4 Mosebok 21:34
Og Herren sagde til Mose: Frygt ikke for ham, thi jeg haver givet ham i din Haand, og alt hans Folk og hans Land; og du skal gjøre ved ham, ligesom du gjorde ved Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon.
Og Herren sagde til Mose: Frygt ikke for ham, thi jeg haver givet ham i din Haand, og alt hans Folk og hans Land; og du skal gjøre ved ham, ligesom du gjorde ved Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og vi vendte os og droge op ad Veien til Basan; saa drog Og, Kongen af Basan, ud imod os, han og alt hans Folk, til Strid hos Edrei.
2Og Herren sagde til mig: Frygt ikke for ham, thi jeg haver givet ham og alt hans Folk og hans Land i din Haand; og du skal gjøre ved ham, ligesom du gjorde ved Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon.
3Saa gav Herren vor Gud ogsaa Kong Og af Basan og alt hans Folk i vor Haand; og vi sloge ham, indtil at Ingen blev ham tilovers.
4Og vi indtoge alle hans Stæder paa den samme Tid; der var ikke en Stad, som vi jo toge fra dem; tredsindstyve Stæder, den ganske Egn Argob, Ogs Rige i Basan.
35Og de sloge ham og hans Sønner og alt hans Folk, saa at ham blev Ingen øvrig igjen; og de indtoge hans Land til Eiendom.
4Og Herren skal gjøre ved dem, som han gjorde ved Sihon og ved Og, de Amoriters Konger, og ved deres Land, hvilket han ødelagde.
5Og naar Herren giver dem for eders Ansigt, da skulle I gjøre ved dem efter alt det Bud, som jeg haver budet eder.
33Og de vendte sig og droge op ad Veien til Basan; da drog Og, Kongen af Basan, ud imod dem, han og alt hans Folk, til Strid hos Edrei.
4efterat han havde slaget Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon, og Og, Kongen af Basan, som boede i Astharoth, udi Edrei.
11Sihon, de Amoriters Konge, og Og, Kongen i Basan, og alle Riger i Canaan,
33Men Herren vor Gud gav ham for vort Ansigt, og vi sloge ham og hans Børn og alt hans Folk.
7Og (der) I kom til dette Sted, da uddrog Sihon, Kongen af Hesbon, og Og, Kongen af Basan, imod os til Krig, og vi sloge dem.
10Thi vi have hørt, at Herren tørrede Vandet i det røde Hav for eders Ansigt, der I gik ud af Ægypten, og hvad I gjorde ved de to Amoriters Konger, som vare paa hiin Side Jordanen, Sihon og Og, hvilke I ødelagde.
10og alt det, som han gjorde ved de to Amoriters Konger, som vare paa hiin Side Jordanen, ved Sihon, Kongen i Hesbon, og ved Og, Kongen i Basan, som var i Astharoth.
21Da gav Herren, Israels Gud, Sihon og alt hans Folk i Israels Haand, og de sloge dem; saa indtog Israel til Eiendom alt Amoriternes Land, som boede i det samme Land.
8Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke for dem, thi jeg haver givet dem i din Haand; der skal ikke en Mand af dem kunne staae for dit Ansigt.
24Gjører eder rede, reiser frem og gaaer over den Bæk Arnon; see, jeg haver givet Sihon, den amoritiske Konge af Hesbon, i dine Hænder, og hans Land; begynd, indtag det (til Eiendom), og befat dig med ham i Krig.
25Jeg vil begynde paa denne Dag at give Rædsel og Frygt for dig over Folkenes Ansigt under den ganske Himmel, at de, som høre dit Rygte, de skulle bæve og blive bange for dit Ansigt.
22Og du gav dem Riger og Folk, og delede dem i (hvert) Hjørne, og de eiede Sihons Land, nemlig Hesbons Konges Land og Ogs, Basans Konges, Land.
30Men Sihon, Kongen i Hesbon, vilde ikke lade os drage igjennem det; thi Herren din Gud forhærdede hans Aand og stivgjorde hans Hjerte, for at give ham i dine Hænder, som (man seer) paa denne Dag.
