Jesaja 21:2
(Thi) mig er kundgjort et haardt Syn: Den Troløse handler troløst, og Ødelæggeren ødelægger; drag op, Elam! beleir (dem), Madai! jeg haver gjort, at alt dets Suk skal høre op.
(Thi) mig er kundgjort et haardt Syn: Den Troløse handler troløst, og Ødelæggeren ødelægger; drag op, Elam! beleir (dem), Madai! jeg haver gjort, at alt dets Suk skal høre op.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 En Byrde over Ørken ved Havet: Ligesom Hvirvelvinde fare frem i Sønden, (saa) kommer det fra Ørken, fra et forfærdeligt Land.
3 Derfor ere mine Lænder fulde af Forfærdelse, Veer have betaget mig, ligesom Veer (betage den), som føder; jeg vred mig for at høre det, jeg blev forfærdet, da jeg saae det.
37 Og jeg vil knuse Elam for deres Fjenders Ansigt og for deres Ansigt, som søge efter deres Liv, og lade Ulykke komme over dem i min grumme Vrede, siger Herren; og jeg vil sende Sværdet efter dem, indtil jeg haver gjort Ende med dem.
38 Og jeg vil sætte min Throne i Elam, og derfra vil jeg lade omkomme Konge og Fyrster, siger Herren.
39 Og det skal skee i de sidste Dage, da vil jeg omvende Elams Fængsel, siger Herren.
1 Vee (dig, du) Ødelægger, du, som dog ikke er bleven ødelagt! og du Troløse, dog man ikke haver handlet troløst imod dig! naar du haver fuldendt at ødelægge, skal du ødelægges, naar du haver gjort Ende paa at handle troløst, skal man handle troløst imod dig.
1 En Byrde over Skuedal: Hvad (fattes) dig nu, at du saaledes stiger op paa Tagene?
4 Derfor sagde jeg: Seer om fra mig, jeg vil beskeligen græde; haster ikke at trøste mig over mit Folks Datters Ødelæggelse.
5 Thi det er en Bulders og Nedtrædelses og Forvirrelses Dag fra Herren, den Herre Zebaoth, i Skuedal, (paa hvilken) Murene blive nedbrudte, og man raaber til Bjergene.
6 Og du Menneskesøn! suk; saa det bryder i (dine) Lænder, og saa det er dig bittert, skal du sukke for deres Øine.
7 Og det skal skee, naar de sige til dig: Hvorfor sukker du? da skal du sige: For et Rygte, thi det kommer, og hvert Hjerte skal smeltes, og alle Hænder synke, og alt Mod skal vansmægte, og alle Knæ gaae (som) Vand; see, det kommer, og det skeer, siger den Herre Herre.
8 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
20 Forstyrring over Forstyrring udraabes, thi alt Landet er ødelagt; mine Pauluner ere hasteligen ødelagte, (ja) mine Gardiner (ere borttagne) i et Øieblik.
10 Og han udbredte den for mit Ansigt, og den var skreven for og bag; og derudi var skrevet Klagemaal og Suk og Vee.
21 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
34 Herrens Ord, som skede til Jeremias, Propheten, imod Elam, i Begyndelsen af Zedekias, Judæ Konges, Regjering, sigende:
54 (Der kommer) et Skrigs Lyd fra Babel, og en stor Forstyrrelse fra de Chaldæers Land.
16 Vi høre Lovsange fra Jordens yderste (Ende), den Retfærdige til Ære; men (nu) maa jeg sige: Jeg er mager, jeg er mager, vee mig! thi de Troløse handle troløst, ja, med Troløshed handle de Troløse troløst.
9 Og see, der komme Vogne med Folk, med tvende Ryttere (i hver); og En svarede og sagde: Babel er falden, den er falden, og man haver sønderbrudt alle dens Guders Billeder til Jorden.
10 (O) mit Tærskekorn og det Korn, (som er) i min Lade! det, jeg hørte af den Herre Zebaoth, Israels Gud, kundgjorde jeg eder.
22 Der er en Krigslyd i Landet og stor Forstyrrelse.
6 Thi saa sagde Herren til mig: Gak, set en Vægter, lad ham kundgjøre det, han seer.
29 fordi de saae dig Forfængelighed, fordi de spaaede dig Løgn, for at lægge dig paa Halsene af dem, som ere ihjelslagne iblandt de Ugudelige, hvis Dag kom, den Tid Misgjerningen (var kommen) til Ende.
