Jeremia 36:16
Og det skede, der de hørte alle disse Ord, forfærdedes de, den Ene med den Anden, og de sagde til Baruch: Vi ville vist give Kongen alle disse Ord tilkjende.
Og det skede, der de hørte alle disse Ord, forfærdedes de, den Ene med den Anden, og de sagde til Baruch: Vi ville vist give Kongen alle disse Ord tilkjende.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Og Baruch læste i Bogen Jeremias Ord i Herrens Huus, i Gemarjas, Saphans, Cantslerens, Søns, Kammer, i den øverste Forgaard, for den nye Ports Dør ved Herrens Huus, for det ganske Folks Øren.
11 Og Michaja, Søn af Gemarja, Søn af Saphan, hørte alle Herrens Ord af Bogen.
12 Og han gik ned til Kongens Huus i Cantslerens Kammer, og see, der sadde alle Fyrsterne: Elisama, Cantsleren, og Delaja, Semajas Søn, og Elnathan, Achbors Søn, og Gemarja, Saphans Søn, og Zedekias, Hananjas Søn, ja alle Fyrsterne.
13 Og Michaja gav dem alle Ordene tilkjende, som han havde hørt, der Baruch læste i Bogen for Folkets Øren.
14 Da sendte alle Fyrsterne Judi, Søn af Nethanja, Søn af Selemja, Søn af Cusi, til Baruch, at lade sige: Den Rolle, i hvilken du læste for Folkets Øren, tag den i din Haand og gak (ned); og Baruch, Nerijas Søn, tog Rollen i sin Haand og kom til dem.
15 Og de sagde til ham: Sæt dig nu og læs den for vore Øren; og Baruch læste for deres Øren.
17 Og de spurgte Baruch ad og sagde; Giv os dog tilkjende, hvorledes skrev du alle disse Ord af hans Mund?
18 Og Baruch sagde til dem: Han udraabte alle disse Ord af sin Mund til mig, og jeg skrev med Blæk i Bogen.
19 Da sagde Fyrsterne til Baruch: Gak, skjul dig, du og Jeremias, at Ingen veed, hvor I ere.
20 Og de kom til Kongen i Forgaarden, da de havde henlagt Rollen i Elisamas, Cantslerens, Kammer; og de forkyndte alle Ordene for Kongens Øren.
21 Da sendte Kongen Judi at tage Rollen, og han tog den af Elisamas, Cantslerens, Kammer; og Judi læste den for Kongens Øren og for alle Fyrsternes Øren, deres, som stode for Kongen.
4 Da kaldte Jeremias ad Baruch, Nerijas Søn, og Baruch skrev af Jeremias Mund alle Herrens Ord, som han havde talet til ham, paa den Bogs Rolle.
5 Og Jeremias befoel Baruch og sagde: Jeg er indelukket, jeg kan ikke gaae ind i Herrens Huus.
6 Men gak du ind og læs i Rollen, den du haver skrevet af min Mund, Herrens Ord for Folkets Øren i Herrens Huus paa Fastens Dag; og du skal og læse dem for al Judæ Øren, for dem, som ere komne fra deres Stæder.
7 Maaskee deres (ydmyge) Begjæring kunde falde for Herrens Ansigt, og de maatte omvende sig, hver fra sin onde Vei; thi Vreden og Grumheden er stor, som Herren haver talet imod dette Folk.
8 Og Baruch, Nerijas Søn, gjorde efter alt det, som Jeremias, Propheten, bød ham, at læse i Bogen Herrens Ord i Herrens Huus.
24 Og de frygtede ikke og sønderreve ikke deres Klæder, (hverken) Kongen eller hans Tjenere, de, som hørte alle disse Ord.
25 Og enddog Elnathan og Delaja og Gemarja bade Kongen, at (han) ikke (skulde) opbrænde Rollen; dog hørte han dem ikke.
26 Og Kongen bød Jerahmeel, Melechs Søn, og Seraja, Asriels Søn, og Selemja, Abdeels Søn, at gribe Baruch, Skriveren, og Jeremias, Propheten; men Herren lod skjule dem.
