Johannes 5:2
Men der er en Dam i Jerusalem, ved Faareporten, den kaldes paa Ebraisk Bethesda og haver fem Buegange.
Men der er en Dam i Jerusalem, ved Faareporten, den kaldes paa Ebraisk Bethesda og haver fem Buegange.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 I dem laae en stor Mængde af Syge, Blinde, Halte, Visne, som ventede paa, at Vandet skulde røres.
4 Thi en Engel foer paa visse Tider ned udi Dammen og oprørte Vandet. Hvo, som da steg først ned, efterat Vandet var blevet sat i Bevægelse, blev sund, hvadsomhelst Syge han var beheftet med.
5 Men der var et Menneske, som havde ligget otte og tredive Aar i Sygdom.
6 Der Jesus saae ham ligge (der), og vidste, at han havde allerede ligget i lang Tid, sagde han til ham: Vil du vorde sund?
7 Den Syge svarede ham: Herre! jeg haver ikke et Menneske, der kan kaste mig i Dammen, naar Vandet bliver bevæget; men naar jeg kommer, nedstiger en Anden foran mig.
8 Jesus sagde til ham: Staa op, tag din Seng og gak.
9 Og strax blev Mennesket sundt, og tog sin Seng op og gik; men det var Sabbat paa den samme Dag.
10 Derfor sagde Jøderne til den, som var bleven helbredet: Det er Sabbat, det er dig ei tilladt at tage Sengen med.
11 Han svarede dem: Den, som gjorde mig sund, han sagde til mig: Tag din Seng op og gaa.
12 Da spurgte de ham: Hvo er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng op og gaa?
13 Men den, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvo han var; thi Jesus unddrog sig, saasom der var meget Folk paa Stedet.
14 Derefter fandt Jesus ham i Templet og sagde til ham: See, du er bleven sund; synd ikke mere, at ikke noget Værre skal vederfares dig.
15 Mennesket gik bort og kundgjorde Jøderne, at det var Jesus, som havde helbredet ham.
1 Derefter var det Jødernes Høitid, og Jesus gik op til Jerusalem.
2 Og en Mand, som var halt fra Moders Liv af, blev baaren frem; ham satte de dagligen ved den Tempeldør, som kaldtes den skjønne, at bede om Almisse af dem, som gik ind i Templet.
17 Og det begav sig paa en af Dagene, at han lærte, og der sadde Pharisæer og Lovlærere, som vare komne fra alle Byer i Galilea og Judæa, og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var (virksom) til at læge dem.
18 Og see, nogle Mænd bare paa en Seng et Menneske, som var værkbruden, og de søgte at bringe det ind og lægge det for ham.
19 Og der de formedelst Folket ikke kunde finde, paa hvad Sted de skulde bringe ham ind, stege de op paa Taget og lode ham tilligemed Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt Folket foran Jesu.
13 Og Jødernes Paaske var nær, og Jesus drog op til Jerusalem.
1 Derefter foer Jesus hen over Galilæas Sø, ved Tiberias.
15 saa at de bare de Syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Løibænke, paa det at, naar Petrus kom, endog (blot) hans Skygge kunde overskygge Nogen af dem.
16 Men og fra de omliggende Stæder kom en Mængde til Jerusalem og bragte Syge og af urene Aander Plagede, hvilke alle bleve helbredede.
2 Men Jødernes Høitid, Løvsalernes Fest, var nær.
12 Men der skede mange Tegn og Undergjerninger iblandt Folket ved Apostlernes Hænder; — og de vare alle samdrægtigen i Salomons Buegang.
9 Efterdi vi idag forhøres angaaende Velgjerningen mod det skrøbelige Menneske, ved hvem han er bleven frelst,
7 Og han sagde til ham: Gak bort, to dig i Siloams Dam, — hvilket er udlagt: en Udsendt. — Da gik han bort og toede sig og kom seende tilbage.
8 Da sagde Naboerne og de, som før havde seet ham, at han var blind: Er denne ikke den, som sad og tiggede?
11 Da nu den Halte, der var helbredet, holdt sig til Petrus og Johannes, løb alt Folket sammen til dem i den Buegang, som kaldes Salomons, og var heel forfærdet.
14 Og jeg drog over til Kildeporten og til Kongens Fiskevand, og (der var) intet Rum, at Dyret kunde gaae over under mig.
11 Men der var sammesteds ved Bjerget en stor Hjord Sviin, som der søgte Føde.
22 Men (Templets) Indvielsesfest holdtes i Jerusalem, og det var Vinter.
23 Og Jesus vandrede i Templet udi Salomons Buegang.
30 Og meget Folk kom til ham, som havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange Andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredede dem,
6 Men der vare sex Vandkar af Steen, satte efter Jødernes Renselses Skik, som holdt hvert to eller tre Maader.
4 Og der de ei kunde komme nær til ham for Folket, toge de Taget af (Huset), hvor han var, og da de havde brudt det op, lode de Sengen ned, som den Værkbrudne laae paa.
5 Han kom da til en Stad i Samaria, som kaldes Sichar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav Joseph, sin Søn.
4 Men Paaske, Jødernes Høitid, var nær.
5 Men der vare Jøder, boende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag, som ere under Himmelen.
22 Derefter kom Jesus og hans Disciple i Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte.
18 — Men Bethania var nær Jerusalem, henved femten Stadier derfra. —
55 Men Jødernes Paaske var nær; og Mange fra den Egn gik op til Jerusalem før Paaske for at rense sig.
28 Dette skede i Bethabara paa hiin Side Jordan, hvor Johannes døbte.
5 Og de øverste Kammere vare snevre; thi de toge til Omgange af dem (mere end) af de nederste og af de midterste i Bygningen.
9 Og I skulle besee Rifterne i Davids Stad, at de ere mange, og sanke Vand af det nederste Fiskevand.
15 Men Talen om ham kom mere og mere ud, og meget Folk kom tilsammen, for at høre og at helbredes af ham af deres Skrøbeligheder.
2 Og see, der var et vattersottigt Menneske for ham.
2 Og meget Folk fulgte ham, og han helbredede dem sammesteds.
22 Thi det Menneske var mere end fyrretyve Aar gammelt, paa hvilket dette Helbredelsestegn var skeet.
25 Og der var en Qvinde, som havde havt Blodflod tolv Aar.
14 Og der gik Blinde og Halte til ham i Templet, og han helbredede dem.