Johannes 12:20
Men der vare nogle Grækere af dem, som vare komne op for at tilbede paa Høitiden.
Men der vare nogle Grækere af dem, som vare komne op for at tilbede paa Høitiden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21 Disse gik da til Philippus, som var fra Bethsaida i Galilæa, og bade ham og sagde: Herre! vi ønske at see Jesum.
22 Philippus kommer og siger Andreas det, og Andreas og Philippus sige det atter til Jesum.
23 Men Jesus svarede dem og sagde: Timen er kommen, at Menneskens Søn skal herliggjøres.
18 Derfor gik og Folket ham imøde, fordi det havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
19 Da sagde Pharisæerne til hverandre: I see, at I udrette Intet; see, (al) Verden er gaaet efter ham.
11 thi for hans Skyld gik Mange af Jøderne hen og troede paa Jesum.
12 Den anden Dag, der den store Mængde, som var kommen til Høitiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
13 toge de Palmegrene, og gik ud imod ham og raabte: Hosanna! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn, den Israels Konge!
20 Men iblandt dem vare nogle Mænd fra Cypern og Cyrene, som kom til Antiochia og talede til de Græske, og forkyndte Evangeliet om den Herre Jesum.
4 Men Paaske, Jødernes Høitid, var nær.
5 Da opløftede Jesus Øinene, og da han saae, at meget Folk kom til ham, sagde han til Philippus: Hvorfra skulle vi kjøbe Brød, saa at disse kunne æde?
55 Men Jødernes Paaske var nær; og Mange fra den Egn gik op til Jerusalem før Paaske for at rense sig.
56 Da ledte de efter Jesum og talede med hverandre, der de stode i Templet: Hvad tykkes eder om, at han ikke kommer til Høitiden?
45 Der han da kom til Galilæa, annammede de Galilæer ham, som havde seet alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Høitiden; thi de vare og komne til Høitiden.
22 saasom baade Jøderne æske Tegn, og Grækerne søge Viisdom;
13 Og Jødernes Paaske var nær, og Jesus drog op til Jerusalem.
11 Da ledte Jøderne efter ham paa Høitiden og sagde: Hvor er han?
9 Da fik en stor Hob af Jøderne at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at see Lazarus, hvem han havde opreist fra de Døde.
1 Men det var Paaske og de usyrede Brøds (Høitid) to Dage derefter. Og de Ypperstepræster og de Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde med List gribe og ihjelslaae ham.
2 Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Opløb iblandt Folket.
1 Derefter var det Jødernes Høitid, og Jesus gik op til Jerusalem.
12 Saa troede da Mange af dem, og af hæderlige græske Qvinder og Mænd ikke Faa.
10 Phrygia og Pamphylia, Ægypten og Libyens Egne ved Cyrene, og vi her boende Romere,
5 Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive et Opløb iblandt Folket.
41 Dette sagde Esaias, der han saae hans Herlighed og talede om ham.
42 Dog alligevel troede Mange, endog af de Øverste, paa ham; men for Pharisæernes Skyld bekjendte de det ikke, at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen.
43 Thi de elskede Menneskens Ære mere end Guds Ære.
1 Og Pharisæerne og Nogle af de Skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, forsamledes til ham.
22 Hvad er da (at gjøre)? Mængden bør endelig komme sammen; thi de ville faae at høre, at du er kommen.
11 da du kan faae at vide, at det er ikke mere end tolv Dage siden jeg kom op, for at tilbede i Jerusalem;
12 og hverken i Templet have de fundet mig at tale for Nogen, eller at stifte Oprør iblandt Folket, ei heller i Synagogerne, ei heller i Staden;
35 Da sagde Jøderne til hverandre: Hvor vil denne gaae hen, saa at vi ikke skulle finde ham? mon han vil gaae til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
2 Men Jødernes Høitid, Løvsalernes Fest, var nær.
1 Da kom Skriftkloge og Pharisæer fra Jerusalem til Jesum og sagde:
2 Og der han var dragen igjennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.
14 Men der det nu var midt i Høitiden, gik Jesus op i Templet og lærte.
5 Men Nogle af Pharisæernes Sect, som vare blevne troende, stode op og sagde: Man bør at omskjære dem og befale dem at holde Mose Lov.
42 Men der de gik ud af Jødernes Synagoge, bade Hedningerne, at de samme Ord maatte tales for dem paa den følgende Sabbat.
1 Men det skede i Iconium, at de gik tilsammen ind i Jødernes Synagoge og talede saaledes, at en stor Mængde baade af Jøder og Græker troede.
1 Men de usyrede Brøds Høitid, som kaldes Paaske, var nær.
2 Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.
18 under hvilke nogle Jøder fra Asia fandt mig, da jeg blev renset i Templet, uden Opløb og uden Larm.
32 Da skreg den Ene det, den Anden det; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de Fleste vidste ikke, af hvilken Aarsag de vare komne tilsammen.
4 Og Nogle iblandt dem bleve overbeviste og holdt sig til Paulus og Silas, og en stor Mængde af gudfrygtige Græker og ikke Faa af de fornemste Qvinder.
30 Da gik de ud af Staden og kom til ham.
28 og skrege: I israelitiske Mænd, hjælper! dette er det Menneske, som allevegne lærer Alle imod Folket og Loven og dette Sted, og tilmed haver han og ført Græker ind i Templet og vanhelliget dette hellige Sted.
27 Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesum, hvilken du haver salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Hedningerne og Israels Folk,
1 Men i de Dage, der Disciplene formeredes, begyndte de græskfødte Jøder at knurre imod Ebræerne, fordi deres Enker bleve tilsidesatte ved den daglige Uddeling.
26 — Men hun var en græsk Qvinde, af Slægt Syrophønicisk, — og hun bad ham, at han vilde uddrive Djævelen af hendes Datter.
17 Og Jesus drog op til Jerusalem, og tog de tolv Disciple tilside paa Veien og sagde til dem: