Johannes 5:2
Men der er en Dam i Jerusalem, ved Faareporten, den kaldes paa Ebraisk Bethesda og haver fem Buegange.
Men der er en Dam i Jerusalem, ved Faareporten, den kaldes paa Ebraisk Bethesda og haver fem Buegange.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3I dem laae en stor Mængde af Syge, Blinde, Halte, Visne, som ventede paa, at Vandet skulde røres.
4Thi en Engel foer paa visse Tider ned udi Dammen og oprørte Vandet. Hvo, som da steg først ned, efterat Vandet var blevet sat i Bevægelse, blev sund, hvadsomhelst Syge han var beheftet med.
5Men der var et Menneske, som havde ligget otte og tredive Aar i Sygdom.
6Der Jesus saae ham ligge (der), og vidste, at han havde allerede ligget i lang Tid, sagde han til ham: Vil du vorde sund?
7Den Syge svarede ham: Herre! jeg haver ikke et Menneske, der kan kaste mig i Dammen, naar Vandet bliver bevæget; men naar jeg kommer, nedstiger en Anden foran mig.
8Jesus sagde til ham: Staa op, tag din Seng og gak.
9Og strax blev Mennesket sundt, og tog sin Seng op og gik; men det var Sabbat paa den samme Dag.
10Derfor sagde Jøderne til den, som var bleven helbredet: Det er Sabbat, det er dig ei tilladt at tage Sengen med.
11Han svarede dem: Den, som gjorde mig sund, han sagde til mig: Tag din Seng op og gaa.
12Da spurgte de ham: Hvo er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng op og gaa?
13Men den, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvo han var; thi Jesus unddrog sig, saasom der var meget Folk paa Stedet.
14Derefter fandt Jesus ham i Templet og sagde til ham: See, du er bleven sund; synd ikke mere, at ikke noget Værre skal vederfares dig.
15Mennesket gik bort og kundgjorde Jøderne, at det var Jesus, som havde helbredet ham.
1Derefter var det Jødernes Høitid, og Jesus gik op til Jerusalem.
2Og en Mand, som var halt fra Moders Liv af, blev baaren frem; ham satte de dagligen ved den Tempeldør, som kaldtes den skjønne, at bede om Almisse af dem, som gik ind i Templet.
17Og det begav sig paa en af Dagene, at han lærte, og der sadde Pharisæer og Lovlærere, som vare komne fra alle Byer i Galilea og Judæa, og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var (virksom) til at læge dem.
18Og see, nogle Mænd bare paa en Seng et Menneske, som var værkbruden, og de søgte at bringe det ind og lægge det for ham.
19Og der de formedelst Folket ikke kunde finde, paa hvad Sted de skulde bringe ham ind, stege de op paa Taget og lode ham tilligemed Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt Folket foran Jesu.
13Og Jødernes Paaske var nær, og Jesus drog op til Jerusalem.
1Derefter foer Jesus hen over Galilæas Sø, ved Tiberias.
15saa at de bare de Syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Løibænke, paa det at, naar Petrus kom, endog (blot) hans Skygge kunde overskygge Nogen af dem.
16Men og fra de omliggende Stæder kom en Mængde til Jerusalem og bragte Syge og af urene Aander Plagede, hvilke alle bleve helbredede.
2Men Jødernes Høitid, Løvsalernes Fest, var nær.
12Men der skede mange Tegn og Undergjerninger iblandt Folket ved Apostlernes Hænder; — og de vare alle samdrægtigen i Salomons Buegang.
9Efterdi vi idag forhøres angaaende Velgjerningen mod det skrøbelige Menneske, ved hvem han er bleven frelst,
7Og han sagde til ham: Gak bort, to dig i Siloams Dam, — hvilket er udlagt: en Udsendt. — Da gik han bort og toede sig og kom seende tilbage.
8Da sagde Naboerne og de, som før havde seet ham, at han var blind: Er denne ikke den, som sad og tiggede?
11Da nu den Halte, der var helbredet, holdt sig til Petrus og Johannes, løb alt Folket sammen til dem i den Buegang, som kaldes Salomons, og var heel forfærdet.
14Og jeg drog over til Kildeporten og til Kongens Fiskevand, og (der var) intet Rum, at Dyret kunde gaae over under mig.
11Men der var sammesteds ved Bjerget en stor Hjord Sviin, som der søgte Føde.
22Men (Templets) Indvielsesfest holdtes i Jerusalem, og det var Vinter.
23Og Jesus vandrede i Templet udi Salomons Buegang.
30Og meget Folk kom til ham, som havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange Andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredede dem,
6Men der vare sex Vandkar af Steen, satte efter Jødernes Renselses Skik, som holdt hvert to eller tre Maader.
4Og der de ei kunde komme nær til ham for Folket, toge de Taget af (Huset), hvor han var, og da de havde brudt det op, lode de Sengen ned, som den Værkbrudne laae paa.
5Han kom da til en Stad i Samaria, som kaldes Sichar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav Joseph, sin Søn.
4Men Paaske, Jødernes Høitid, var nær.
5Men der vare Jøder, boende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag, som ere under Himmelen.
22Derefter kom Jesus og hans Disciple i Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte.
18— Men Bethania var nær Jerusalem, henved femten Stadier derfra. —
55Men Jødernes Paaske var nær; og Mange fra den Egn gik op til Jerusalem før Paaske for at rense sig.
28Dette skede i Bethabara paa hiin Side Jordan, hvor Johannes døbte.
5Og de øverste Kammere vare snevre; thi de toge til Omgange af dem (mere end) af de nederste og af de midterste i Bygningen.
9Og I skulle besee Rifterne i Davids Stad, at de ere mange, og sanke Vand af det nederste Fiskevand.
15Men Talen om ham kom mere og mere ud, og meget Folk kom tilsammen, for at høre og at helbredes af ham af deres Skrøbeligheder.
2Og see, der var et vattersottigt Menneske for ham.
2Og meget Folk fulgte ham, og han helbredede dem sammesteds.
22Thi det Menneske var mere end fyrretyve Aar gammelt, paa hvilket dette Helbredelsestegn var skeet.
25Og der var en Qvinde, som havde havt Blodflod tolv Aar.
14Og der gik Blinde og Halte til ham i Templet, og han helbredede dem.