Dommerne 14:11
Og det skede, der de saae ham, da toge de tredive Selskabsbrødre, og de vare hos ham.
Og det skede, der de saae ham, da toge de tredive Selskabsbrødre, og de vare hos ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Og han kom ned og talede med Qvinden, og hun var den rette for Samsons Øine.
8 Og nogle Dage derefter kom han tilbage for at tage hende, og han veg (af Veien) for at besee Løvens Aadsel; og see, der var en Biesværm i Løvens Krop, og Honning.
9 Og han tog det i sine Hænder, og gik videre og aad, og han gik til sin Fader og til sin Moder og gav dem, og de aade; men han gav dem ikke tilkjende, at han havde taget Honningen af Løvens Krop.
10 Og der hans Fader kom ned til Qvinden, da gjorde Samson der et Gjæstebud; thi saaledes (pleiede) de unge Karle at gjøre.
12 Da sagde Samson til dem: Kjære, jeg vil fremsætte for eder en mørk Tale; dersom I forklare mig den i disse syv Gjæstebudsdage og finde paa den, da vil jeg give eder tredive Skjorter og tredive Klædninger til at omskifte med.
13 Men kunne I ikke forklare mig den, da skulle I give mig tredive Skjorter og tredive Klædninger til at omskifte med; og de sagde til ham: Fremsæt din mørke Tale, og lad os høre den.
14 Og han sagde til dem: Der udgik Mad af Æderen, og der udgik Sødhed af den Stærke; og de kunde ikke forklare den mørke Tale i tre Dage.
15 Og det skede paa den syvende Dag, da sagde de til Samsons Hustru: Lok din Mand til, at han forklarer os den mørke Tale, at vi ikke skulle brænde dig og din Faders Huus med Ild; have I indbudet os, at I ville eie os eller ei?
16 Da græd Samsons Hustru over ham og sagde: Du hader mig ikkun og har mig ikke kjær, du har fremsat en mørk Tale for mit Folks Børn og ikke forklaret den for mig; og han sagde til hende: See, jeg haver ikke forklaret den for min Fader og for min Moder, og skulde jeg forklare den for dig?
17 Og hun græd over ham paa den syvende Dag, som de havde Gjæstebud; og det skede paa den syvende Dag, da forklarede han den for hende, thi hun trængte ham; og hun forklarede den mørke Tale for sit Folks Børn.
19 Og Herrens Aand kom heftig over ham, og han gik ned til Asklon og slog tredive Mænd af dem, og tog deres Klæder og gav dem, som forklarede den mørke Tale, (Klædningerne) til at omskifte med; og hans Vrede optændtes, og han gik op til sin Faders Huus.
20 Men Samsons Hustru blev given hans Selskabsbroder, som havde været i Selskab med ham.
10 Og Judæ Mænd sagde: Hvi ere I dragne op imod os? og de sagde: Vi ere komne op for at binde Samson, for at gjøre ved ham, saasom han haver gjort ved os.
11 Da neddroge tre tusinde Mænd af Juda til Hulen i den Klippe Etham, og de sagde til Samson: Veed du ikke, at Philisterne herske over os, og hvorfor har du gjort dette imod os? og han sagde til dem: Ligesom de gjorde ved mig, saa har jeg gjort ved dem.
12 Og de sagde til ham: Vi ere nedkomne for at binde dig, for at give dig i Philisternes Haand; og Samson sagde til dem: Sværger mig, at I ikke ville falde an paa mig.
13 Og de sagde til ham, sigende: Nei, men vi ville visseligen binde dig og give dig i deres Haand, men aldeles ikke slaae dig ihjel; og de bandt ham med to nye Reb, og de førte ham op fra Klippen.
27 Og Huset var fuldt af Mænd og Qvinder, der vare og alle Philisternes Fyrster; og paa Taget vare ved tre tusinde Mænd og Qvinder, som saae til, da Samson legede.
1 Og det skede (nogle) Dage derefter, udi Hvedehøstens Dage, at Samson besøgte sin Hustru med et Gjedekid, og han sagde: Jeg vil gaae til min Hustru ind i Kammeret, og hendes Fader tilstedede ham ikke at komme ind.
2 Og hendes Fader sagde: Jeg sagde forvist, at du havde visseligen faaet Had til hende, og jeg gav din Selskabsbroder hende; er ikke hendes yngre Søster bedre end hun? Kjære, lad hende være din istedetfor denne.
3 Da sagde Samson til dem: Jeg er denne Gang uskyldig mere end Philisterne, naar jeg gjør Ondt imod dem.
4 Og Samson gik hen og greb tre hundrede Ræve, og han tog Blus og vendte Stjert til Stjert, og satte et Blus midt imellem to Stjerter.
1 Og Samson gik ned til Thimna og saae en Qvinde i Thimna af Philisternes Døttre.
2 Og han kom op og gav sin Fader og sin Moder tilkjende, og sagde: Jeg haver seet en Qvinde i Thimna af Philisternes Døttre; saa tager mig nu hende til Hustru.
3 Og hans Fader og hans Moder sagde til ham: Er der ingen Qvinde iblandt dine Brødres Døttre og iblandt alt mit Folk, at du gaaer hen at tage en Hustru af de uomskaarne Philister? og Samson sagde til sin Fader: Tag mig denne, thi hun er den rette for mine Øine.
