Johannes 18:26
En af den Ypperstepræsts Tjenere, som var en Frænde af den, hvis Øre Peder havde afhugget, siger: Saae jeg dig ikke i Urtegaarden med ham?
En af den Ypperstepræsts Tjenere, som var en Frænde af den, hvis Øre Peder havde afhugget, siger: Saae jeg dig ikke i Urtegaarden med ham?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24Annas havde sendt ham bunden til den Ypperstepræst Caiphas.
25Men Simon Peder stod og varmede sig. Da sagde de til ham: Er ikke ogsaa du af hans Disciple? Han negtede det og sagde: Jeg er ikke.
9— paa det at det Ord skulde fuldkommes, hvilket han havde sagt: Jeg mistede end ikke Een af dem, som du haver givet mig.
10Da nu Simon Peder havde et Sværd, drog han det ud og slog den Ypperstepræsts Tjener, og afhug hans høire Øre. Men den Tjener hedte Malchus.
11Da sagde Jesus til Peder: Stik dit Sværd i Balgen. Skal jeg ikke drikke den Kalk, som min Fader gav mig?
49Men der de, som vare omkring ham, saae, hvad der vilde skee, sagde de til ham: Herre! skulle vi slaae til med Sværd?
50Og En af dem slog den Ypperstepræsts Tjener og afhuggede hans høire Øre.
51Men Jesus svarede og sagde: Lader (dem kun gaae) saavidt. Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
47Men Een af dem, som stode hos, drog Sværdet ud, slog den Ypperstepræsts Tjener og afhuggede hans Øre.
48Og Jesus svarede og sagde til dem: I ere udgangne ligesom til en Røver, med Sværd og Stænger, for at tage fat paa mig.
51Og see, En af dem, som vare med Jesu, udrakte Haanden, og uddrog sit Sværd, og slog den Ypperstepræsts Tjener og huggede hans Øre af.
27Da negtede Peder atter; og strax goel Hanen.
66Og da Peder var nedenunder i Gaarden, kom en af den Ypperstepræsts Piger,
67og der hun saae Peder varme sig, saae hun paa ham og sagde: Du haver ogsaa været med Jesu, den Nazaræer.
68Men han negtede og sagde: Jeg kjender ham ikke, veed og ikke, hvad du siger; og han gik ud udenfor i Forgaarden; og Hanen goel.
69Og Pigen saae ham igjen og begyndte at sige til dem, som stode hos: Denne er En af dem.
70Men han negtede atter. Og lidet derefter sagde de, som stode hos, atter til Peder: Sandelig, du er En af dem; thi du er og en Galilæer, og dit Maal er ligt (dertil).
71Men han begyndte at forbande sig og sværge: Jeg kjender ikke det Menneske, som I tale om.
72Og Hanen goel anden Gang. Og Peder kom det Ord ihu, som Jesus sagde til ham: Førend Hanen galer to Gange, skal du fornegte mig tre Gange; og han gik hen og græd.
15Men Simon Peder og en anden Discipel fulgte Jesum; men den samme Discipel var kjendt med den Ypperstepræst og gik ind med Jesu i den Ypperstepræsts Palads.
16Men Peder stod udenfor ved Døren. Da gik den anden Discipel, som var kjendt med den Ypperstepræst, ud og talede med Dørvogtersken, og førte Peder ind.
17Da siger Pigen, Dørvogtersken, til Peder: Mon ikke ogsaa du er en af dette Menneskes Disciple? Han sagde: Jeg er ikke.
18Men Tjenerne og Svendene stode og havde gjort en Kulild, — thi det var koldt — og varmede sig; men Peder stod hos dem og varmede sig.
58Men Peder fulgte langt fra efter ham indtil den Ypperstepræsts Palads, og gik indenfor og sad hos Svendene for at see Enden.
69Men Peder sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom til ham og sagde: Du haver og været med Jesu den Galilæer.
70Men han negtede (det) for dem alle og sagde: Jeg veed ikke, hvad du siger.
71Men der han gik ud i Forgaarden, saae en anden ham; og hun sagde til dem, som der vare: Denne var og med Jesu den Nazaræer.
72Og han negtede (det) atter med en Ed, sigende: Jeg kjender ikke det Menneske.
73Men lidet derefter gik de Hosstaaende frem og sagde til Peder: Sandelig, du er og En af dem, thi og dit Maal røber dig.
74Da begyndte han at forbande sig og sværge: Jeg kjender ikke det Menneske. Og strax goel Hanen.
75Og Peder kom Jesu Ord ihu, der han sagde til ham: Førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange. Og han gik udenfor og græd bitterlig.
54Men der de havde grebet ham, førte de (ham bort) og bragte ham ind i Ypperstepræstens Huus; men Peder fulgte efter langt fra.
55Men da de havde tendt en Ild midt i Paladset og sat sig tilsammen, sad Peder midt iblandt dem.
56Men en Pige saae ham sidde ved Ilden, og stirrede paa ham og sagde: Denne var og med ham.
57Men han fornegtede ham og sagde: Qvinde! jeg kjender ham ikke.
58Og lidt derefter saae en Anden ham og sagde: Du er og En af dem. Men Peder sagde: Menneske! jeg er ikke.
59Og henved een Time derefter stadfæstede en Anden hardt og sagde: I Sandhed, denne var og med ham; thi han er og en Galilæer.
60Men Peder sagde: Menneske! jeg veed ikke, hvad du siger. Og strax, der han endnu talede, goel Hanen.
61Og Herren vendte sig og saae paa Peder; og Peder kom Herrens Ord ihu, hvorledes han havde sagt til ham: Førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange.
34Men han sagde: Peder! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale idag, førend du haver benegtet tre Gange, at du kjender mig.
34Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig, at i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange.
35Peder sagde til ham: Dersom jeg endog skulde døe med dig, vil jeg ikke fornegte dig. Ligesaa sagde og alle Disciplene.
54Og Peder fulgte ham langt bagefter, til ind i den Ypperstepræsts Palads; og han sad med hos Tjenerne og varmede sig ved Ilden.
20Men Peder vendte sig og saae den Discipel følge, som Jesus elskede, og som laae op til hans Bryst i Nadveren og havde sagt: Herre! hvo er den, som forraader dig?
21Der Peder saae denne, siger han til Jesum: Herre! men hvad (skal) denne?
38Jesus svarede ham: Vil du sætte dit Liv til for mig? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Hanen skal ikke gale, førend du skal fornegte mig tre Gange.
30Og Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig, at idag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornegte mig tre Gange.
22Men som han det talede, gav en af Svendene, som stod hos, Jesu et Slag paa Munden og sagde: Skal du saaledes svare den Ypperstepræst?
47Og der han endnu talede, see, da kom Judas, En af de Tolv, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Folkets Ældste.
24Til denne nikkede derfor Simon Peder, at han skulde udspørge, hvo det maatte være, han talede om.