Dommernes bok 4:15
Da forfærdede Herren Sisera og alle Vognene og al Hæren ved skarpe Sværd for Baraks Ansigt; og Sisera steg ned af Vognen og flyede tilfods.
Da forfærdede Herren Sisera og alle Vognene og al Hæren ved skarpe Sværd for Baraks Ansigt; og Sisera steg ned af Vognen og flyede tilfods.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16Men Barak forfulgte Vognene og Hæren indtil Hedningernes Haroseth; og al Siseræ Leir faldt for skarpe Sværd, der blev end ikke Een tilovers.
17Men Sisera flyede tilfods til Jaels, Hebers, den Keniters, Hustrues, Paulun; thi der var Fred imellem Jabin, Kongen af Hazor, og imellem Hebers, den Keniters, Huus.
18Da gik Jael ind imod Sisera og sagde til ham: Vig, min Herre, vig til mig, frygt ikke; og han veg ind til hende i Paulunet, og hun dækkede ham med et Rye.
12Da gave de Sisera tilkjende, at Barak, Abinoams Søn, var dragen op paa det Bjerg Thabor.
13Og Sisera sammenkaldte alle sine Vogne, ni hundrede Jernvogne, og alt Folket, som var med ham, fra Hedningernes Haroseth til den Bæk Kison.
14Og Debora sagde til Barak: Staa op, thi denne er den Dag, paa hvilken Herren haver givet Sisera i din Haand; er Herren ikke udgaaen for dit Ansigt? Saa drog Barak ned af det Bjerg Thabor, og de ti tusinde Mænd efter ham.
2Og Herren solgte dem i Jabins, Canaans Konges, Haand, som regjerede i Hazor; og Sisera var hans Stridshøvedsmand, og han boede i Hedningernes Haroseth.
3Og Israels Børn raabte til Herren; thi han havde ni hundrede Jernvogne, og han havde undertrykket Israels Børn med Magt tyve Aar.
4Og Debora, en Qvinde, en Prophetinde, Lapidoths Hustru, hun dømte Israel paa den samme Tid.
5Og hun boede under Deboræ Palmetræ, imellem Rama og Bethel, paa Ephraims Bjerg; og Israels Børn gik op til hende for Retten.
6Og hun sendte hen og lod kalde Barak, Abinoams Søn, af Kedes i Naphthali, og hun sagde til ham: Har ikke Herren, Israels Gud, budet det? gak og samle Folk paa Thabor Bjerg, og tag ti tusinde Mænd med dig af Naphthali Børn og af Sebulons Børn.
7Og jeg vil drage Sisera, Jabins Stridshøvedsmand, til dig, til den Bæk Kison, og hans Vogne og hans Hob (Folk); og jeg vil give ham i din Haand.
8Og Barak sagde til hende: Dersom du vil gaae med mig, da vil jeg gaae, men dersom du ikke vil gaae med mig, vil jeg ikke gaae.
9Og hun sagde: Jeg vil visseligen gaae med dig; men dog skal Prisen ikke være din paa den Vei, som du gaaer paa, thi Herren skal sælge Sisera i en Qvindes Haand; saa gjorde Debora sig rede og gik med Barak til Kedes.
10Da kaldte Barak Sebulon og Naphthali sammen til Kedes; og der droge op efter ham ti tusinde Mænd, og Debora drog op med ham.
21Da tog Jael, Hebers Hustru, et Søm af Paulunets, og tog en Hammer i sin Haand, og gik ind til ham sagteligen, og slog Sømmet i hans Tinding, at det gik ned i Jorden; — thi han sov hart og var træt —og han døde.
22Og see, der Barak forfulgte Sisera, da gik Jael ud imod ham og sagde til ham: Kom, saa vil jeg vise dig den Mand, som du søger efter; og han kom ind til hende, og see, Sisera var falden og var død, og Sømmet (sad) i hans Tinding.
23Saa ydmygede Gud paa den Dag Jabin, Canaans Konge, for Israels Børns Ansigt.
24Og Israels Børns Haand fik Fremgang og blev haard over Jabin, Canaans Konge, indtil de udryddede Jabin, Canaans Konge.
10Men Sebah og Zalmuna vare i Karkor, og deres Leir med dem, ved femten Tusinde, som vare alle de Overblevne af den ganske Leir af de Folk i Øster; men der vare hundrede og tyve tusinde Mænd faldne, som kunde uddrage Sværd.
11Og Gideon drog op ad deres Vei, som boe i Pauluner, Østen for Nobah og Jogbea; og han slog den Leir, thi Leiren var tryg.
