Dommernes bok 17:13

Original Norsk Bibel 1866

Og Micha sagde: Nu veed jeg, at Herren skal gjøre vel imod mig, efterdi jeg haver en Levit til Præst.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 14:12 : 12 Der er en Vei, som synes ret for en Mand, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
  • Jes 44:20 : 20 Han føder sig med Aske, (hans) Hjerte er bedraget, og det haver bøiet ham (af Veien), og han skal ikke redde sin Sjæl og ei sige: Er det ikke Bedrageri, som er gjort ved min høire Haand?
  • Jes 66:3-4 : 3 Hvo, som slagter en Oxe, er (som) den, der ihjelslaaer en Mand, hvo, som offrer et Lam, (som) den, der hugger Halsen af en Hund, hvo, som offrer Madoffer, (som) den, der offrer Svineblod, hvo, som gjør et Ihukommelsesoffer af Virak, (som) den, der velsigner Uretfærdighed; disse have ogsaa udvalgt deres Veie, og deres Sjæl havde Lyst i deres Vederstyggeligheder. 4 (Derfor) vil jeg, jeg ogsaa udvælge for deres bespottelige Idrætters Skyld, og lade komme over dem de Ting, som de frygte for, fordi jeg raabte, og Ingen svarede mig, jeg talede, og de hørte ikke, men de gjorde det Onde for mine Øine, og udvalgte det, som jeg ikke havde Lyst til.
  • Matt 15:9 : 9 Men de dyrke mig forgjæves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.
  • Matt 15:13 : 13 Men han svarede og sagde: Enhver Plante, som min himmelske Fader ikke haver plantet, skal med Rod oprykkes.
  • Joh 16:2 : 2 De skulle udelukke eder af Synagogerne; ja den Tid skal komme, at hver den, som ihjelslaaer eder, skal mene, han viser Gud en Dyrkelse.
  • Apg 26:9 : 9 Jeg selv haver vel og meent, at det burde mig at gjøre meget imod Jesu, den Nazareers, Navn,
  • Rom 10:2-3 : 2 thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkjærhed for Gud, men ikke med Kundskab. 3 Thi da de ikke kjende Guds Retfærdighed og tragte efter at oprette en egen Retfærdighed, underkaste de sig ikke den Guds Retfærdighed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    1 Og der var en Mand af Ephraims Bjerg, og hans Navn var Micha.

    2 Og han sagde til sin Moder: De tusinde og hundrede (Sekel) Sølv, som ere tagne fra dig, og om hvilke du bandede og talede endog for mine Øren, see, det Sølv er hos mig, jeg, jeg haver taget det; da sagde hans Moder: Velsignet være min Søn for Herren!

    3 Saa gav han sin Moder de tusinde og hundrede (Sekel) Sølv tilbage; og hans Moder sagde: Jeg haver aldeles helliget Herren det Sølv fra min Haand for min Søn, til at gjøre et udskaaret og støbt Billede, derfor giver jeg dig det nu tilbage.

    4 Men han gav sin Moder Sølvet tilbage; da tog hans Moder to hundrede (Sekel) Sølv og gav Guldsmeden det, og han gjorde det til et udskaaret og støbt Billede, og det var i Michæ Huus.

    5 Og den Mand Micha, han havde et Guds Huus, og han gjorde en Livkjortel og Billeder, og fyldte en af sine Sønners Haand, at han blev hans Præst.

    6 I de samme Dage var ingen Konge i Israel; hver gjorde, hvad ret var for hans Øine.

    7 Og der var en ung Karl af Bethlehem i Juda, (som hører) til Judæ Slægt, men han var en Levit, og han var fremmed der.

    8 Og den Mand drog fra Staden Bethlehem i Juda, for at være fremmed, hvor han fandt (Leilighed); og han kom paa Ephraims Bjerg indtil Michæ Huus, for at fuldføre sin Vei.

    9 Da sagde Micha til ham: Hvorfra kommer du? og han sagde til ham: Jeg er en Levit af Bethlehem i Juda, og jeg gaaer hen for at være fremmed, hvor jeg finder (Leilighed).

    10 Da sagde Micha til ham: Bliv hos mig, og bliv min Fader og Præst, saa vil jeg give dig hvert Aar ti (Sekel) Sølv og behørige Klæder og din Føde; og Leviten gik ind.

    11 Og Leviten samtykkede i at blive hos Manden; og den unge Karl var ham som en af hans Sønner.

    12 Og Micha fyldte Levitens Haand, og den unge Karl blev hans Præst; og han var udi Michæ Huus.

  • 84%

    3 Disse vare ved Michæ Huus, og de kjendte den unge Karls, Levitens, Røst; og de vege der (til en Side) og sagde til ham: Hvo har ført dig herhid, og hvad gjør du paa dette Sted, og hvad har du her?

    4 Og han sagde til dem: Paa den og den (Maade) har Micha gjort imod mig, og han har leiet mig, og jeg er bleven hans Præst.

    5 Og de sagde til ham: Kjære, spørg Gud ad, at vi maae vide, om vor Vei, som vi vandre paa, skal blive lyksalig.

    6 Og Præsten sagde til dem: Gaaer med Fred! eders Vei, som I vandre paa, er for Herren.

  • 71%

    13 Og de gik derfra over paa Ephraims Bjerg, og de kom til Michæ Huus.

    14 Da svarede de fem Mænd, som vare gangne til at speide det Land Lais, og de sagde til deres Brødre: Vide I, at i disse Huse er en Livkjortel og Billeder og et udskaaret og støbt Billede? derfor vider nu, hvad I skulle gjøre.

