Josva 2:15

Original Norsk Bibel 1866

Saa lod hun dem ned ved et Reb igjennem Vinduet; thi hendes Huus var ved Stadens Muur, og hun boede ved Muren.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Apg 9:25 : 25 Men Disciplene toge ham om Natten og bragte ham over Muren, idet de hidsede ham ned i en Kurv.
  • 2 Kor 11:33 : 33 og jeg blev nedladt fra et Vindue i en Kurv over Muren, og undflyede af hans Hænder.
  • Jos 6:20 : 20 Og Folket skreg, og de blæste i Trompeterne; ja det skede, der Folket hørte Trompetens Lyd, da skreg Folket med et stort Skrig, og Muren faldt lige ned, og Folket steg op i Staden, hver lige frem for sig, og de indtoge Staden.
  • 1 Sam 19:12-17 : 12 Saa lod Michal David ned igjennem et Vindue, og han gik og flyede og undkom. 13 Og Michal tog Billeder og lagde i Sengen, og lagde et Gjedeskind paa Hovedet deraf, og bedækkede det med et Klæde. 14 Da sendte Saul Bud at lade hente David, og hun sagde: Han er syg. 15 Saa sendte Saul Budene at besee David og sagde: Bærer ham op til mig i Sengen, at man kan slaae ham ihjel. 16 Og Budene kom, og see, Billederne (laae) i Sengen, og Gjedeskindet ved Hovedet deraf. 17 Da sagde Saul til Michal: Hvorfor bedrog du mig saa, og lod min Fjende fare, at han undkom? og Michal sagde til Saul: Han, han sagde til mig: Lad mig gaae, hvorfor skulde jeg slaae dig ihjel?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    16Og hun sagde til dem: Gaaer op paa Bjerget, at de, som forfølge eder, ikke skulle møde eder, og skjuler eder der i tre Dage, indtil de, som forfølge eder, komme igjen, og siden kunne I gaae eders Vei.

    17Og Mændene sagde til hende: Vi ville være uskyldige for denne din Ed, som du kom os til at sværge.

    18See, (naar) vi komme i Landet, da skal du binde denne Skarlagens Traadsnor i Vinduet, igjennem hvilket du haver ladet os ned, og du skal samle til dig i Huset din Fader og din Moder og dine Brødre og din Faders ganske Huus.

    19Og det skal skee, hver den, som udgaaer af dit Huses Døre udenfor, hans Blod skal være paa hans Hoved, og vi ville være uskyldige; men hver den, som er med dig i Huset, hans Blod skal være paa vort Hoved, dersom der bliver lagt Haand paa ham.

    20Men dersom du kundgjør denne vor Handel, da ville vi være uskyldige for den Ed, som du kom os til at sværge.

    21Og hun sagde: Det skal saa være efter eders Ord; og hun lod dem gaae, og de gik; og hun bandt den Skarlagens Snor i Vinduet.

    22Saa gik de hen og kom paa Bjerget, og bleve der tre Dage, indtil de, som forfulgte (dem), vare vendte tilbage; men de Forfølgere havde ledt paa al Veien og ikke fundet (dem).

    23Saa vendte de to Mænd tilbage og gik ned af Bjerget, og fore over og kom til Josva, Nuns Søn, og de fortalte ham Alting, som havde rammet dem.

  • 82%

    13at I ville lade min Fader og min Moder og mine Brødre og mine Søstre leve, og alt det, de have, og frie vore Sjæle fra Døden.

    14Og Mændene sagde til hende: Vore Sjæle skulle være istedetfor eders til at døe, dersom I ikke kundgjøre denne vor Handel; og det skal skee, naar Herren giver os Landet, da ville vi gjøre Miskundhed og Troskab imod dig.

  • Jos 2:1-9
    9 vers
    81%

    1Og Josva, Nuns Søn, havde sendt hemmelig to Mænd, Speidere af Sittim, og sagt: Gaaer hen, beseer Landet og Jericho; og de gik hen, og kom ind i en Qvindes, en Skjøges, Huus, og hendes Navn var Rahab, og de laae der.

    2Da blev der sagt til Kongen af Jericho, sigende: See, inat ere der komne Mænd hid af Israels Børn for at udforske Landet.

    3Da sendte Kongen af Jericho (Bud) til Rahab, sigende: Før de Mænd ud, som kom til dig, som kom til dit Huus; thi de ere komne til at udforske alt Landet.

    4Men Qvinden havde taget de to Mænd og skjult dem; og hun sagde saaledes: Mændene kom til mig, men jeg vidste ikke, hvorfra de vare.