12Og Sebah og Zalmuna flyede, men han forfulgte dem; og han greb de to Midianiters Konger, Sebah og Zalmuna, og forfærdede den ganske Leir.
1Da sang Debora og Barak, Abinoams Søn, paa den Dag og sagde:
20Af Himmelen stredes (imod dem); Stjernerne i deres høie Veie strede mod Sisera.
21Den Bæk Kison bortfeiede dem, de Gamles Bæk, den Bæk Kison; træd, min Sjæl, paa Styrke.
22Da bleve Hestens Hover forslidte ved Renden, ved dens stærke (Rytteres) Renden.
12Vaagn op, vaagn op, Debora, vaagn op, vaagn op, siig en Sang! gjør dig rede, Barak, og før dine Fanger fangne, du Abinoams Søn!
14Da svarede hans Næste og sagde: Det er intet andet end Gideons, den israelitiske Mands, Joas Søns, Sværd; Gud har givet Midianiterne i hans Haand, og den ganske Leir.
26Hendes (venstre) Haand rakte sig ud efter Sømmet, og hendes høire Haand efter Smedehammeren; og hun slog Sisera, sønderslog hans Hoved, og saarede og igjennemstak hans Tinding.
27Imellem hendes Fødder bøiede han sig, faldt, laae; imellem hendes Fødder bøiede han sig, faldt; der, hvor han bøide sig, der faldt han (og) var fordærvet.
28Siseræ Moder saae ud af Vinduet og skreg overlydt igjennem Sprinkelværket: Hvi tøver hans Vogn at komme? hvi blive hans Vognhjul tilbage?
25Og han stødte Hjulene af deres Vogne og førte dem besværligen ned; da sagde Ægypterne: Lader os flye for Israel, thi Herren strider for dem imod Ægypterne.
15Ogsaa vare Fyrster af Isaschar med Debora, og Isaschar var som Barak, i Dalen udsendt efter ham; over Rubens Fraskillelser ere Hjertets Betænkninger store.
30Skulde de ikke finde, ja uddele Bytte? een Pige (eller) to Piger for (hver) Mand overhovedet, brogede (Klæder) til Bytte for Sisera, brogede stukkede (Klæder) til Bytte, brogede (Klæder), som ere stukkede paa begge Sider om Halsen, til Bytte?
10Og Herren forskrækkede dem for Israels Ansigt, og han slog dem med et svart Slag ved Gibeon, og de forfulgte dem paa Veien, hvor man gaaer op til Beth-Horon, og sloge dem indtil Aseka og indtil Makkeda.
4Han kastede Pharaos Vogne og hans Hær i Havet, og hans udvalgte Høvedsmænd bleve druknede i det røde Hav.
9Assyrierne have ogsaa føiet sig til dem; de vare Loths Børns Arm. Sela.
6I Samgars, Anaths Søns, Dage, udi Jaels Dage ophørte Stierne; og de, som skulde gaae paa (banede) Veie, gik paa krogede Stier.
7Der fattedes Landsbyer i Israel, de fattedes, indtil jeg, Debora, kom op, indtil jeg opkom, en Moder i Israel.
22Og de blæste i de tre hundrede Trompeter, og Herren satte den Enes Sværd imod den Anden og imod den ganske Leir; og Leiren flyede til Beth-Sitta til Zerera, indtil Abel-Meholæ Bred ved Tabbath.
9Og det skede i den samme Nat, at Herren sagde til ham: Staa op, gak ned i Leiren; thi jeg har givet den i din Haand.
16Og Israels Børn flyede for Judæ Ansigt, og Gud gav dem i deres Haand.
4Og Juda drog op, og Herren gav Cananiterne og Pheresiterne i deres Haand; og de sloge dem i Besek, ti tusinde Mænd.
8Og Herren gav dem i Israels Haand, og de sloge dem og forfulgte dem indtil den store (Stad) Zidon, og indtil de brændende Vande, og indtil Mizpe Dal, mod Østen; og de sloge dem, indtil han lod dem ikke En, som var øvrig, blive tilovers.
9Men de forglemte Herren deres Gud, og han solgte dem i Siseræ Haand, Krigshøvedsmand i Hazor, og i Philisternes Haand og i Moabiternes Konges Haand, og de strede imod dem.
6Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke for deres Ansigt, thi imorgen ved denne Tid vil jeg give dem allesammen ihjelslagne for Israels Ansigt; du skal ødelægge deres Heste og opbrænde deres Vogne med Ild.