15 Paa det at (hvert) Hjerte skal smelte, og der skal blive mange Stød, haver jeg sat Sværdets Od imod alle deres Porte; ak! det er gjort til at blinke, det er indstukket til at slagte.
26 O mit Folks Datter! ombind en Sæk og vælt dig i Asken, gjør dig Sorg (som for) en eneste (Søn), en (saare) bitter Hylen; thi Ødelæggeren skal komme hasteligen over os.
4 Paa den samme Dag skal man optage et Ordsprog over eder, og beklage sig med en ynkelig Klage (og) sige: Vi ere ganske forstyrrede, han haver bortskiftet (mit) Folks Deel; hvorledes unddrager han Mit fra mig? han deler ud, idet han afvender vore Agre (fra os til Andre).
28 Helliger Hedninger imod den, (nemlig) Kongerne af Medien, dets Fyrster og alle dets Forstandere og alt dets Herredømmes Land.
29 Og Landet skal bæve og lide Smerte; thi Herrens Tanker ere stadfæstede imod Babel, at gjøre Babels Land til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe (der).
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2 Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Jerusalem, og lad (din Tale) dryppe imod Helligdommene, og spaa imod Israels Land.
32 og (at) Færgestederne ere indtagne, og de have opbrændt (Rørene i) Søerne med Ild, og Krigsmændene ere forfærdede.
26 Kommer imod den fra Enden, oplader dens Kornhuse, opkaster den som Kornhobe og ødelægger den, at Intet bliver tilovers for den.
12 for at bytte Bytte og røve Rov, for at vende din Haand igjen over de øde (Stæder), som ere (nu) beboede, og over et Folk, som er sanket fra Hedningerne, som forhverver sig Fæ og Gods, som boer midt udi Landet.
18 Og Herrens Ord skede til mig sigende:
3 Thi et Folk af Norden er draget op over den; det skal gjøre dens Land (aldeles) øde, og Ingen skal være, som boer deri, baade Mennesker og Fæ ere flygtede, ere bortgangne.
13 Du, som boer ved de store Vande, som er mægtig af Liggendefæ, din Ende er kommen, din Gjerrigheds Maal.
12 Ødelæggere ere komne over alle høie (Steder) i Ørken; thi Herrens fortærende Sværd er fra Jordens Ende og indtil Jordens Ende, der er ingen Fred for alt Kjød.
52 Derfor, see, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil hjemsøge dens udskaarne Billeder, og de Saarede skulle jamre sig i alt dens Land.
20 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
19 Disse tvende (Ting) ere dig vederfarne; hvo skal have Medynk med dig? (der er) Ødelæggelse og Forstyrrelse og Hunger og Sværd; ved hvem skal jeg trøste dig?
10 Røver Sølv, røver Guld! thi der er ingen Ende paa Forraad (og) Herlighed af alt kosteligt Tøi.
22 See, der kommer en Lyd, som høres, og en stor Bevægelse fra Nordenland, til at gjøre Judæ Stæder til en Ødelæggelse, til Dragers Bolig.
1 Og han raabte for mine Øren med høi Røst og sagde: Lader Stadens Hjemsøgelser komme nær, og hver skal have sit fordærvelige Vaaben i sin Haand.
1 En Byrde over Tyrus: Hyler, I Tharsis-Skibe! thi den er ødelagt, (saa der er) ikke et Huus, (og) Ingen kommer derind; fra Kithims Land aabenbares dette for dem.
12 Og de skulle røve dit Gods, og plyndre dine Varer, og nedbryde dine Mure, og afbryde dine ønskelige Huse; og de skulle kaste dine Stene og dit Træ og dit Støv midt udi Vandet.
2 Du Menneskesøn! fordi at Tyrus sagde over Jerusalem: Ha! den er sønderbrudt, (den, som var) Folkenes Porte, den er vendt om til mig; jeg vil fyldes, den er ødelagt,
16 Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, (nemlig) alle Bogens Ord, som Judæ Konge læste;
8 Og jeg vil gjøre denne Stad til en Forskrækkelse og til Hvidsel; hver, som gaaer forbi den, skal forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager.
25 Ødelæggelse kommer, og de skulle søge Fred, og den skal ikke (findes).
6 Thi see, jeg opreiser Chaldæerne, et bittert og hastigt Folk, som gaaer frem saa vidt, (som) Landet er, at indtage Boliger, som ikke høre det til.