Johannes 2:7
Jesus sagde til dem: Fylder Vandkarrene med Vand; og de fyldte dem indtil det Øverste.
Jesus sagde til dem: Fylder Vandkarrene med Vand; og de fyldte dem indtil det Øverste.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og paa den tredie Dag holdtes et Bryllup i Cana i Galilæa, og Jesu Moder var der.
2Men ogsaa Jesus og hans Disciple vare budne til Brylluppet.
3Og der dem fattedes Viin, sagde Jesu Moder til ham: De have ikke Viin.
4Jesus sagde til hende: Qvinde! hvad haver jeg med dig at gjøre? min Time er endnu ikke kommen.
5Hans Moder sagde til Tjenerne: Hvad han siger eder, det gjører.
6Men der vare sex Vandkar af Steen, satte efter Jødernes Renselses Skik, som holdt hvert to eller tre Maader.
8Og han sagde til dem: Øser nu og bærer til Kjøgemesteren; og de bare (det til ham).
9Men der Kjøgemesteren smagte Vandet, som var blevet til Viin, — og vidste ikke, hvorfra det kom, men Tjenerne, som havde øst Vandet, vidste det, —kaldte Kjøgemesteren Brudgommen og sagde til ham:
10Hvert Menneske sætter først den gode Viin frem, og naar de ere blevne drukne, da den ringere; du haver forvaret den gode Viin indtil nu.
11Denne Begyndelse paa sine Tegn gjorde Jesus i Cana udi Galilæa, og aabenbarede sin Herlighed; og hans Disciple troede paa ham.
7Da kom en samaritansk Qvinde for at drage Vand op. Jesus sagde til hende: Giv mig at drikke.
8Thi hans Disciple vare gangne til Staden for at kjøbe Mad.
37Men paa den sidste Høitidens Dag, den store, stod Jesus, og raabte og sagde: Om Nogen tørster, han komme til mig og drikke!
38Hvo, som troer paa mig, af hans Liv skal, som Skriften siger, flyde levende Vandstrømme.
22Derefter kom Jesus og hans Disciple i Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte.
10Jesus svarede og sagde til hende: Dersom du kjendte den Guds Gave, og hvo den er, som siger til dig: Giv mig at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.
11Qvinden sagde til ham: Herre! du haver jo Intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra haver du da det levende Vand?
12Mon du være mere end vor Fader Jakob, som haver givet os Brønden, og han haver selv drukket deraf, og hans Sønner og hans Qvæg?
13Jesus svarede og sagde til hende: Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igjen;
14men hvo, som drikker af det Vand, som jeg vil give ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg vil give ham, skal blive i ham en Kilde med Vand, som opvælder til et evigt Liv.
15Qvinden siger til ham: Herre! giv mig det Vand, at jeg ikke skal tørste (mere), ei heller komme hid (oftere) at drage (Vand) op.
13Og han sendte to af sine Disciple hen og sagde til dem: Gaaer hen i Staden, og et Menneske skal møde eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham.
45Der han da kom til Galilæa, annammede de Galilæer ham, som havde seet alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Høitiden; thi de vare og komne til Høitiden.
46Da kom Jesus atter til Cana i Galilæa, hvor han havde gjort Vand til Viin. Og der var en af Kongens Mænd, hvis Søn laae syg i Capernaum.
5Derefter slog han Vand i et Bækken, og begyndte at toe Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, hvormed han var ombunden.
9Men de sagde til ham: Hvor vil du, at vi skulle berede det?
10Men han sagde til dem: See, naar I komme ind i Staden, skal et Menneske møde eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham ind i Huset, hvor han gaaer ind,
12Men der de vare blevne mætte, sagde han til sine Disciple: Sanker tilsammen de overblevne Stykker, at Intet forkommes.
13Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad.
37Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesum.
42Og de aade alle og bleve mætte.
7Og de vinkede ad deres Staldbrødre, som vare i det andet Skib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og fyldte begge Skibene, saa at de vare nær ved at synke.
28Da lod Qvinden sit Vandkar staae, og gik bort til Staden og sagde til Menneskene (der):
39Men de sagde til ham: Vi kunne. Men Jesus sagde til dem: I skulle vel drikke den Kalk, som jeg drikker, og døbes med den Daab, som jeg døbes med;
26Og de kom til Johannes og sagde til ham: Mester! den, som var hos dig paa hiin Side Jordan, hvilken du gav Vidnesbyrd, see, han døber, og Alle komme til ham.
1Derefter foer Jesus hen over Galilæas Sø, ved Tiberias.
2— enddog Jesus selv ikke døbte, men hans Disciple —
28Derefter, da Jesus vidste, at Alting var nu fuldbragt, paa det Skriften skulde fuldkommes, sagde han: Jeg tørster.
10Jesus siger til dem: Tager hid af Fiskene, som I fangede nu.
3Og han sagde: Gak, begjær dig Kar derude fra alle dine Naboer, tomme Kar; du skal ikke lade det blive faa.
20Og de aade alle og bleve mætte; og de opsamlede det, der blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde.
14Men der det nu var midt i Høitiden, gik Jesus op i Templet og lærte.
7Og man gav (dem) at drikke i Guldkar, og Karrene vare af adskillig (Dannelse), og der var megen kongelig Viin, som Kongen formaaede.
12Og du skal sige dette Ord til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Hver Flaske skal fyldes med Viin, og de skulle sige til dig: Mon vi ikke vist vide det, at hver Flaske skal fyldes med Viin?
37Og Ingen lader ny Viin i gamle Læderflasker; ellers sprænger den nye Viin Læderflaskerne, og den spildes, og Læderflaskerne fordærves.
18Og Johannis Disciple forkyndte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig,
6— Men han sagde dette for at forsøge ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gjøre. —
37Og de aade alle og bleve mættede; og de opsamlede det, der blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.
6Men han sagde til dem: Kaster Garnet til den høire Side af Skibet, saa skulle I finde. Da kastede de det ud, og de kunde ikke drage det mere for Fiskenes Mangfoldighed.
22Og Ingen lader ny Viin i gamle Læderflasker, ellers sprænger den nye Viin Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne fordærves; men man skal lade ny Viin i nye Læderflasker.