Dommernes bok 8:12
Og Sebah og Zalmuna flyede, men han forfulgte dem; og han greb de to Midianiters Konger, Sebah og Zalmuna, og forfærdede den ganske Leir.
Og Sebah og Zalmuna flyede, men han forfulgte dem; og han greb de to Midianiters Konger, Sebah og Zalmuna, og forfærdede den ganske Leir.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Men Sebah og Zalmuna vare i Karkor, og deres Leir med dem, ved femten Tusinde, som vare alle de Overblevne af den ganske Leir af de Folk i Øster; men der vare hundrede og tyve tusinde Mænd faldne, som kunde uddrage Sværd.
11Og Gideon drog op ad deres Vei, som boe i Pauluner, Østen for Nobah og Jogbea; og han slog den Leir, thi Leiren var tryg.
13Men der Gideon, Joas Søn, kom tilbage af Krigen, førend Solen gik op,
14da greb han en ung Karl af de Mænd i Suchot og adspurgte ham; og han skrev op for ham de Øverste i Suchot og de Ældste sammesteds, halvfjerdsindstyve og syv Mænd.
15Og han kom til de Mænd i Suchot og sagde: See, (her er) Sebah og Zalmuna, med hvilke I forhaanede mig og sagde: Er da Sebahs og Zalmunas Haand nu i din Haand, at vi skulle give dine Folk, som ere trætte, Brød?
20Og han sagde til Jether, sin Førstefødte: Staa op, slaa dem ihjel; men Drengen drog ikke sit Sværd ud, thi han frygtede, efterdi han var endnu en Dreng.
21Men Sebah og Zalmuna sagde: Staa du op og fald an paa os, thi som Manden er, saa er hans Styrke; saa stod Gideon op og slog Sebah og Zalmuna ihjel, og tog de Spænder, som vare paa deres Kamelers Halse.
22Da sagde hver Mand i Israel til Gideon: Hersk over os, baade du og din Søn, og din Søns Søn, efterdi du haver frelst os af de Midianiters Haand.
3Gud har givet Midianiternes Fyrster, Oreb og Seeb, i eders Haand, og hvad formaaer jeg at gjøre, som I? Der han havde sagt det Ord, da lod deres (hastige) Aand af fra ham.
4Og der Gideon kom til Jordanen, gik han over, og de tre hundrede Mænd, som vare med ham, som vare trætte og forfulgte (Fjenden).
5Og han sagde til de Mænd i Suchot: Kjære, giver det Folk, som er i Følge med mig, (nogle) hele Brød; thi de ere trætte, og jeg forfølger Sebah og Zalmuna, Midianiternes Konger.
6Men (hver af) de Øverste i Suchot sagde: Er da Sebahs og Zalmunas Haand nu i din Haand, at vi skulle give din Hær Brød?
7Og Gideon sagde: Derfor, naar Herren giver Sebah og Zalmuna i min Haand, da vil jeg tærske eders Kjød med Torne af Ørken og med Tidsler.
21Og de stode, hver paa sit Sted omkring Leiren; da løb den ganske Leir, og de skrege og flyede.
22Og de blæste i de tre hundrede Trompeter, og Herren satte den Enes Sværd imod den Anden og imod den ganske Leir; og Leiren flyede til Beth-Sitta til Zerera, indtil Abel-Meholæ Bred ved Tabbath.
23Og Israels Mænd af Naphthali og af Aser og af ganske Manasse bleve sammenkaldte; og de forfulgte Midianiterne.
24Og Gideon sendte Bud paa det ganske Ephraims Bjerg og lod sige: Kommer ned imod Midianiterne, og indtager Vandet for dem indtil Beth-Bara og Jordanen; da blev sammenkaldt hver Mand i Ephraim, og de indtoge Vandet indtil Beth-Bara og Jordanen.
25Og de grebe to af Midianiternes Fyrster, Oreb og Seeb, og dræbte Oreb paa den Klippe Oreb, og Seeb dræbte de i den Viinperse Seeb, og de forfulgte Midianiterne; og de førte Orebs og Seebs Hoveder til Gideon fra hiin Side af Jordanen.
33Og alle Midianiterne og Amalekiterne og de Folk af Øster samledes tilhobe, og de droge over og sloge Leir i Jisreels Dal.
34Da iførte Herrens Aand Gideon; og han lod blæse i Trompeten, og Abieser blev samlet efter ham.
35Og han sendte Bud til al Manasse, og han blev ogsaa forsamlet efter ham; han sendte og Bud til Aser og til Sebulon og til Naphthali, og de kom op imod dem.