27 Og Herrens Ord skede til Jeremias, efterat Kongen havde ladet opbrænde Rollen og Ordene, som Baruch havde skrevet af Jeremias Mund, sigende:
1 Det Ord, som Jeremias, Propheten, talede til Baruch, Nerijas Søn, der han skrev disse Ord i en Bog af Jeremias Mund, i det fjerde Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Aar, sigende:
2 Saa siger Herren, Israels Gud, om dig, Baruch:
3 Men Baruch, Nerijas Søn, tilskynder dig imod os, for at give os i de Chaldæers Haand til at dræbe os eller at bortføre os til Babel.
32 Da tog Jeremias en anden Rolle og gav Baruch, Nerijas Søn, Skriveren, den, og han skrev derpaa af Jeremias Mund alle den Bogs Ord, som Jojakim, Kongen i Juda, lod opbrænde i Ilden; og der bleve endnu tillagte mange Ord foruden dem, ligesom de.
13 Og jeg befoel Baruch for deres Øine og sagde:
27 Da kom alle Fyrsterne til Jeremias og spurgte ham, og han kundgjorde dem efter alle disse Ord, som Kongen havde befalet; da taug de (og lod af) fra ham, efterdi det Ord ikke var blevet hørt.
10 Og det skal skee, naar du har forkyndt dette Folk alle disse Ord, og de sige til dig: Hvorfor taler Herren al denne store Ulykke over os? og hvilken er vor Misgjerning, og hvad er vor Synd, som vi have syndet med for Herren vor Gud?
1 Der Sephatja, Matthans Søn, og Gedalja, Paschurs Søn, og Juchal, Selemjas Søn, og Paschur, Malchijas Søn, hørte Ordene, som Jeremias talede til alt Folket, sigende:
1 Og det skede, der Jeremias havde fuldendt at tale til alt Folket alle Herrens deres Guds Ord, med hvilke Herren deres Gud havde sendt ham til dem, (ja) alle disse Ord,
16 Og jeg bad til Herren, efterat jeg havde antvordet Baruch, Nerijas Søn, Kjøbebrevet, og sagde:
16 Og Saphan førte Bogen til Kongen, fremdeles førte han og Kongen Svar tilbage, sigende: Alt det, som er givet i dine Tjeneres Hænder, det gjøre de.
61 Og Jeremias sagde til Seraja: Naar du kommer til Babel, da see til og læs alle disse Ord.
16 Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, (nemlig) alle Bogens Ord, som Judæ Konge læste;
18 Og Saphan, Cantsleren, gav Kongen tilkjende og sagde: Hilkia, Præsten, gav mig en Bog; og Saphan læste i den for Kongens Ansigt.
7 Men hør dog dette Ord, som jeg taler for dine Øren og for alt Folkets Øren:
11 Og det skede, der Nebucadnezar, Kongen af Babel, drog op i Landet, da sagde vi: Kommer, og lader os komme til Jerusalem for de Chaldæers Hær og for de Syrers Hær; og vi bleve i Jerusalem.
12 Da skede Herrens Ord til Jeremias, sigende:
38 Men Stadstjenerne kundgjørde disse Ord for Høvedsmændene; og de frygtede, der de hørte, at de vare Romere.
24 Og Zedekias sagde til Jeremias: Lad Ingen vide disse Ord, saa skal du ikke døe.
25 Og naar Fyrsterne høre, at jeg haver talet med dig, og de komme til dig og sige til dig: Kjære, kundgjør os, hvad talede du til Kongen? dølg det ikke for os, saa ville vi ikke dræbe dig, og hvad talede Kongen til dig?
19 Og Kong Zedekias sagde til Jeremias: Jeg frygter for Jøderne, som ere faldne til Chaldæerne, at de maaskee skulle give mig i deres Haand, og de skulle handle (skjændeligen) med mig.
7 Og Præsterne og Propheterne og alt Folket hørte, at Jeremias talede disse Ord i Herrens Huus.
8 Og det skede, der Jeremias havde fuldendt at tale alt det, som Herren havde befalet ham at tale til alt Folket, da grebe Præsterne og Propheterne og alt Folket ham, og sagde: Du skal visseligen døe.
3 Thi nu skulle de sige: Vi have ingen Konge; thi vi frygtede ikke Herren, hvad skulde da Kongen (kunne) gjøre os?
11 Og det skede, der Chaldæernes Hær var dragen op fra Jerusalem for Pharaos Hærs Skyld,
5 thi saa sagde Herren: Vi høre Forfærdelses Røst; der er Frygt og ikke Fred.
6 Og der Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare.
18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt: