Jobs bok 1:4

Original Norsk Bibel 1866

Og hans Sønner gik hen og gjorde Gjæstebud, hver i sit Huus paa sin Dag; og de sendte hen og indbøde deres tre Søstre til at æde og til at drikke med dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Hebr 13:1 : 1 Lader Broderkjærligheden blive ved!
  • Sal 133:1 : 1 Davids Sang paa Trapperne. See, hvor godt og hvor lifligt er det, at Brødre boe ogsaa tilsammen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    13Og det skede en Dag, da hans Sønner og hans Døttre aade og drak Viin i deres førstefødte Broders Huus,

    14da kom der et Bud til Job og sagde: Øxnene pløiede, og Aseninderne gik i Græsset ved Siden af dem.

  • Job 1:5-6
    2 vers
    79%

    5Og det skede, naar Gjæstebudsdagene vare omme, da sendte Job hen og helligede dem, og stod aarle op om Morgenen og offrede Brændoffere efter deres alles Tal; thi Job sagde: Maaskee mine Sønner have syndet og bandet Gud i deres Hjerte; saaledes gjorde Job alle de Dage.

    6Og det skede paa en Dag, der Guds Børn kom for at fremstille sig for Herren, da kom ogsaa Satan midt iblandt dem.

  • 18(Men) der denne endnu talede, da kom den (Fjerde) og sagde: Dine Sønner og dine Døttre aade og drak Viin i deres førstefødte Broders Huus.

  • Job 1:2-3
    2 vers
    74%

    2Og ham bleve fødte syv Sønner og tre Døttre.

    3Og hans Fæ var syv tusinde Faar og tre tusinde Kameler og fem hundrede Par Øxne og fem hundrede Aseninder, og saare meget Tyende, og den samme Mand var mægtigere end alle de Folk mod Østen.

  • 71%

    11Og alle hans Brødre og alle hans Søstre og Alle, som kjendte ham tilforn, kom til ham og aade Brød med ham i hans Huus, og havde Medynk med ham og trøstede ham over alt det Onde, som Herren havde ladet komme over ham; og de gave ham hver een Penning, og hver eet Smykke af Guld.

    12Og Herren velsignede Job, (saa) det Sidste var mere end det Første, han havde; thi han havde fjorten tusinde Faar og sex tusinde Kameler og tusinde Par Øxne og tusinde Aseninder.

    13Og han havde syv Sønner og tre Døttre.

    14Og han kaldte den førstes Navn Jemima, og den andens Navn Kezia, og den tredies Navn Keren-Happuch.

    15Og der bleve ikke fundne saa deilige Qvinder som Jobs Døttre i alt Landet; og deres Fader gav dem Arv midt iblandt deres Brødre.

    16Og Job levede derefter hundrede og fyrretyve Aar, og saae sine Børn og sine Børnebørn i fjerde Slægt.

  • 69%

    4Og hans Svoger, den unge Qvindes Fader, holdt fast ved ham, saa han blev hos ham i tre Dage; og de aade og drak, og bleve der om Natten.

    5Og det skede paa den fjerde Dag, da stode de aarle op om Morgenen, og han gjorde sig rede til at gaae; da sagde den unge Qvindes Fader til sin Svoger: Vederqvæg dit Hjerte med et Stykke Brød, og derefter maae I gaae.

    6Og de satte sig, og aade begge tilsammen og drak; da sagde den unge Qvindes Fader til Manden: Kjære, samtyk og bliv Natten over, og lad dit Hjerte være vel (tilmode).

  • 30Saa gjorde han dem et Gjæstebud, og de aade og drak.

  • 10Og der hans Fader kom ned til Qvinden, da gjorde Samson der et Gjæstebud; thi saaledes (pleiede) de unge Karle at gjøre.

  • 8Og du skal ikke gaae ind i Gjestebuds Huus til at sidde hos dem, til at æde og til at drikke.

  • 39Og de vare der hos David i tre Dage, aade og drak; thi deres Brødre havde tilberedt for dem.

  • 1Kong Beltsazar gjorde sine tusinde Vældige et stort Gjæstebud, og drak Viin for de Tusinde.

  • 22Saa bød Laban alle Mænd paa det Sted tilsammen, og gjorde et Gjæstebud.

  • 21Og han førte ham ind i sit Huus og gav Asenerne Foder; og de toede deres Fødder, og de aade og drak.

  • 8Saa tager eder nu syv Stude og syv Vædere, og gaaer til min Tjener Job, og lader offre Brændoffer for eder, og Job, min Tjener, skal bede for eder; thi jeg vil ansee hans Person, at jeg ikke skal gjøre imod eder (efter eders) Daarlighed, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.

  • 3Da nødte han dem meget, og de gik ind til ham og kom i hans Huus; og han gjorde dem et Gjæstebud og bagede usyrede Brød, og de aade.

  • 5Og der disse Dage vare opfyldte, gjorde Kongen alt Folket, som fandtes i det Slot Susan, baade Store og Smaae, et Gjæstebud i syv Dage i Forgaarden ved Haven ved Kongens Palads.

  • 13Men see, (der er) Fryd og Glæde; man ihjelslaaer Øxne og slagter Faar, æder Kjød og drikker Viin, (og man siger): Lader os æde og drikke, thi vi skulle døe imorgen.

  • 14Og du skal være glad i din Høitid, du og din Søn og din Datter, og din Tjener og din Tjenestepige, og Leviten og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er inden dine Porte.

  • 4Og det skede paa en Dag, at Elkana offrede; da gav han Peninna, sin Hustru, og alle hendes Sønner og hendes Døttre Dele.

  • 64%

    33Saa gave de deres Fader Viin at drikke den samme Nat, og den Førstefødte gik ind og lagde sig hos sin Fader, og han fornam ikke, der hun lagde sig, eller der hun opstod.

    34Og det skede om anden Dag, da sagde den Førstefødte til den Yngste: See, igaar Nat laae jeg hos min Fader; lad os ogsaa i denne Nat give ham Viin at drikke, og gak ind, lig hos ham, at vi opholde Sæd af vor Fader.

  • 31Da sagde den Førstefødte til den Yngste: Vor Fader er gammel, og der er ikke en Mand i dette Land, som kan komme til os efter al Jordens Viis.

  • 23og Ophir og Havila og Jobab; alle disse ere Joktans Sønner.

  • 54Saa aade de og drak, han og de Mænd, som vare med ham, og bleve der om Natten; og de stode op om Morgenen, og han sagde: Lader mig fare (hjem) til min Herre.

  • 12Og alt Folket gik at æde og drikke, og at sende Dele ud, og at gjøre (sig) en stor Glæde, thi de havde forstaaet sig paa de Ord, som man havde kundgjort for dem.

  • 25Thi han gik ned idag og slagtede Øxne og fedt (Qvæg) og Faar i Mangfoldighed, og han indbød alle Kongens Sønner og Høvedsmændene for Hæren og Abjathar, Præsten, og see, de æde og drikke for hans Ansigt, og de sige: Kong Adonja leve!

  • 25Men hans ældste Søn var paa Marken; og da han kom og var nær ved Huset, hørte han sammenstemmende Sang og Dands.

  • 23og henter den fedede Kalv hid og slagter den, og lader os æde og være lystige.

  • 8Og man drak efter Loven, der nødte ikke Nogen (den Anden); thi saa havde Kongen befalet alle de Store i sit Huus at gjøre efter Enhvers (frie) Villie.

  • 11Og der Jobs tre Venner hørte al den Ulykke, som var kommen over ham, da kom de, hver fra sit Sted, Eliphas, den Themaniter, og Bildad, den Suchiter, og Zophar, den Naamathiter; og de samlede sig tilhobe for at komme at have Medynk over ham og at trøste ham.

  • 6Og de stode aarle op om anden Dagen, og offrede Brændoffere, og fremførte Takoffere; og Folket satte sig ned til at æde og drikke, og stod op at lege.

  • 4Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger de Budne: See, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxne og mit fede Qvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup!