Esekiel 2:10

Original Norsk Bibel 1866

Og han udbredte den for mit Ansigt, og den var skreven for og bag; og derudi var skrevet Klagemaal og Suk og Vee.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Åp 8:13 : 13 Og jeg saae, og jeg hørte en Engel flyve midt igjennem Himmelen, som sagde med høi Røst: Vee, vee, vee dem, som boe paa Jorden, for de øvrige Basunrøster af de tre Engle, som skulle basune!
  • Jes 3:11 : 11 Vee en Ugudelig! (det skal gaae ham) ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal vederfares ham.
  • Jes 30:8-9 : 8 Kom nu, skriv det paa en Tavle for dem, og prent det i en Bog, at det kan være til den sidste Dag, altid, indtil evig (Tid). 9 Thi det er et gjenstridigt Folk, løgnagtige Børn, Børn, som ikke ville høre Herrens Lov, 10 som sige til Seerne: I skulle ikke see, og til Skuerne: I skulle ikke skue os de Ting, som ere rette; siger os smigrende (Ord), skuer bedragelige Ting; 11 viger fra Veien, bøier af fra Stien; lader den Hellige i Israel holde op fra vort Aasyn.
  • Jer 36:29-32 : 29 Og du skal sige om Jojakim, Judæ Konge: Saa sagde Herren: Du opbrændte denne Rolle, sigende: Hvorfor skrev du derpaa med de Ord: Kongen af Babel skal vist komme og fordærve dette Land, og gjøre, at baade Folk og Fæ skulle ophøre deraf? 30 Derfor sagde Herren saaledes om Jojakim, Judæ Konge: Der skal Ingen af Hans blive siddende paa Davids Throne, og hans (døde) Krop skal være henkastet om Dagen i Heden, og om Natten i Frosten. 31 Og jeg vil hjemsøge ham og hans Sæd og hans Tjenere for deres Misgjernings Skyld, og lade al den Ulykke komme over dem og over Jerusalems Indbyggere og over Judæ Mænd, som jeg haver talet over dem, og de hørte ikke. 32 Da tog Jeremias en anden Rolle og gav Baruch, Nerijas Søn, Skriveren, den, og han skrev derpaa af Jeremias Mund alle den Bogs Ord, som Jojakim, Kongen i Juda, lod opbrænde i Ilden; og der bleve endnu tillagte mange Ord foruden dem, ligesom de.
  • Hab 2:2 : 2 Og Herren svarede mig og sagde: Skriv et Syn, og gjør det klart paa Tavlerne, at han kan læse deri, (som) løber (forbi).
  • Åp 9:12 : 12 Det første Vee er bortfaret; see, der kommer endnu to Vee efter dette.
  • Åp 11:14 : 14 Det andet Vee er bortfaret; see, det tredie Vee kommer snart.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 9 Og jeg saae, og see, der var en Haand udrakt til mig; og see, en Bogs Rolle var i den.

  • Sak 5:1-2
    2 vers
    75%

    1 Og jeg opløftede atter mine Øine og saae, og see, en flyvende Rolle.

    2 Og han sagde til mig: Hvad seer du? og jeg sagde: Jeg seer en flyvende Rolle; dens Længde er tyve Alen, og dens Bredde er ti Alen.

  • 19 Vee mig for min Forstyrrelse! mit Saar er (meget) svagt; men jeg, jeg sagde: Visseligen, denne er en Sygdom, og jeg maa bære den.

  • 73%

    2 (Thi) mig er kundgjort et haardt Syn: Den Troløse handler troløst, og Ødelæggeren ødelægger; drag op, Elam! beleir (dem), Madai! jeg haver gjort, at alt dets Suk skal høre op.

    3 Derfor ere mine Lænder fulde af Forfærdelse, Veer have betaget mig, ligesom Veer (betage den), som føder; jeg vred mig for at høre det, jeg blev forfærdet, da jeg saae det.

  • 71%

    8 Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talede atter med mig og sagde: Gak hen, tag den liden Bog, som er opladt i Engelens Haand, der staaer paa Havet og paa Jorden.

    9 Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham: Giv mig den liden Bog. Og han sagde til mig: Tag og æd den! og den skal smerte i din Bug, men i din Mund skal den være sød som Honning.

    10 Og jeg tog den liden Bog af Engelens Haand og aad den, og den var i min Mund sød som Honning; men der jeg havde ædt den, følte jeg Smerte i min Bug.

    11 Og han sagde til mig: Det bør dig atter at prophetere imod Folk og Hedninger og Tungemaal og mange Konger.

  • 71%

    9 Og han sagde til mig: Gak ind, og see de onde Vederstyggeligheder, som de gjøre her.

    10 Og jeg gik ind og saae, og see, (da var der) allehaande Ormes og Dyrs Lignelse, Vederstyggelighed, og alle Israels Huses (stygge) Afguder, udgravne paa Væggen trindt omkring.

  • 16 Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, (nemlig) alle Bogens Ord, som Judæ Konge læste;

  • 2 Og jeg oplod min Mund, og han lod mig æde denne Rolle.

  • 4 Og Herren sagde til ham: Gak midt igjennem Staden, midt igjennem Jerusalem, og du skal tegne et Tegn paa de Folks Pander, som sukke og jamre over alle de Vederstyggeligheder, som ere gjorte midt derudi.

  • 11 at alt (deres) Syn skal være eder som en beseglet Bogs Ord, hvilken man giver den, som forstaaer sig paa Skrift, og siger: Kjære, læs dette; men han maa sige: Jeg kan ikke, thi den er beseglet;

  • 1 Og jeg saae i hans høire Haand, som sad paa Thronen, en Bog, beskreven inden og uden, og beseglet med syv Segl.

  • 2 Tag dig en Bogs Rolle, og du skal skrive derpaa alle de Ord, som jeg haver talet til dig over Israel og over Juda og over alle Hedningerne, fra den Dag, jeg talede til dig, fra Josias Dage, og indtil denne Dag.

  • 8 Da skede Herrens Ord til mig og sagde:

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 4 Og det skede, der jeg hørte disse Ord, sad jeg og græd og sørgede (nogle) Dage, og jeg fastede og bad for Guds Ansigt i Himmelen.

  • 8 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 2 Og Herren svarede mig og sagde: Skriv et Syn, og gjør det klart paa Tavlerne, at han kan læse deri, (som) løber (forbi).

  • 12 Kommer det ikke eder ved, Alle, som gaae forbi ad Veien? skuer og seer, om der er en Smerte som min Smerte, der mig er vederfaren; thi Herren haver bedrøvet (mig) paa sin grumme Vredes Dag.

  • 70%

    1 Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been.

    2 Og han lod mig gaae forbi dem trindt omkring; og see, (der laae) saare mange ovenpaa (Jorden) i samme Dal, og see, de vare saare tørre.

  • 6 Og jeg sagde: Hvad er det? og han sagde: Dette er en Epha, som gaaer ud; og han sagde: Dette er deres Øiemærke i alt Landet.

  • 4 Og, jeg græd saare, fordi Ingen fandtes værdig til at oplade og læse Bogen, ei heller til at betragte den.

  • 12 Og Herren, den Herre Zebaoth, skal paa den samme Dag raabe efter Graad og efter Hylen og efter skaldet (Hoved), og at (man skal) ombinde Sække.

  • 2 Og han havde i sin Haand en liden Bog, som var opladt, og han satte sin høire Fod paa Havet, men den venstre paa Jorden.

  • 1 Og Herren sagde til mig: Tag dig en stor Rolle, og skriv derpaa med et Menneskes Stiil: At røve snart, han hastede med Bytte.

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1 Og han raabte for mine Øren med høi Røst og sagde: Lader Stadens Hjemsøgelser komme nær, og hver skal have sit fordærvelige Vaaben i sin Haand.

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 70%

    1 I det fem og tyvende Aar, efterat vi vare bortførte, i Aarets Begyndelse, paa den tiende (Dag) i Maaneden, i det fjortende Aar, efterat Staden blev slagen, paa den selvsamme Dag var Herrens Haand over mig og førte mig derhen.

    2 (Ja) i Guds Syner førte han mig til Israels Land, og satte mig ned paa et saare høit Bjerg, og derpaa var der som en bygget Stad mod Sønden.

  • 4 Derfor sagde jeg: Seer om fra mig, jeg vil beskeligen græde; haster ikke at trøste mig over mit Folks Datters Ødelæggelse.

  • Sak 2:1-2
    2 vers
    70%

    1 Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, (der vare) fire Horn.

    2 Og jeg sagde til Engelen, den, som talede med mig: Hvad ere disse? og han sagde til mig: Disse ere de Horn, som adspredte Juda, Israel og Jerusalem.

  • 9 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 2 Saa talede Herren, Israels Gud, sigende: Skriv dig alle de Ord, som jeg haver talet til dig, i en Bog.

  • 10 Røver Sølv, røver Guld! thi der er ingen Ende paa Forraad (og) Herlighed af alt kosteligt Tøi.

  • 20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.

  • 10 Og Saphan, Cantsleren, forkyndte Kongen og sagde: Hilkia, Præsten, gav mig en Bog; og Saphan læste den for Kongens Ansigt.

  • 18 og (at) de skynde sig og opløfte Røsten med Klage over os, at vore Øine kunne rinde med Graad, og vore Øienlaage flyde med Vand.

  • 4 Da kaldte Jeremias ad Baruch, Nerijas Søn, og Baruch skrev af Jeremias Mund alle Herrens Ord, som han havde talet til ham, paa den Bogs Rolle.

  • 18 Og Herren lod mig vide det, at jeg veed det; da lod du mig see deres Idrætter.

  • 3 Da skede Herrens Ord til mig anden Gang og sagde:

  • 24 Derfor er det Haandblad sendt fra ham, og denne Skrift er optegnet.

  • 10 Herre! opslug (dem), adskil deres Tunge; thi jeg haver seet Vold og Trætte i Staden.