Johannes 2:24
Men Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kjendte Alle,
Men Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kjendte Alle,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25og fordi han havde ikke behov, at Nogen skulde vidne om et Menneske; thi han vidste selv, hvad der var i Mennesket.
64Men der ere Nogle af eder, som ikke troe. Thi Jesus vidste fra Begyndelsen af, hvilke de vare, som ikke troede, og hvo det var, som vilde forraade ham.
11— Thi han kjendte den, som ham forraadte; derfor sagde han: I ere ikke alle rene. —
3da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænderne, og at han udkom fra Gud og gik hen til Gud,
55Og I have ikke kjendt ham, men jeg kjender ham; og dersom jeg sagde: Jeg kjender ham ikke, da blev jeg en Løgner, ligesom I. Men jeg kjender ham og holder hans Ord.
5Thi hans Brødre troede ikke heller paa ham.
23Men der han var i Jerusalem om Paasken paa Høitiden, troede Mange paa hans Navn, der de saae hans Tegn, som han gjorde.
15Men der Jesus mærkede det, veg han bort derfra; og meget Folk fulgte ham, og han helbredede dem alle.
16Og han bød dem strengeligen, at de ikke skulde aabenbare ham,
37Men alligevel han havde gjort saa mange Tegn for deres Øine, troede de dog ikke paa ham,
6— Men han sagde dette for at forsøge ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gjøre. —
19Derfor sagde de til ham: Hvor er din Fader? Jesus svarede: Hverken kjende I mig, ei heller min Fader; dersom I kjendte mig, kjendte I og min Fader.
20Disse Ord talede Jesus ved Templets Kiste, der han lærte i Templet; og, Ingen greb ham, fordi hans Time var endnu ikke kommen.
58Og han gjorde ikke der mange kraftige Gjerninger formedelst deres Vantro.
30Nu vide vi, at du veed alle Ting og haver ikke behov, at Nogen spørger dig; formedelst dette troe vi, at du udgik fra Gud.
25Retfærdige Fader! Verden kjendte dig og ikke, men jeg kjender dig, og disse have erkjendt, at du haver udsendt mig.
44Thi Jesus vidnede selv, at en Prophet bliver ikke æret i sit eget Fædreneland.
30Og da de gik ud derfra, vandrede de igjennem Galilæa; og han vilde ikke, at Nogen skulde vide det.
28Men Ingen af dem, som sadde til bords, vidste, til hvad Ende han sagde ham dette.
27Dog vi vide, hvorfra denne er; men naar Christus kommer, veed Ingen, hvorfra han er.
28Derfor raabte Jesus, idet han lærte i Templet, og sagde: Baade kjende I mig, og vide, hvorfra jeg er; og af mig selv er jeg ikke kommen, men han er sanddru, som mig udsendte, hvilken I ikke kjende.
29Men jeg kjender ham; thi jeg er af ham, og han udsendte mig.
30Derfor søgte de at gribe ham; dog lagde Ingen Haanden paa ham, thi hans Time var ikke endnu kommen.
42men jeg kjender eder, at I have ikke Guds Kjærlighed i eder.
42Dog alligevel troede Mange, endog af de Øverste, paa ham; men for Pharisæernes Skyld bekjendte de det ikke, at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen.
43Thi de elskede Menneskens Ære mere end Guds Ære.
44Men Jesus raabte og sagde: Hvo, som troer paa mig, troer ikke paa mig, men paa den, som mig haver udsendt;
12Og han truede dem meget, at de skulde ikke aabenbare, hvo han var.
27Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og Ingen kjender Sønnen, uden Faderen, og Ingen kjender Faderen, uden Sønnen, og den, som Sønnen vil det aabenbare.
4Der Jesus vidste alle de Ting, som skulde komme over ham, gik han ud og sagde til dem: Hvem lede I efter?
34Og han helbredede Mange, som havde ondt af adskillige Sygdomme, og uddrev mange Djævle og lod Djævlene ikke tale; thi de kjendte ham.
18Thi han vidste, at de havde af Avind overantvordet ham.
7Nu vide de, at alt det, som du haver givet mig, er af dig.
21Men alt dette skulle de gjøre eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kjende den, som mig haver udsendt.
24Og han stod op og gik derfra til Tyri og Sidons Grændser, og gik ind i et Huus og vilde Ingen lade vide det; og det kunde dog ikke blive skjult.
30Mange andre Tegn haver da Jesus ogsaa gjort for sine Disciples Aasyn, hvilke ikke ere skrevne i denne Bog.
13Men den, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvo han var; thi Jesus unddrog sig, saasom der var meget Folk paa Stedet.
27(Men) de forstode ikke, at han talede til dem om Faderen.
28Derfor sagde Jesus til dem: Naar I faae ophøiet Menneskens Søn, da skulle I kjende, at jeg er (den, jeg er), og at jeg gjør Intet af mig selv, men som min Fader haver lært mig, saaledes taler jeg.
11Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have seet; og I annamme ikke vort Vidnesbyrd.
14Jesus svarede og sagde til dem: Om jeg og vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg veed, hvorfra jeg kom og hvor jeg gaaer hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer og hvor jeg gaaer hen.
2— enddog Jesus selv ikke døbte, men hans Disciple —
6Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talede til dem.
12Men han svarede og sagde: Sandelig siger jeg eder, jeg kjender eder ikke.
3Og dette skulle de gjøre eder, fordi de hverken kjende Faderen, ei heller mig.
24Dømmer ikke efter Anseelse, men dømmer en retfærdig Dom.
39Men Mange af Samaritanerne af den samme Stad troede paa ham for Qvindens Tales Skyld, som vidnede: Han haver sagt mig alt det, jeg haver gjort.
11Han kom til sit Eget, og (hans) Egne annammede ham ikke.
39Derfor søgte de atter at gribe ham; og han undkom af deres Haand.
37Og han tilstedede Ingen at følge med sig, uden Petrus og Jakobus og Johannes, Jakobi Broder.