Johannes 13:11
— Thi han kjendte den, som ham forraadte; derfor sagde han: I ere ikke alle rene. —
— Thi han kjendte den, som ham forraadte; derfor sagde han: I ere ikke alle rene. —
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Men før Paaskehøitiden, der Jesus vidste, at hans Time var kommen, at han skulde gaae ud af Verden til Faderen, da, (som) han havde elsket sine Egne, som vare i Verden, (saa) elskede han dem indtil Enden.
2 Og der Nadveren holdtes, — da Djævelen allerede havde indskudt i Judas Ischarioths, Simons (Søns), Hjerte, at han skulde forraade ham —
3 da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænderne, og at han udkom fra Gud og gik hen til Gud,
4 reiste han sig fra Nadveren og lagde sine Klæder (fra sig); og han tog et Linklæde og bandt op om sig.
5 Derefter slog han Vand i et Bækken, og begyndte at toe Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, hvormed han var ombunden.
6 Da kom han til Simon Peder; og denne sagde til ham: Herre! toer du mine Fødder?
7 Jesus svarede og sagde til ham: Hvad jeg gjør, veed du ikke nu, men du skal forstaae det herefter.
8 Peder siger til ham: Du skal i Evighed ikke toe mine Fødder. Jesus svarede ham: Dersom jeg ikke toer dig, haver du ingen Deel med mig.
9 Simon Peder siger til ham: Herre! ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet.
10 Jesus siger til ham: Hvo, som er toet, haver ikke behov uden at toe Fødderne, men er ganske reen; og I ere rene, men ikke alle.
12 Der han da havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder, satte han sig atter ned og sagde til dem: Vide I, hvad jeg haver gjort ved eder?
13 I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret; thi jeg er det.
14 Dersom da jeg, som er Herren og Mesteren, haver toet eders Fødder, saa ere og I skyldige at toe hverandres Fødder.
15 Thi jeg haver givet eder et Exempel, at ligesom jeg gjorde eder, skulle og I gjøre.
17 Dersom I vide disse Ting, ere I salige, om I gjøre dem.
18 Jeg taler ikke om eder alle; jeg veed, hvilke jeg haver udvalgt; men — at Skriften skal fuldkommes: Den, som æder Brødet med mig, haver opløftet sin Hæl mod mig.
19 Fra nu af siger jeg eder det, førend det skeer, at, naar det er skeet, I skulle troe, at jeg er (den, jeg er).
21 Der Jesus havde sagt dette, blev han heftig bevæget i Aanden, og vidnede og sagde: Sandelig, sandelig siger jeg eder, at En af eder skal forraade mig.
22 Da saae Disciplene paa hverandre og tvivlede, om hvilken han talede.
64 Men der ere Nogle af eder, som ikke troe. Thi Jesus vidste fra Begyndelsen af, hvilke de vare, som ikke troede, og hvo det var, som vilde forraade ham.
25 Men denne bøiede sig op til Jesu Bryst og sagde til ham: Herre! hvem er det?
26 Jesus svarede: Det er den, hvilken jeg giver det Stykke, som jeg dypper. Og han dyppede Stykket og gav Judas Ischarioth, Simons (Søn), det.
27 Og efterat han havde faaet Stykket, gik Satan ind i ham. Da sagde Jesus til ham: Hvad du gjør, det gjør snart!
28 Men Ingen af dem, som sadde til bords, vidste, til hvad Ende han sagde ham dette.
29 Thi Nogle meente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: Kjøb hvad vi have behov til Høitiden, eller, at han skulde give Noget til Fattige.
18 Og da de sadde tilbords og aade, sagde Jesus: Sandelig siger jeg eder, at Een af eder, som æder med mig, skal forraade mig.
19 Men de begyndte at bedrøves og at sige til ham, Een efter den Anden: Mon jeg er den? og en Anden: Mon jeg er den?
20 Men han svarede og sagde til dem: Een af de Tolv, den, som dypper med mig i Fadet, (er det).
21 Menneskens Søn gaaer vel bort, ligesom der er skrevet om ham; dog vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! det var samme Menneske godt, om han ikke var født.
21 Og der de aade, sagde han: Sandelig siger jeg eder, at Een af eder skal forraade mig.
22 Og de bleve saare bedrøvede, og hver af dem begyndte at sige til ham: Herre! mon jeg er den?
23 Men han svarede og sagde: Den, som dyppede (med) Haanden tilligemed mig i Fadet, han skal forraade mig.
4 Da sagde en af hans Disciple, Judas, Simons (Søn), Ischarioth, som sidenefter forraadte ham:
70 Jesus svarede dem: Haver jeg ikke udvalgt eder Tolv, og Een af eder er en Djævel?
71 Men han talede om Judas, Simons (Søn), Ischarioth; thi han var den, som siden forraadte ham, og var En af de Tolv.
44 Men den, som forraadte ham, havde givet dem et fælles Tegn og sagt: Den, som jeg kysser, den er det, griber ham og fører ham sikkert bort.
24 Men Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kjendte Alle,
25 og fordi han havde ikke behov, at Nogen skulde vidne om et Menneske; thi han vidste selv, hvad der var i Mennesket.
3 I ere allerede rene formedelst det Ord, som jeg haver talet til eder.
25 Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: Rabbi! mon jeg er den? Han sagde til ham: Du haver sagt det.
21 Dog see, hans Haand, som mig forraader, er over Bordet med mig.
22 Og Menneskens Søn gaaer vel hen, som det er beskikket; dog vee det samme Menneske, ved hvilket han bliver forraadt!
23 Og de begyndte at bespørge sig indbyrdes om, hvo af dem det dog maatte være, som dette skulde gjøre.
10 Og Judas Ischarioth, En af de Tolv, gik bort til de Ypperstepræster, for at forraade ham til dem.
11 Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham.
4 Der Jesus vidste alle de Ting, som skulde komme over ham, gik han ud og sagde til dem: Hvem lede I efter?
42 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.
25 Retfærdige Fader! Verden kjendte dig og ikke, men jeg kjender dig, og disse have erkjendt, at du haver udsendt mig.
55 Og I have ikke kjendt ham, men jeg kjender ham; og dersom jeg sagde: Jeg kjender ham ikke, da blev jeg en Løgner, ligesom I. Men jeg kjender ham og holder hans Ord.
39 Men der Pharisæeren, som havde budet ham, saae det, talede han ved sig selv og sagde: Dersom denne var en Prophet, vidste han jo, hvo og hvordan en Qvinde denne er, som rører ved ham; thi hun er en Synderinde.