Johannes 12:6
Men dette sagde han, ikke fordi han havde Omsorg for de Fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen, og bar, hvad derudi blev lagt.
Men dette sagde han, ikke fordi han havde Omsorg for de Fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen, og bar, hvad derudi blev lagt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Da sagde en af hans Disciple, Judas, Simons (Søn), Ischarioth, som sidenefter forraadte ham:
5Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre hundrede Penninge og givet Fattige?
28Men Ingen af dem, som sadde til bords, vidste, til hvad Ende han sagde ham dette.
29Thi Nogle meente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: Kjøb hvad vi have behov til Høitiden, eller, at han skulde give Noget til Fattige.
7Da sagde Jesus: Lad hende med Fred; den (Salve) haver hun forvaret til min Begravelses Dag.
8Thi I have altid Fattige hos eder, men mig have I ikke altid.
9Da fik en stor Hob af Jøderne at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at see Lazarus, hvem han havde opreist fra de Døde.
2Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Opløb iblandt Folket.
3Og der han var i Bethanien, i Simon den Spedalskes Huus, der han sad tilbords, kom en Qvinde, som havde en Alabasterkrukke med uforfalsket meget kostelig Nardussalve, og hun sønderbrød Alabasterkrukken og udøste den paa hans Hoved.
4Men der vare Nogle, som bleve vrede ved sig selv og sagde: Hvortil blev denne Salve spildt?
5Thi den kunde blevet solgt for mere end tre hundrede Penninge og givet de Fattige; og de overfusede hende.
6Men Jesus sagde: Lader hende med Fred, hvi gjøre I hende Fortræd? Hun gjorde en god Gjerning imod mig.
7Thi I have altid Fattige hos eder, og naar I ville, kunne I gjøre dem tilgode; men mig have I ikke altid.
8Men der hans Disciple saae det, bleve de vrede og sagde: Hvortil tjener denne Spilde?
9Thi denne Salve kunde blevet solgt for Meget og givet Fattige.
10Men der Jesus mærkede det, sagde han til dem: Hvi gjøre I denne Qvinde Fortræd? Hun haver jo gjort en god Gjerning imod mig.
11Thi I have altid Fattige hos eder, men mig have I ikke altid.
12Thi at hun udøste denne Salve paa mit Legeme, det haver hun gjort, for at berede mig til min Jordefærd.
41Og da Jesus havde sat sig lige over for (Templets) Kiste, saae han, hvorledes Folket lagde Penge i Kisten; og mange Rige lagde meget (derudi).
42Og en fattig Enke kom og lagde to Skjerve (derudi), som ere en Hvid.
43Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at denne fattige Enke haver lagt mere derudi, end alle de, som lagde i Kisten.
5Da opløftede Jesus Øinene, og da han saae, at meget Folk kom til ham, sagde han til Philippus: Hvorfra skulle vi kjøbe Brød, saa at disse kunne æde?
6— Men han sagde dette for at forsøge ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gjøre. —
7Philippus svarede ham: Brød for to hundrede Penninge er ikke nok for dem, saa at Enhver af dem kan tage noget Lidet.
1Men idet han saae op, blev han de Rige vaer, som lagde deres Gaver i Templets Kiste.
2Men han saae og en arm Enke, som lagde to Skjærve deri.
3Og han sagde: Sandelig siger jeg eder, at denne fattige Enke haver lagt Mere end Alle.
1Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods.
21Saaledes (er det med den), som samler sig Liggendefæ og er ikke rig i Gud.
14Men alt dette hørte ogsaa Pharisæerne, som vare pengegjerrige, og de spottede ham.
15Og han sagde til dem: Seer til og vogter eder for Gjerrighed; thi Ingens Liv bestaaer i hans Gods, i det, at han haver Overflod.
16Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel.
17Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gjøre? thi jeg haver ikke (Rum), som jeg kan samle mine Frugter udi.
18Og han sagde: Dette vil jeg gjøre: Jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle derudi al min Avling og mit Gods.
33Sælger hvad I have og giver Almisse. Gjører eder Poser, som ikke blive gamle, et Liggendefæ, som ikke forgaaer, i Himlene, der, hvor ingen Tyv kommer til, og ingen Møl fordærver.
35Og han sagde til dem: Der jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Skoe, fattedes eder (da) Noget? Men de sagde: (Os fattedes) Intet.
36Da sagde han til dem: Men nu, hvo, som haver en Pung, tage den, ligesaa og en Taske; og hvo, som Intet haver, sælge sit Klædebon og kjøbe et Sværd.
11Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham.
21Men Jesus saae paa ham, og elskede ham og sagde til ham: Een Ting fattes dig; gak bort, sælg hvad du haver og giv de Fattige (det), saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig og tag Korset op.
22Men han blev ilde tilfreds over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
15Men da han vidste deres Øienskalkhed, sagde han til dem: Hvi friste I mig? tager mig hid en Penning, at jeg kan see den.
22Men der Jesus det hørte, sagde han til ham: Endnu fattes dig Eet; sælg alt det, du haver, og giv Fattige det, saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig.
23Men der han dette hørte, blev han heel bedrøvet; thi han var saare rig.
24Men der Jesus saae, at han var bleven heel bedrøvet, sagde han: Hvor vanskelig skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige!
71Men han talede om Judas, Simons (Søn), Ischarioth; thi han var den, som siden forraadte ham, og var En af de Tolv.
22Men der den unge Karl hørte det Ord, gik han bedrøvet bort, thi han havde meget Gods.
19Samler eder ikke Liggendefæ paa Jorden, hvor Møl og Rust fordærve, og hvor Tyve igjennembryde og stjæle.
5Og der Nogle sagde om Templet, at det var prydet med deilige Stene og Klenodier, sagde han:
20Og han løftede sine Øine op over sine Disciple og sagde: Salige ere I Fattige! thi Guds Rige er eders.
30Man foragter ikke en Tyv, om han stjæler for at fylde sin Sjæl, efterdi han er hungrig.