Jeremia 13:7
Og jeg gik til Phrat og grov og tog Bæltet fra det Sted, hvor jeg havde skjult det; og see, Bæltet var fordærvet, det duede ikke til Noget.
Og jeg gik til Phrat og grov og tog Bæltet fra det Sted, hvor jeg havde skjult det; og see, Bæltet var fordærvet, det duede ikke til Noget.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Saa sagde Herren til mig: Gak, og kjøb dig et linned Bælte, og læg det over dine Lænder, og lad det ikke komme i Vand.
2Og jeg kjøbte Bæltet efter Herrens Ord, og lagde det over mine Lænder.
3Da skede Herrens Ord til mig anden Gang og sagde:
4Tag Bæltet, som du kjøbte, som er over dine Lænder, og staa op, gak til Phrat og skjul det der i en Rift i Klippen.
5Og jeg gik og skjulte det ved Phrat, saasom Herren bød mig.
6Og det skede, da mange Dage (vare løbne) tilende, da sagde Herren til mig: Staa op, gak til Phrat og tag det Bælte derfra, som jeg befoel dig at skjule der.
8Da skede Herrens Ord til mig og sagde:
9Saa sagde Herren: Saaledes vil jeg fordærve Judæ Hovmodighed, ja Jerusalems megen Hovmodighed.
10Dette onde Folk, som vægrer sig for at høre mine Ord, som vandrer i sit Hjertes Stivhed og gaaer efter andre Guder til at tjene dem og at tilbede for dem, det skal være som dette Bælte, som ikke kan due til Noget.
11Thi ligesom Bæltet hænger ved en Mands Lænder, saa lod jeg alt Israels Huus og alt Judæ Huus hænge ved mig, sagde Herren, at være mig til et Folk og til et Navn og til Lov og til Ære; men de hørte ikke.
7Og jeg gjorde saa, ligesom mig var befalet; jeg bar mit Tøi ud som Flyttetøi om Dagen, og om Aftenen brød jeg mig igjennem Væggen med Haanden; der (det var blevet) mørkt, udførte jeg det, jeg bar det paa Skuldrene for deres Øine.
8Og Herrens Ord skede til mig om Morgenen, sigende:
11Og Ebed-Melech tog Mændene med sig, og gik ind i Kongens Huus, hen under Forraadskammeret, og tog derfra gamle Pjalter og gamle Klude, og kastede dem ned til Jeremias i Hulen med Strikkerne.
12Og Ebed-Melech, Morianen, sagde til Jeremias: Læg dog de gamle Pjalter og Klude under dine Hænder (og) Arme om Strikkerne; og Jeremias gjorde saa.
10Og jeg klædte dig med stukkede (Klæder) og iførte dig Skoe af Grævlingeskind, og jeg bandt om dig med (kosteligt) Linned og klædte dig med Silke.
21Thi jeg saae en god kostelig babylonisk Kappe iblandt Rovet, og to hundrede Sekel Sølv, og en Guldtunge, hvis Vægt var halvtredsindstyve Sekel, og fik Lyst til dem og tog dem; og see, de ere skjulte i Jorden midt i mit Paulun, og Sølvet derunder.
4Og paa den fire og tyvende Dag i den første Maaned, da jeg var ved Bredden af den store Flod, det er Hiddekel,
5da opløftede jeg mine Øine og saae, og see (der stod) en Mand, iført i (linnede) Klæder, og hans Lænder vare ombundne med kosteligt Guld af Uphas.
13Og han tog Elias Kappe op, som var falden fra ham, og vendte tilbage og stod ved Jordanens Bred.
13Og Herren sagde til mig: Kast det til Pottemageren; (ei! hvilket) et herligt Værd, hvilket jeg er agtet værd af dem! og jeg tog de tredive (Sekel) Sølv og kastede dem i Herrens Huus, til Pottemageren.
14Og jeg sønderhuggede min den anden Stav, (kaldet) Baand, at tilintetgjøre Broderskabet imellem Juda og imellem Israel.
2Saa sagde Herren til mig: Gjør dig Baand og Aag, og læg dem paa din Hals.
17Og du, du skal binde om dine Lænder og gjøre dig rede, og sige til dem alt det, jeg vil befale dig; vær ikke forskrækket for dem, at jeg ikke skal forskrække dig for dem.
15Og der de droge efter dem indtil Jordanen, see, da (laae) al Veien fuld af Klæder og Tøi, som de Syrer havde kastet, der de hastede; og Budene kom igjen og gave Kongen det tilkjende.
7Og jeg førte eder ind udi et dyrket Land, at æde dets Frugt og dets Gode; men der I kom (derind), da besmittede I mit Land og gjorde min Arv til en Vederstyggelighed.
17Da trættede jeg med de Ypperste i Juda og sagde til dem: Hvad er dette for en ond Ting, som I gjøre, og vanhellige Sabbatens Dag?
5Du skal bryde dig igjennem Væggen for deres Øine, og udføre det derigjennem.
13Og jeg drog ud af Dalporten om Natten, og imod Dragens Kilde og til Møgporten, og jeg agtede paa Jerusalems Mure, som vare nedrevne, og dens Porte, som vare fortærede ved Ild.
14Og jeg drog over til Kildeporten og til Kongens Fiskevand, og (der var) intet Rum, at Dyret kunde gaae over under mig.
15Og jeg drog om Natten hen til Bækken, og jeg agtede paa Muren; og jeg vendte tilbage og kom ind ad Dalporten, og vendte (saaledes) tilbage.
22Og Herrens Haand var der over mig, og han sagde til mig: Gjør dig rede, gak ud i Dalen, og der vil jeg tale med dig.
11Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
13Og see, jeg haver slaget med min Haand for din Gjerrighed, som du bedrev, og over dit Blod, som var midt i dig.
5Og hans Livkjortels kunstige (Bælte), som var over den, det var af den samme (Materie), ligesom dens Arbeide var, af Guld, blaat Uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned, saasom Herren havde befalet Mose.
8Og (angaaende) hans Livkjortels kunstige (Bælte), som er over den, det skal være, ligesom dens Arbeide er, af den samme (Materie) skal det være, (nemlig) af Guld, blaat Uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned.
10Og han udbredte den for mit Ansigt, og den var skreven for og bag; og derudi var skrevet Klagemaal og Suk og Vee.
63Og det skal skee, naar du haver endt at læse denne Bog, (da) skal du binde en Steen ved den og kaste den midt i Phrat.
13Jeg vil give dit Gods og dit Liggendefæ til Rov, (dog) ikke for (Penges) Værd, og det for alle dine Synders Skyld og i alle dine Landemærker.
15Og jeg kom til de Bortførte til Thel-Abib, til dem, som boede ved Chebars Flod, og jeg blev hos dem, som boede der; og jeg blev der i syv Dage forskrækket midt iblandt dem.
29og Bæltet af hvidt tvundet Linned og blaat Uldent og Purpur og Skarlagen, stukket Arbeide, saasom Herren havde befalet Mose.
10Da tog Hananias, Propheten, Aaget af Jeremias, Prophetens, Hals og sønderbrød det.
4Og nu, see, jeg haver idag løst dig af Lænkerne, som vare paa dine Hænder; om det (synes) godt for dine Øine at komme med mig til Babel, (saa) kom, og jeg vil sætte mine Øine paa dig, og om det (synes) ondt for dine Øine at komme med mig til Babel, (saa) lad være; see, alt Landet er for dit Ansigt, hvor det (synes) godt og ret for dine Øine at gaae, gak derhen.
1Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been.
7Og han førte mig til Forgaardens Dør, og jeg saae, og see, der var et Hul i Væggen.
12Men Herrens Ord skede til Jeremias, efterat Hananias, Propheten, havde sønderbrudt Aaget af Jeremias, Prophetens, Hals, og han sagde:
31og see, der vare opkomne idel Tidsler paa den, dens Overflade var skjult med Nelder, og Steengjærdet derom var nedbrudt.
11Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
13Men nu vil jeg sønderbryde hans Aag af dig, og sønderrive dine Baand.
15ombundne med Bælte om deres Lænder, som havde overhængende, farvede (Huer) paa deres Hoveder, allesammen af Udseende som Høvedsmænd, efter Babels Børns, de Chaldæers, Lignelse, (som de bære i) deres Fædreneland,
5See, den Tid det var heelt, da kunde ingen Gjerning gjøres deraf; hvor meget mindre kan herefter gjøres (nogen) deraf (naar) Ilden haver fortæret det, og det er brændt?