Og alle hans Brødre og alle hans Søstre og Alle, som kjendte ham tilforn, kom til ham og aade Brød med ham i hans Huus, og havde Medynk med ham og trøstede ham over alt det Onde, som Herren havde ladet komme over ham; og de gave ham hver een Penning, og hver eet Smykke af Guld.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
8 Saa tager eder nu syv Stude og syv Vædere, og gaaer til min Tjener Job, og lader offre Brændoffer for eder, og Job, min Tjener, skal bede for eder; thi jeg vil ansee hans Person, at jeg ikke skal gjøre imod eder (efter eders) Daarlighed, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
9 Saa gik Eliphas, den Themaniter, og Bildad, den Suchiter, og Zophar, den Naamathiter, og de gjorde, saasom Herren havde sagt til dem; og Herren ansaae Jobs Person.
10 Og Herren omvendte Jobs Fængsel, der han havde bedet for sine Venner, og Herren forøgede alt det, Job havde havt, til dobbelt.
12 Og Herren velsignede Job, (saa) det Sidste var mere end det Første, han havde; thi han havde fjorten tusinde Faar og sex tusinde Kameler og tusinde Par Øxne og tusinde Aseninder.
13 Og han havde syv Sønner og tre Døttre.
11 Og der Jobs tre Venner hørte al den Ulykke, som var kommen over ham, da kom de, hver fra sit Sted, Eliphas, den Themaniter, og Bildad, den Suchiter, og Zophar, den Naamathiter; og de samlede sig tilhobe for at komme at have Medynk over ham og at trøste ham.
12 Men der de opløftede deres Øine langt fra, da kjendte de ham ikke, og de opløftede deres Røst og græd; og de sønderrev hver sin Kappe, og de strøede Støv paa deres Hoveder mod Himmelen.
13 Og de sadde med ham paa Jorden syv Dage og syv Nætter, og Ingen talede til ham et Ord; thi de saae, at Pinen var saare stor.
4 Og hans Sønner gik hen og gjorde Gjæstebud, hver i sit Huus paa sin Dag; og de sendte hen og indbøde deres tre Søstre til at æde og til at drikke med dem.
5 Og det skede, naar Gjæstebudsdagene vare omme, da sendte Job hen og helligede dem, og stod aarle op om Morgenen og offrede Brændoffere efter deres alles Tal; thi Job sagde: Maaskee mine Sønner have syndet og bandet Gud i deres Hjerte; saaledes gjorde Job alle de Dage.
13 Og det skede en Dag, da hans Sønner og hans Døttre aade og drak Viin i deres førstefødte Broders Huus,
14 da kom der et Bud til Job og sagde: Øxnene pløiede, og Aseninderne gik i Græsset ved Siden af dem.
22 Og de kom, Mændene saavelsom Qvinderne, hver, som var villig i Hjertet, de frembare Hægter og Smykker, og Ringe og Brystbælter, allehaande Guldtøi, og hver Mand, som bevægede Bevægelsesoffer af Guld for Herren, (fremkom).
53 Og Svenden udtog Sølvtøi og Guldtøi og Klæder, og gav Rebekka; men hendes Broder og hendes Moder gav han dyrebare Skjenk.
2 Siig nu for Folkets Øren, at de skulle begjære, (hver) Mand af sin Næste, og (hver) Qvinde af sin Næste, Sølvkar og Guldkar.
18 (Men) der denne endnu talede, da kom den (Fjerde) og sagde: Dine Sønner og dine Døttre aade og drak Viin i deres førstefødte Broders Huus.
22 Han gav hver af dem alle Klædninger til at omskifte; men Benjamin gav han tre hundrede (Sekel) Sølv og fem Klædninger til at omskifte.
28 Og han sagde til sine Brødre: Mine Penge ere komne igjen, og see, de ere ogsaa i min Pose; da faldt deres Mod, og de forskrækkedes imellem hverandre og sagde: Hvorfor haver Gud gjort os dette?
29 Og de kom til Jakob, deres Fader, til Canaans Land; og de gave ham tilkjende alt det, som dem var vederfaret, og sagde:
12 Og Joseph opholdt sin Fader og sine Brødre og alt sin Faders Huus med Brød til de smaae Børns Mund.
1 Da svarede Job og sagde:
2 Jeg haver hørt mange Ting som disse; I ere allesammen møisommelige Trøstere.
20 Da opstod Job og sønderrev sin Kappe og klippede sit Hoved, og faldt paa Jorden og nedbøiede sig (for Gud).
15 Og han kyssede alle sine Brødre og græd over dem; og derefter talede hans Brødre med ham.
16 Og det rygtedes i Pharaos Huus, og der sagdes: Josephs Brødre ere komne; det var godt baade for Pharaos Øine og hans Tjeneres Øine.
10 Haver du, du ei sat Gjærde om ham og om hans Huus og om alt det, han haver, trindt omkring? du haver velsignet hans Hænders Gjerning, og hans Fæ haver (i Mangfoldighed) udbredt sig i Landet.
2 Og ham bleve fødte syv Sønner og tre Døttre.
30 Og det skede, der han saae Smykket, og Armbaandene paa sin Søsters Hænder, og der han hørte Rebekkas, sin Søsters, Ord, at hun sagde: Saa haver Manden sagt til mig, da kom han til Manden, og see, han stod hos Kamelerne ved Brønden.
15 Og der bleve ikke fundne saa deilige Qvinder som Jobs Døttre i alt Landet; og deres Fader gav dem Arv midt iblandt deres Brødre.
16 Og Job levede derefter hundrede og fyrretyve Aar, og saae sine Børn og sine Børnebørn i fjerde Slægt.
25 Og Joseph befoel, at man skulde fylde deres Kar med Korn og give dem deres Penge igjen, hver i sin Sæk, og give dem Tæring paa Veien; og han gjorde saa mod dem.
19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria, for at trøste dem over deres Broder.
22 Og det skede, der Kamelerne havde afdrukket, gav Manden (hende) et Guldsmykke, som veiede en halv Sekel, og (satte) to Armbaand paa hendes Hænder, de veiede ti Gylden.
42 Og Pharao tog sin Ring af sin Haand, og satte den paa Josephs Haand, og lod ham føre i hvide Silkeklæder, og hængte en Guldkjæde om hans Hals,
51 Og Mose og Eleasar, Præsten, toge samme Guld af dem, ja allehaande gjort Tøi.
1 Da svarede Job Herren og sagde:
15 Da saae Joseph Benjamin med dem og sagde til den, som forestod hans Huus: Før de Mænd til Huset og slagt Slagteqvæg og tilbered; thi de Mænd skulle faae Mad med mig til Middag.
15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.