4 Men hans Fader og hans Moder vidste ikke, at det var af Herren, thi han søgte Leilighed af Philisterne; men Philisterne herskede paa den samme Tid over Israel.
5 Saa gik Samson og hans Fader og hans Moder ned til Thimna; og de kom til Thimnæ Viingaarde, og see, da kom en ung Løve brølende imod ham.
16 Og han førte ham ned, og see, de vare adspredte over den ganske Jord, de aade og drak og holdt Høitid over alt det store Rov, som de havde taget af Philisternes Land og af Judæ Land.
25 Og det skede, der deres Hjerte var vel (tilmode), da sagde de: Kalder ad Samson og lader ham lege for os; da kaldte de Samson af Fangernes Huus, og han legede for deres Aasyn, og de stillede ham imellem Støtterne.
4 Og det skede derefter, at han fik Kjærlighed til en Qvinde ved den Bæk Sorek; og hendes Navn var Dalila.
5 Og Philisternes Fyrster kom op til hende og sagde til hende: Lok ham og see, hvorudi hans store Kraft (bestaaer), og hvormed vi formaae Noget imod ham, saa ville vi binde ham for at plage ham; og vi ville give dig hver tusinde og hundrede (Sekel) Sølv.
31 Da kom hans Brødre ned, og hans Faders ganske Huus, og toge ham op, og førte ham op og begrove ham imellem Zora og Esthaol i hans Faders Manoahs Grav; men han havde dømt Israel tyve Aar.
8 Da førte Philisternes Fyrster op til hende syv grønne Bast, som ikke vare tørre; og hun bandt ham med dem.
9 Og hun havde den, som lurede paa, siddende i Kammeret; og hun sagde til ham: Philisterne ere over dig, Samson! men han sønderrev Bastene, som en Traad af Blaar sønderrives, naar den finder Ilden, og hans Kraft blev ikke kjendt.
39 Og de vare der hos David i tre Dage, aade og drak; thi deres Brødre havde tilberedt for dem.
6 Da sagde Philisterne: Hvo haver gjort dette? og de sagde: Samson, den Thimniters Svoger, fordi han tog hans Hustru og gav hans Selskabsbroder hende. Da droge Philisterne op og opbrændte hende og hendes Fader med Ild.
7 Men Samson sagde til dem: Ville I saa gjøre? naar jeg har faaet hevnet mig paa eder, da vil jeg derefter holde op.
21 Og han førte ham ind i sit Huus og gav Asenerne Foder; og de toede deres Fødder, og de aade og drak.
22 Der de nu gjorde deres Hjerter tilgode, see, da omringede Mændene af Staden, Mænd, (som vare) Belials Børn, Huset og bankede paa Døren; og de sagde til den gamle Mand, (som var) Husets Herre, sigende: Før den Mand ud, som kom i dit Huus, at vi kunne kjende ham.
23 Men Philisternes Fyrster samledes for at offre til deres Gud Dagon et stort Offer og at være glade; thi de sagde: Vor Gud har givet vor Fjende Samson i vor Haand.
15 Og han fandt en frisk Asenkjæft, og han udrakte sin Haand og tog den, og slog dermed tusinde Mænd.
20 Og Abner kom til David i Hebron, og tyve Mænd med ham; da gjorde David Abner og de Mænd, som vare med ham, et Gjæstebud.
21 Og de Ebræer, som havde været med Philisterne tilforn, som vare dragne op med dem i Leiren trindt omkring, de (kom) ogsaa for at være med Israel, som var med Saul og Jonathan.
14 Og de gik over og vandrede, og Solen gik ned for dem, (der de vare nær) ved Gibea, som hører Benjamin til.
30 Saa gjorde han dem et Gjæstebud, og de aade og drak.
18 Der Dalila saae, at han havde givet hende alt sit Hjerte tilkjende, da sendte hun hen og lod kalde Philisternes Fyrster og sige: Kommer denne Gang op, thi han haver givet mig alt sit Hjerte tilkjende; da kom Philisternes Fyrster op til hende og førte Sølvet op i deres Haand.
22 Saa tog Samuel Saul og hans Dreng, og ledede dem i Kammeret, og han gav dem Sted øverst iblandt de Budne, og de vare ved tredive Mænd.
24 Og Qvinden fødte en Søn og kaldte hans Navn Samson; og Drengen blev stor, og Herren velsignede ham.
3 Og hendes Mand gjorde sig rede og gik efter hende, at han vilde tale kjærligen med hende for at føre hende tilbage, og han havde sin Dreng og et Par Asener med sig; og hun førte ham ind i sin Faders Huus, og der den unge Qvindes Fader saae ham, da blev han glad (og gik) imod ham.
4 Og hans Svoger, den unge Qvindes Fader, holdt fast ved ham, saa han blev hos ham i tre Dage; og de aade og drak, og bleve der om Natten.
21 Der David kom til de to hundrede Mænd, som vare blevne for trætte til at gaae efter David og vare blevne ved Besors Bæk, da gik de ud imod David og imod det Folk, som var hos ham; og David gik frem til Folket og hilsede dem.