Jakobs brev 4:12
Een er Lovgiveren, som er mægtig til at frelse og fordømme; hvo er du, som dømmer den Anden?
Een er Lovgiveren, som er mægtig til at frelse og fordømme; hvo er du, som dømmer den Anden?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Hvo, som taler ilde om sin Broder og dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gjører, men dens Dommer.
4Hvo er du, som dømmer en fremmed Svend? Han staaer eller falder for sin egen Herre; men han skal blive staaende, thi Gud er mægtig til at holde ham opreist.
9men dersom I ansee Personer, gjøre I Synd og overbevises af Loven som Overtrædere.
10Thi hvo, som holder den ganske Lov, men støder an i eet Bud, er bleven skyldig i alle.
11Thi den, som sagde: Du skal ikke bedrive Hor, sagde ogsaa: Du skal ikke ihjelslaae. Dersom du da ikke bedriver Hor, men ihjelslaaer, da er du bleven Lovens Overtræder.
12Taler saaledes og gjører saaledes som de, der skulle dømmes efter Friheds Lov.
13Thi (der skal gaae) en ubarmhjertig Dom over den, som ikke gjør Barmhjertighed, men Barmhjertighed træder frimodig for Dommen.
1Derfor, o Menneske! er du uden Undskyldning, hvo du end er, som dømmer; thi idet du dømmer en Anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, gjør selv det Samme.
2Men vi vide, at Guds Dom er efter Sandhed over dem, som gjøre Saadant.
3Men tænker du dette, o Menneske! du, som dømmer dem, der gjøre Saadant, og gjør selv det Samme, at du skal undflye Guds Dom?
57Men hvorfor dømme I ikke og af eder selv, hvad Ret er?
58Thi naar du gaaer hen med din Modstander for Øvrigheden, da gjør din Flid paa Veien, at du kan gaae forligt fra ham, paa det han ikke skal drage dig for Dommeren, og Dommeren skal overantvorde Slutteren dig, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.
13Nu velan I, som sige: Idag eller imorgen ville vi gaae til den eller den Stad og blive der eet Aar, og kjøbslaae og vinde,
1Dømmer ikke, at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
6Og han sagde til Dommerne: Seer til, hvad I gjøre, thi I holde ikke Dom for et Menneske, men for Herren, og han er med eder i Dommens Handel.
4Naar I da have Sager om det Timelige, da sætte I dem til (Dommere), som ere intet agtede i Menigheden!
5Jeg siger det eder til Blusel; saa er der da end ikke een Viis iblandt eder, som kunde dømme imellem sine Brødre?
6Men Broder gaaer i Rette med Broder, og det for de Vantroe!
7Det er jo allerede aldeles en Feil hos eder, at I have Sager mod hverandre. Hvi lide I ikke heller Uret? hvi lade I eder ikke heller besvige?
27Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: Hvo haver sat dig til en Øverste og Dommer over os?
3Men jeg agter det for saare Lidet, at dømmes af eder, eller af en menneskelig Ret; ja jeg dømmer mig end ikke selv;
4thi vel veed jeg Intet med mig selv, men dermed er jeg ikke retfærdiggjort; men Herren er den, som mig dømmer.
1Tør Nogen af eder, naar han haver Sag mod en Anden, søge Dom hos de Uretfærdige og ikke hos de Hellige?
4gjøre I da ikke (ubillig) Forskjel hos eder selv og blive Dommere efter onde Tanker?
12Thi hvad kommer det mig ved ogsaa at dømme dem, som ere udenfor? Dømme I ikke dem, som ere inde?
13Men Gud dømmer dem, som ere udenfor. Bortskaffer dog den Onde fra eder selv!
14Men han sagde til ham: Menneske! hvo haver sat mig til Dommer eller Deler over eder?
9Sukker ikke mod hverandre, Brødre! at I ikke skulle fordømmes; see! Dommeren staaer for Døren.
22Thi Herren er vor Dommer, Herren er vor Lovgiver, Herren er vor Konge, han, han skal frelse os.
12Thi hvilkesomhelst, der have syndet uden Loven, de straffes og uden Loven, og hvilkesomhelst, der have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;
7Thi Ophøielse (kommer) ikke af Øster eller Vester, ei heller af Ørken;
24Dømmer ikke efter Anseelse, men dømmer en retfærdig Dom.
27Og den af Naturen Uomskaarne, som opfylder Loven, skal dømme dig, som med Bogstav og Omskjærelse er Lovens Overtræder.
12Altsaa skal da hver af os gjøre Gud Regnskab for sig selv.
13Derfor lader os ikke mere dømme hverandre; men dømmer heller dette, at Ingen maa sætte Anstød eller Forargelse for sin Broder.
10Men du, hvi dømmer du din Broder? eller og du, hvi foragter du din Broder? vi skulle jo alle fremstilles for Christi Domstol.
15I skulle ikke gjøre Uret i Dommen, du skal ikke ansee den Ringes Person, og ei hædre den Vældiges Person; men du skal dømme din Næste i Retfærdighed.
1Naar der er Trætte imellem Mænd, og de komme frem for Retten, at de skulle dømme dem, da skulle de dømme den Retfærdige at være retfærdig, og dømme den Ugudelige at være ugudelig.
3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
8Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
17I skulle Ingens Person ansee i Dommen, I skulle høre den Mindste med den Største, I skulle ikke frygte for nogen Person, thi Dommen hører Gud til; men den Sag, som bliver eder for svar, den lader komme frem til mig, saa vil jeg høre den.
17Skulde og den, som hader Ret, forbinde (den) Saarede? vil du da sige den at være ugudelig, som er saare retfærdig?
1Mine Brødre! ikke Mange (af eder) blive Lærere, efterdi I vide, at vi skulle faae større Ansvar!
17Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
15Den, som siger en Ugudelig at være retfærdig, og den, som siger en Retfærdig at være ugudelig, de ere ogsaa Herren begge en Vederstyggelighed.
37Thi af dine Ord skal du kjendes retfærdig, og af dine Ord skal du fordømmes.
6I fordømte, I dræbte den Retfærdige; han staaer eder ikke imod.
31Thi dersom vi dømte os selv, dømtes vi ikke.
51Dømmer vel vor Lov et Menneske, uden man først forhører ham og faaer at vide, hvad han gjør?
4Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?