
42Og Moab skal ødelægges, saa at den ikke er et Folk, fordi han ophøiede sig (storligen) imod Herren.
3Og Moabiterne gruede saare for Folkets Ansigt, fordi det var meget; og Moabiterne væmmedes ved Israels Børn.
9Giver Moab Vinger, thi den skal flyve hastigen bort, og dens Stæder skulle være til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe i dem.
24og over Kirjoth, og over Bozra, og over alle Stæder i Moabs Land, de, der ere langt borte, og de, der ere nær hos.
25Moabs Horn er afhugget, og hans Arm er sønderbrudt, siger Herren.
9derfor, see, jeg vil aabne Moabs Side fra Stæderne af, (ja) fra hans Stæder, fra hans Ende af, (nemlig) det deilige Land, Beth-Jesimoth, Baal-Meon og Kirjathama,
8Jeg hørte Moabs Forsmædelse og Ammons Børns Forhaanelser, med hvilke de forhaanede mit Folk og ophøiede sig storligen hos deres Landemærke.
16Derfor, saa sagde Herren, den Herre Zebaoths Gud: Der (skal være) Hylen paa alle Gader, og de skulle sige i alle Stræder: Ho, ho! og de skulle kalde en Agermand til Sorg, og Hylen skal være hos dem, som forstaae sig paa (at holde) en Klage.
17Hesbon og alle dens Stæder, som ligge i det jævne (Land): Dibon og Bamoth-Baal og Beth-Baal-Meon,