31Og Herren sagde til mig: See, jeg haver begyndt at give Sihon og hans Land for dit Ansigt; begynd, indtag, til at eie hans Land.
12alt Ogs Rige i Basan, som regjerede i Astharoth og i Edrei; han var overbleven af de øvrige Kjæmper, og Mose slog dem og fordrev dem.
18da skal du ikke frygte for dem; du skal flitteligen komme ihu, hvad Herren din Gud gjorde ved Pharao og ved alle Ægypterne:
19de store Forsøgelser, som dine Øine saae, og de Tegn og de underlige Ting, og den stærke Haand og den udrakte Arm, med hvilken Herren din Gud udførte dig; saaledes skal Herren din Gud gjøre ved alle de Folk, for hvis Ansigt du frygter.
46paa denne Side Jordanen, i den Dal imod Peors Huus, i Sihons, den amoritiske Konges Land, som boede i Hesbon, hvilken Mose og Israels Børn sloge, der de vare udgangne af Ægypten.
47Og de eiede hans Land, og Ogs, Kongen af Basans, Land, de to amoritiske Kongers, som vare paa denne Side Jordanen, mod Solens Opgang;
8Og jeg førte eder i de Amoriters Land, som boede paa hiin Side Jordanen, og de strede mod eder; og jeg gav dem i eders Haand, at I indtoge deres Land til Eiendom, og jeg ødelagde dem for eders Ansigt.
1Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke og ræddes ikke, tag med dig alt Krigsfolket og gjør dig rede, drag op mod Ai; see, jeg haver givet Kongen af Ai og hans Folk og hans Stad og hans Land i din Haand.
26Thi Hesbon, den Stad, den hørte Sihon, Amoriternes Konge, til; og han havde først stredet imod Moabiternes Konge og taget alt hans Land fra ham indtil Arnon.
29Da sagde jeg til eder: Lader eder ikke forfærde, og frygter ei for dem.
33Saa gav Mose dem, (nemlig) Gads Børn og Rubens Børn og Halvdelen af Manasse, Josephs Søns, Stamme, Sihons, den amoritiske Konges, Rige, og Ogs, Kongen af Basans, Rige, Landet med sine Stæder paa Grændserne, (ja) Landets Stæder trindt omkring.
6Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke for deres Ansigt, thi imorgen ved denne Tid vil jeg give dem allesammen ihjelslagne for Israels Ansigt; du skal ødelægge deres Heste og opbrænde deres Vogne med Ild.
21og alle Stæderne paa det jævne (Land), og alt Sihons, den amoritiske Konges, Rige, som regjerede i Hesbon, hvem Mose slog tilligemed de Fyrster af Midian, nemlig Evi og Rekem og Zur og Hur og Reba, Sihons ypperste (Mænd), som boede i Landet.
20Thi det skede af Herren, at de forhærdede deres Hjerte, at møde Israel med Krig, at han skulde ødelægge dem, at dem skulde ikke bevises Naade, men at han skulde fordærve dem, som Herren bød Mose.
28Og han sagde til dem: Følger efter mig, thi Herren haver givet eders Fjender, Moabiterne, i eders Haand; og de droge ned efter ham, og indtoge Jordanens Færgesteder for Moab, og lode ingen Mand gaae over.
18hvorledes han kom mod dig paa Veien og slog din Bagtrop, alle de Udmattede, (som droge) efter dig, der du var træt og mødig; og han frygtede ikke Gud.
7Og Mose kaldte ad Josva og sagde til ham for al Israels Øine: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal indgaae med dette Folk i det Land, som Herren svoer deres Fædre at give dem; og du, du skal dele det til Arv imellem dem.
3Og Moabiterne gruede saare for Folkets Ansigt, fordi det var meget; og Moabiterne væmmedes ved Israels Børn.
30Og Herren gav ogsaa den i Israels Haand, og dens Konge, og han slog den med skarpe Sværd, og alle Personer, som vare deri, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers deri; og han gjorde ved dens Konge, ligesom han gjorde ved Kongen af Jericho.