    15 Og de vege (af Veien) derhen og kom til den unge Karls, den Levits, Huus, i Michæ Huus; og de hilsede ham.

  • 71%

    18 Og der disse vare komne i Michæ Huus og havde taget det udskaarne Billede, Livkjortelen og Billederne og det støbte Billede, da sagde Præsten til dem: Hvad gjøre I?

    19 Og de svarede ham: Ti, læg din Haand paa din Mund og gak med os, og vær vor Fader og Præst; er det bedre, at du er Præst for een Mands Huus, eller at du er Præst for en Stamme og for en Slægt i Israel?

    20 Og Præstens Hjerte blev vel (tilmode), og han tog Livkjortelen og Billederne og det udskaarne Billede, og han kom midt iblandt Folket.

  • 4 Og I skulle fornemme, at jeg haver sendt dette Bud til eder, fordi min Pagt er med Levi, sagde den Herre Zebaoth.

  • 17 Og (nogle) Mænd af de Ældste i Landet stode op, og de sagde til al Folkets Forsamling, sigende:

  • 35 Og jeg vil opreise mig en trofast Præst, han skal gjøre, ligesom det er i mit Hjerte og i min Sjæl; og jeg vil bygge ham et bestandigt Huus, og han skal vandre for min Salvedes Ansigt alle Dage.

  • 68%

    6 Og naar en Levit kommer fra een af dine Porte af al Israel, der, hvor han er fremmed, og han kommer efter al sin Sjæls Lyst til det Sted, hvilket Herren skal udvælge,

    7 da skal han tjene i Herrens sin Guds Navn, ligesom alle hans Brødre, Leviterne, som staae der for Herrens Ansigt.

  • 10 Men (hvad) os (angaaer), Herren er vor Gud, og vi have ikke forladt ham, og Præsterne, som tjene Herren, Arons Børn, og Leviterne ere i deres Gjerning,

  • 1 Herrens Ord, som skede til Micha, den Moraschthiter, i Jothams, Achas, Ezechias, Judæ Kongers, Dage, hvilket han saae over Samaria og Jerusalem:

  • 10 Og han haver ladet dig komme nær til, og alle dine Brødre, Levi Børn, med dig; og I søge ogsaa Præstedømmet.

  • 17 Da sagde han: Jeg saae al Israel adspredt paa Bjergene ligesom Faarene, der have ingen Hyrde, og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Huus med Fred.

  • 26 Og nu, Herre! du er Gud, og du haver talet dette Gode til din Tjener.

  • 13 Da sagde Michæas: (Saa vist som) Herren lever, det, som min Gud siger (mig), det vil jeg tale.

  • 14 Og jeg vil (overflødeligen) vederqvæge Præsternes Sjæl med det Fede; og mit Folk, de skulle mættes med mit Gode, siger Herren.

  • 18 Og Herren lod mig vide det, at jeg veed det; da lod du mig see deres Idrætter.

  • 21 Og jeg vil ogsaa tage af dem til Præster, til Leviter, siger Herren.

  • 14 Da sagde Michæas: (Saa vist som) Herren lever, det, som Herren siger mig, det vil jeg tale.

  • 27 Men de, de toge det, som Micha havde gjort, og Præsten, som han havde havt, og kom over Lais, over et roligt og trygt Folk, og sloge dem med skarpe Sværd; og de opbrændte Staden med Ild.

  • 11 Derefter gik Elkana til Rama, til sit Huus; men Drengen tjente Herren for Elis, Præstens, Ansigt.

  • 6 Lad Levi Stamme komme nær til, og du skal stille den for Præstens, Arons, Ansigt; og de skulle tjene ham.

  • 16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.

  • 20 Levi Huus, lover Herren! I, som frygte Herren, lover Herren!

  • 16 Han dømte en Elendigs og en Fattigs Sag; da (gik det) vel til; er det ikke at kjende mig? siger Herren.

  • 11 Og du skal være glad over alt det Gode, som Herren din Gud haver givet dig og dit Huus, du og Leviten og den Fremmede, som er midt iblandt dig.

  • 6 Og jeg, see, jeg haver taget eders Brødre, Leviterne, midt udaf Israels Børn, som ere givne eder til en Gave for Herren, til at betjene Forsamlingens Pauluns Tjeneste.

  • 7 Thi en Præsts Læber skulle bevare Kundskab, og de skulle søge Lov af hans Mund; thi han er den Herre Zebaoths Engel.

  • 17 Og Eli svarede og sagde: Gak hen med Fred! og Israels Gud skal give (dig) din Begjæring, som du begjærede af ham.

  • 9 Derfor skulde Levi ingen Deel eller Arv have med sine Brødre; Herren, han er hans Arv, saasom Herren din Gud haver talet til ham.

  • 18 Og der skal ikke fattes Præsterne, Leviterne, en Mand for mit Ansigt, som skal offre Brændoffer, og gjøre Røgoffer af Madoffer, og lave Slagtoffer til, alle Dagene.

  • 19 Og han sagde: Hør derfor Herrens Ord: Jeg saae Herren sidde paa sin Throne, og al Himmelens Hær staaende hos ham ved hans høire og ved hans venstre Side.