See, alle Qvinderne, som ere overblevne i Judæ Konges Huus, udføres til Kongen af Babels Fyrster, og de sige: Dine Fredsmænd have tilskyndet dig og have faaet Overhaand over dig, dine Fødder ere nedsjunkne i Skarnet, de ere vendte tilbage.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23 Ja, de skulle udføre alle dine Hustruer og dine Børn til Chaldæerne, og du, du skal ikke undkomme fra deres Haand, men gribes ved Kongen af Babels Haand, og denne Stad skal du (bringe dem til at) opbrænde med Ild.
4 Thi saa sagde Herren: See, jeg vil gjøre dig til Rædsel for dig og for alle dine Elskere, og de skulle falde ved deres Fjenders Sværd, og dine Øine skulle see det; og jeg vil give al Juda i Kongen af Babels Haand, og han skal bortføre dem til Babel og slaae dem med Sværdet.
5 Og jeg vil give al denne Stads Gods og alt Arbeide derudi og alt det Dyrebare derudi, og alle Judæ Kongers Liggendefæ vil jeg give i deres Fjenders Haand, at de skulle røve dem og tage dem og føre dem til Babel.
6 Og du, Paschur, og alle de, som boe i dit Huus, skulle gaae i Fængsel, og du skal komme til Babel og der døe og der begraves, du og alle dine Elskere, som du haver spaaet Løgn for.
21 Men om du vægrer dig ved at gaae ud, da er dette det Ord, som Herren haver ladet mig see:
13 See, dit Folk (er blevet) Qvinder midt i dig, dit Lands Porte ere aldeles opladte for dine Fjender; Ild haver fortæret dine Stænger.
19 Og hvor ere eders Propheter, som spaaede eder og sagde: Kongen af Babel skal ikke komme over eder eller over dette Land?
21 Og Zedekias, Judæ Konge, og hans Fyrster vil jeg give i deres Fjenders Haand, og i deres Haand, som søge efter deres Liv, og i Kongen af Babels Hæres Haand, deres, som (nu) ere dragne bort fra eder.
21 Hvad vil du sige, naar han skal hjemsøge dig? thi du, du haver (selv) lært dem (at være) Fyrster (og) Høvedsmænd over dig; mon Smerter skulde ikke betage dig som en Qvinde, der føder?
6 See, de Dage komme, at alt det, som er i dit Huus, og hvad dine Fædre have samlet til Liggendefæ indtil denne Dag, skal føres til Babel; der skal Intet blive tilovers, siger Herren.
7 Og af dine Børn, som udkomme af dig, som du skal avle, skulle de tage; og de skulle være Kammertjenere i Kongen af Babels Palads.
39 Og jeg vil give dig i deres Haand, og de skulle nedbryde din Hvælving, og afbryde dine Høie, og føre dig af dine Klæder, og tage din Prydelses Tøi, og lade dig sidde nøgen og blot.
40 Og de skulle opføre en Forsamling over dig, og stene dig (ihjel) med Stene, og igjennemstikke dig med deres Sværd.
41 Og de skulle opbrænde dine Huse med Ild, og udføre (mine) Domme over dig for mange Qvinders Øine; og jeg vil komme dig til at høre op fra at være en Hore, og du skal heller ikke give Horeløn ydermere.
16 da siger Herren saaledes om Kongen, som sidder paa Davids Throne, og om alt Folket, som boer i denne Stad, om eders Brødre, som ikke ere udgangne med eder iblandt de Bortførte,
22 Veir skal føde alle dine Hyrder, og dine Elskere skulle fare i Fængslet; thi da skal du beskjæmmes og være skamfuld for al din Ondskabs Skyld.
23 Du, som boer paa Libanon, som gjør Rede i Cedrene, hvor skal du bede om Naade, naar Smerte kommer paa dig, Pine som hendes, der føder!
17 See, de Dage komme, at alt det, som er i dit Huus, og hvad dine Fædre have samlet til Liggendefæ indtil denne Dag, skal føres til Babel; der skal ingen Ting blive tilovers, siger Herren.
18 Og af dine Sønner, som udkomme af dig, som du skal avle, skulle de tage, og de skulle være Kammertjenere i Kongen af Babels Palads.
9 I uddrive mit Folks Qvinder, (hver) af sin Vellysts Huus, I tage min Prydelse fra hendes spæde Børn evindelig.
2 Den græder om Natten, og dens Taarer (løbe) over dens Kinder; der er Ingen, som trøster den, af alle dem, som elskede den; alle dens Venner ere troløse imod den, de ere dens Fjender.
17 Og Jeremias sagde til Zedekias: Saa sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud: Dersom du godvillig gaaer ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal din Sjæl leve, og denne Stad skal ikke opbrændes med Ild, og du skal leve, du og dit Huus.
18 Men om du ikke gaaer ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal denne Stad gives i Chaldæernes Haand, og de skulle opbrænde den med Ild, og du, du skal ikke undkomme af deres Haand.
3 Og du, du skal ikke undkomme fra hans Haand, men du skal vist gribes og gives i hans Haand, og dine Øine skulle see Kongen af Babels Øine, og hans Mund skal tale til din Mund, og du skal komme til Babel.
22 og der skal optages af dem en Forbandelse iblandt alle Bortførte af Juda, som ere i Babel, at man skal sige: Herren sætte dig som Zedekias og som Achab, hvilke Kongen af Babel stegte paa Ilden,
3 saa sagde Herren: Denne Stad skal visseligen gives i Kongen af Babels Hærs Haand, og han skal indtage den;
4 da sagde Fyrsterne til Kongen: Lad dog denne Mand dræbe, thi paa denne Maade gjør han, at Krigsmændenes Hænder, deres, som ere overblevne i denne Stad, og alt Folkets Hænder synke, idet han taler saadanne Ord til dem; thi denne Mand søger ikke dette Folks Fred, men Ulykke.
25 Og jeg vil give dig i deres Haand, som søge efter dit Liv, og i deres Haand, for hvis Ansigt du gruer, og i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand, og i Chaldæernes Haand.
55 Og din Søster Sodom og hendes Døttre skulle vende om til deres forrige (Tilstand), og Samaria og hendes Døttre skulle vende om til deres forrige (Tilstand), og du og dine Døttre, I skulle omvendes til eders forrige (Tilstand).
7 Og derefter, siger Herren, vil jeg give Zedekias, Judæ Konge, og hans Tjenere og Folket og dem, som i denne Stad ere overblevne fra Pestilentsen, fra Sværdet og fra Hungeren, i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand, og i deres Fjenders Haand, og i deres Haand, som søge efter deres Liv; og han skal slaae dem med skarpe Sværd, han skal ikke spare dem og ei skaane og ei forbarme sig.
6 (nemlig) Mændene og Qvinderne og de smaae Børn og Kongens Døttre og hver Person, som Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, havde ladet blive hos Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, og Jeremias, Propheten, og Baruch, Nerijas Søn.
25 Dine Folk skulle falde ved Sværdet, og dine Stærke i Krigen.
57 førend din Ondskab blev aabenbaret som paa den Tid, (da) Syrias Døttre og alle de, som (ere) trindt omkring dem, forhaanede (dig), ja (ogsaa) Philisternes Døttre, hvilke berøvede dig trindt omkring.
9 Thi see, vore Fædre ere faldne ved Sværdet, tilmed ere vore Sønner og vore Døttre og vore Hustruer (bortførte) i Fængsel for denne (Sags) Skyld.
17 Derfor sagde Herren saaledes: Din Hustru skal bedrive Horeri i Staden, og dine Sønner og dine Døttre skulle falde ved Sværdet, og dit Land deles med Snoren, og du, du skal døe i et ureent Land, og Israel skal visseligen bortføres af sit Land.
4 Hvi roser du dig af Dalene? din Dal er bortflydt, du forvendte Datter! hun forlod sig paa sit Liggendefæ (og tænkte): Hvo skal komme til mig?
3 Alle dine Fyrster ere bortflyede tillige, bundne af Bueskytterne; Alle, som findes i dig, ere bundne tillige, de maatte flye langt bort.
12 Siig dog til det gjenstridige Huus: Vide I ikke, hvad disse Ting ere? siig: See, der kom en Konge af Babel til Jerusalem, og tog dens Konge og dens Fyrster, og førte dem til sig til Babel.
8 Han skal ihjelslaae dine Døttre paa Marken med Sværdet, og sætte Bolværk imod dig, og opkaste Vold imod dig, og opreise Skjold imod dig.
36 Og nu, derfor sagde Herren, Israels Gud, saaledes om denne Stad, om hvilken I sige: Den gives i Kongen af Babels Haand ved Sværdet og ved Hungeren og ved Pestilentsen:
11 Saa sagde Herren: See, jeg vil opreise Ulykke over dig af dit Huus, og tage dine Hustruer for dine Øine og give din Næste, at han skal ligge hos dine Hustruer for denne klare Sol.
7 Da alle Høvedsmænd for Hærene, som vare paa Marken, de og deres Mænd, hørte, at Kongen af Babel havde beskikket Gedalja, Ahikams Søn, over Landet, og at han havde anbefalet ham Mænd og Qvinder og smaae Børn og af de Ringe i Landet, af dem, som ikke vare bortførte til Babel,
15 Og Malkom skal gaae i Fængsel, han og hans Fyrster tillige, sagde Herren.
22 da see, om der Noget overbliver derudi, som undkommer, af de udførte Sønner og Døttre, see, de skulle gaae ud til eder, og I skulle see deres Vei og deres Gjerninger, og I skulle trøstes over den Ulykke, som jeg lod komme over Jerusalem, med alt det, som jeg lod komme over den.
4 Og nu, see, jeg haver idag løst dig af Lænkerne, som vare paa dine Hænder; om det (synes) godt for dine Øine at komme med mig til Babel, (saa) kom, og jeg vil sætte mine Øine paa dig, og om det (synes) ondt for dine Øine at komme med mig til Babel, (saa) lad være; see, alt Landet er for dit Ansigt, hvor det (synes) godt og ret for dine Øine at gaae, gak derhen.
10 Thi om I (end) ihjelsloge al Chaldæernes Hær, som stride imod eder, og der bleve (nogle) igjennemstukne Mænd tilovers af dem, skulle de dog gjøre sig rede, hver i sit Paulun, og opbrænde denne Stad med Ild.
15 Saadanne ere de for dig, som du haver bemøiet dig med; dine Kjøbmænd fra din Ungdom af, de skulle fare vild, hver paa sin Side, der skal Ingen frelse dig.
37 derfor, see, jeg samler alle dine Bolere, hvilke du haver været behagelig, og alle dem, som du elskede, med alle dem, som du hadede, og jeg vil samle dem imod dig trindt omkring fra, og blotte din Blusel for dem, og de skulle see al din Blusel.
16 Alle dine Fjender oplode deres Mund over dig, hvidslede og skare med Tænderne; de sagde: Vi have opslugt; ja, denne er den Dag, som vi biede efter, vi fandt, vi saae (den).
30 Og du Forstyrrede! hvad vil du gjøre? om du end iførte dig Purpur, om du end prydede dig med Guldprydelse, om du end vilde gnide dit Ansigt med Sminke, skal du dog smykke dig forgjæves; (thi) de, som brændte af Kjærlighed imod dig, have foragtet dig, de skulle søge efter dit Liv.