Dommernes bok 11:20
Men Sihon troede Israel ikke til at drage igjennem hans Landemærke, men Sihon samlede alt sit Folk, og de leirede sig i Jahza, og han stred imod Israel.
Men Sihon troede Israel ikke til at drage igjennem hans Landemærke, men Sihon samlede alt sit Folk, og de leirede sig i Jahza, og han stred imod Israel.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21 Og Israel sendte Bud hen til Sihon, Amoriternes Konge, og lod sige:
22 Lad mig gaae igjennem dit Land, vi ville ikke bøie til Ager eller til Viingaard, vi ville ikke drikke Vand af (nogen) Brønd, vi ville drage ad Kongeveien, indtil vi komme igjennem dit Landemærke.
23 Og Sihon vilde ikke tilstede Israel at gaae igjennem sit Landemærke; men Sihon samlede alt sit Folk og drog ud mod Israel i Ørken, og kom til Jahza; og han stred imod Israel
24 Men Israel slog ham med skarpe Sværd og indtog hans Land til Eiendom, fra Arnon indtil Jabok, indtil Ammons Børn, men Ammons Børns Landemærke var fast.
25 Saa indtog Israel alle disse Stæder; og Israel boede i alle Amoriternes Stæder, i Hesbon og alle dens tilhørend Byer.
26 Thi Hesbon, den Stad, den hørte Sihon, Amoriternes Konge, til; og han havde først stredet imod Moabiternes Konge og taget alt hans Land fra ham indtil Arnon.
29 — ligesom Esaus Børn gjorde imod mig, de, som boe i Seir, og Moabiterne, som boe i Ar — indtil at jeg kommer over Jordanen, til det Land, som Herren vor Gud giver os.
30 Men Sihon, Kongen i Hesbon, vilde ikke lade os drage igjennem det; thi Herren din Gud forhærdede hans Aand og stivgjorde hans Hjerte, for at give ham i dine Hænder, som (man seer) paa denne Dag.
31 Og Herren sagde til mig: See, jeg haver begyndt at give Sihon og hans Land for dit Ansigt; begynd, indtag, til at eie hans Land.
32 Og Sihon drog ud imod os, han og alt hans Folk, til Strid ved Jahza.
33 Men Herren vor Gud gav ham for vort Ansigt, og vi sloge ham og hans Børn og alt hans Folk.
21 Da gav Herren, Israels Gud, Sihon og alt hans Folk i Israels Haand, og de sloge dem; saa indtog Israel til Eiendom alt Amoriternes Land, som boede i det samme Land.
22 Og de indtoge alt Amoriternes Landemærke til Eiendom, fra Arnon og indtil Jabok, og fra Ørken og indtil Jordanen.
17 Og Israel sendte Bud til Edomiternes Konge og lod sige: Kjære, lad mig drage igjennem dit Land, men Edomiternes Konge vilde ikke høre; han sendte ogsaa til Moabiternes Konge, han vilde og ikke; saa blev Israel i Kades.
18 Derefter vandrede han i Ørken og drog omkring Edomiternes Land og Moabiternes Land, og kom fra Solens Opgang til Moabiternes Land, og de leirede sig paa hiin Side Arnon; og de kom ikke ind i Moabiternes Landemærke, thi Arnon er Moabiternes Landemærke.
19 Og Israel sendte Bud til Sihon, Amoriternes Konge, Konge i Hesbon, og Israel lod ham sige: Kjære, lad os drage igjennem dit Land indtil mit Sted.
11 Sihon, de Amoriters Konge, og Og, Kongen i Basan, og alle Riger i Canaan,
7 Og (der) I kom til dette Sted, da uddrog Sihon, Kongen af Hesbon, og Og, Kongen af Basan, imod os til Krig, og vi sloge dem.
24 Gjører eder rede, reiser frem og gaaer over den Bæk Arnon; see, jeg haver givet Sihon, den amoritiske Konge af Hesbon, i dine Hænder, og hans Land; begynd, indtag det (til Eiendom), og befat dig med ham i Krig.
2 Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon, som herskede fra Aroer, som ligger ved Arnons Bæks Bred, og midt i Bækken, og over Halvdelen af Gilead, og indtil den Bæk Jabok, (som er) Ammons Børns Landemærke,
46 paa denne Side Jordanen, i den Dal imod Peors Huus, i Sihons, den amoritiske Konges Land, som boede i Hesbon, hvilken Mose og Israels Børn sloge, der de vare udgangne af Ægypten.
10 og alle Sihons Stæder, Amoriternes Konges, som regjerede i Hesbon, indtil Ammons Børns Landemærke,
21 Saa vægrede Edom sig for at tillade Israel at gaae igjennem sit Landemærke; og Israel bøiede (af Veien) fra ham.
8 Og Herren gav dem i Israels Haand, og de sloge dem og forfulgte dem indtil den store (Stad) Zidon, og indtil de brændende Vande, og indtil Mizpe Dal, mod Østen; og de sloge dem, indtil han lod dem ikke En, som var øvrig, blive tilovers.
4 efterat han havde slaget Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon, og Og, Kongen af Basan, som boede i Astharoth, udi Edrei.
26 Da sendte jeg Bud fra den Ørk Kedemoth til Sihon, Kongen i Hesbon, med fredsommelige Ord, og lod sige:
5 Og alle disse Konger samledes, og de kom, og de leirede sig tilsammen ved det Vand Merom, for at stride imod Israel.
2 Og Herren sagde til mig: Frygt ikke for ham, thi jeg haver givet ham og alt hans Folk og hans Land i din Haand; og du skal gjøre ved ham, ligesom du gjorde ved Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon.
27 og i Dalen: Beth-Haram og Beth-Nimra og Suchoth og Zaphon, som vare tilovers af Kong Sihons Rige af Hesbon, Jordanen og Landemærket (derhos) indtil Cinnereths Havs Ende, paa hiin Side Jordanen mod Østen.
32 Saa drog Jephthah over til Ammons Børn for at stride imod dem, og Herren gav dem i hans Haand.
10 og alt det, som han gjorde ved de to Amoriters Konger, som vare paa hiin Side Jordanen, ved Sihon, Kongen i Hesbon, og ved Og, Kongen i Basan, som var i Astharoth.
11 Og der I gik over Jordanen og kom til Jericho, da strede Mændene af Jericho imod eder, de Amoriter og Pheresiter og Cananiter og Hethiter og Girgasiter og Heviter og Jebusiter; men jeg gav dem i eders Haand.
2 da samlede de sig tilhobe at stride imod Josva og imod Israel eendrægteligen.
19 Der var ikke en Stad, som gjorde Fred med Israels Børn, uden de Heviter, som boede i Gibeon; de indtoge Alt med Krig.
34 Og Herren sagde til Mose: Frygt ikke for ham, thi jeg haver givet ham i din Haand, og alt hans Folk og hans Land; og du skal gjøre ved ham, ligesom du gjorde ved Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon.
15 Og han lod sige til ham: Saa siger Jephthah: Israel har ikke taget Moabs Land eller Ammons Børns Land.
9 Og Ammons Børn droge over Jordanen, at stride ogsaa imod Juda og imod Benjamin og imod Ephraims Huus, saa at Israel var saare trængt.