    5Og det skede, der de vilde lukke Porten, der det var mørkt, da gik Mændene ud; jeg veed ikke, hvor de Mænd gik hen; forfølger dem snart, thi saa skulle I naae dem.

    6Men hun havde ladet dem stige op paa Taget og skjult dem under Hørstilkene, som vare udbredte af hende paa Taget.

    7Og Mændene forfulgte dem paa Veien til Jordanen indtil Færgestederne, og de lukkede Porten til, efterat de vare udgangne, som forfulgte dem.

    8Og førend de havde lagt sig, da gik hun op til dem paa Taget.

    9Og hun sagde til Mændene: Jeg veed, at Herren haver givet eder Landet, og at eders Forfærdelse er falden paa os, og at alle Landets Indbyggere ere mistrøstige for eders Ansigt.

  • 73%

    22Men Josva sagde til de to Mænd, som havde speidet Landet: Gaaer ind i den Qvindes, den Skjøges, Huus, og fører Qvinden ud derfra, og alt det, som hører hende til, saasom I have svoret hende.

    23Da gik de unge Karle, Speiderne, ind, og førte Rahab ud, og hendes Fader og hendes Moder og hendes Brødre og, alt det, som hende hørte til; og al hendes Slægt førte de ud, og de lode dem blive udenfor Israels Leir.

  • 70%

    24Og Vægterne saae en Mand, som gik ud af Staden, og de sagde til ham: Viis os, Kjære, (hvor vi kunne) komme ind i Staden, saa ville vi bevise dig Miskundhed.

    25Og der han havde viist dem, (hvor de kunde) komme ind i Staden, da sloge de Staden med skarpe Sværd; men den Mand og al hans Slægt lode de gaae.

  • 70%

    14Og hun laae ved hans Fødder indtil Morgenen, og stod op, førend En kunde kjende den Anden; og han sagde: Lad ikke vides, at en Qvinde er kommen i Loen.

    15Og han sagde: Giv hid det Forklæde, som du (Haver) for dig, og hold derved, og hun holdt derved, og han maalte sex (Maader) Byg og lagde paa hende; og han gik ind i Staden.

  • 20Og han sagde til hende: Staa i Paulunets Dør, og skeer det, at der kommer Nogen og spørger dig og siger: Er her Nogen? da skal du sige: (Her er) Ingen.

  • 12Saa lod Michal David ned igjennem et Vindue, og han gik og flyede og undkom.

  • 25Men Josva lod Rahab, den Skjøge, og hendes Faders Huus, og alt det, som hende hørte til, leve, og hun boede midt iblandt Israel indtil denne Dag; thi hun skjulte Budene, som Josva havde udsendt til at speide Jericho.

  • 16De have været en Muur for os baade Nat og Dag, alle de Dage, vi vare hos dem og vogtede Faarene.

  • 18Og hun sagde: Drik, min Herre! og hun skyndte sig og tog sin Krukke ned i sin Haand, og gav ham at drikke.

  • 69%

    15Og de kom og beleirede ham i Abel-Beth-Maacha, og kastede en Vold op mod Staden, og den stod op til Muren; og alt Folket, som var med Joab, (søgte) at fordærve og at nedrive Muren.

    16Da raabte en viis Qvinde af Staden: Hører, hører, Kjære, siger til Joab: Kom nær til herhid, og jeg vil tale til dig.

  • 19Og Qvinden tog og bredte et Klæde over Hullet af Brønden og strøede Gryn derpaa, og Sagen blev ikke vitterlig.

  • 51Men der var et stærkt Taarn midt i Staden, og derhen flyede alle Mændene og Qvinderne, ja alle Mændene i Staden, og lukkede til efter sig; og de stege op paa Taget af Taarnet.

  • 14da kaldte hun ad hendes Huusfolk og sagde til dem, sigende: Seer, han haver ført os en ebraisk Mand paa, at gjøre os tilskamme; han kom ind til mig, at ligge hos mig, men jeg kaldte med høi Røst.

  • 17Og Staden, den og alt det, som er i den, skal være sat i Band for Herren; aleneste den Skjøge Rahab skal leve, hun og alle de, som ere i Huset med hende, thi hun skjulte Budene, som vi udsendte.

  • 10Kjære, lad os gjøre et lidet muret Kammer ovenpaa og sætte ham derudi en Seng og et Bord og en Stol og en Lysestage; og det skal skee, naar han kommer til os, at han kan vige derhen.

  • 26Da kom Qvinden, der Morgenen frembrød, og hun faldt ned for den Mands Huses Dør, hvor hendes Herre var inde, indtil det blev lyst.