8Og Folket tog Tæring med sig og deres Trompeter, men de andre Israeliter lod han alle fare, hver til sine Pauluner, og han beholdt de tre hundrede Mænd (hos sig); og Midianiternes Leir var nedenfor ham i Dalen.
9Og det skede i den samme Nat, at Herren sagde til ham: Staa op, gak ned i Leiren; thi jeg har givet den i din Haand.
15Da forfærdede Herren Sisera og alle Vognene og al Hæren ved skarpe Sværd for Baraks Ansigt; og Sisera steg ned af Vognen og flyede tilfods.
16Men Barak forfulgte Vognene og Hæren indtil Hedningernes Haroseth; og al Siseræ Leir faldt for skarpe Sværd, der blev end ikke Een tilovers.
10Og Herren forskrækkede dem for Israels Ansigt, og han slog dem med et svart Slag ved Gibeon, og de forfulgte dem paa Veien, hvor man gaaer op til Beth-Horon, og sloge dem indtil Aseka og indtil Makkeda.
14Da svarede hans Næste og sagde: Det er intet andet end Gideons, den israelitiske Mands, Joas Søns, Sværd; Gud har givet Midianiterne i hans Haand, og den ganske Leir.
15Og det skede, der Gideon hørte Drømmens Fortælling og dens Udlæggelse, da tilbad han; og han vendte tilbage til Israels Leir og sagde: Staaer op, thi Herren har givet Midianiternes Leir i eders Haand.
28Saa bleve Midianiterne ydmygede for Israels Børn, og de bleve ikke ved at opløfte deres Hoved; og Landet hvilede fyrretyve Aar i Gideons Dage.
1Da stod Jerubbaal, det er Gideon, tidlig op, og alt Folket, som var med ham, og de leirede sig ved den Kilde Harod; og Midians Leir var Norden for ham, bag Høien, hvor man holder Vagt paa, i Dalen.
8Og Herren gav dem i Israels Haand, og de sloge dem og forfulgte dem indtil den store (Stad) Zidon, og indtil de brændende Vande, og indtil Mizpe Dal, mod Østen; og de sloge dem, indtil han lod dem ikke En, som var øvrig, blive tilovers.
7Og de strede imod Midianiterne, saa som Herren havde befalet Mose, og de ihjelsloge alt Mandkjøn.
8Dertil sloge de Midianiternes Konger ihjel, tilligemed deres Ihjelslagne, nemlig Evi og Rekem og Zur og Hur og Reba, fem Midianiternes Konger; og de sloge Bileam, Beors Søn, ihjel med Sværdet.
9Og Israels Børn toge Midianiternes Hustruer og deres smaae Børn fangne; og alle deres Bæster og alt deres Fæ og al deres Formue røvede de.
12Og Midianiterne og Amalekiterne og alle Folk af Øster havde lagt sig ned i Dalen som Græshopper i Mangfoldighed, og deres Kameler vare utallige, som Sandet, der er paa Havets Bred, i Mangfoldighed.
11som bleve ødelagte ved Endor; de bleve til Møg paa Jorden.
8Men Chaldæernes Hær forfulgte Kongen, og de naaede Zedekias paa de slette Marker ved Jericho, og al hans Hær blev adspredt fra ham.
27Da tog Gideon ti Mænd af sine Tjenere og gjorde, saasom Herren havde sagt til ham; og det skede, eftersom han frygtede for sin Faders Huus og for Mændene i Staden at gjøre det om Dagen, da gjorde han det om Natten.
48Og han gjorde mægtige Gjerninger og slog Amalek, og friede Israel af deres Haand, som dem røvede.
3Og det skede, naar Israel saaede, da kom Midianiterne og Amalekiterne op, og de Folk af Øster, ja de kom op over det.
4Og de leirede sig imod dem, og de fordærvede Landets Grøde, indtil man kommer til Assa; og de lode ikke Føde blive tilovers i Israel, hverken Faar eller Oxe eller Asen.
6Men Adoni-Besek flyede, og de forfulgte ham, og de grebe ham og afhuggede hans Tommelfingre og hans Tommeltæer.
28Og han sagde til dem: Følger efter mig, thi Herren haver givet eders Fjender, Moabiterne, i eders Haand; og de droge ned efter ham, og indtoge Jordanens Færgesteder for Moab, og lode ingen Mand gaae over.
45Da vendte de sig og flyede mod Ørken til den Klippe Rimmon, og de sloge her og der paa de alfare Veie fem tusinde Mænd, og de forfulgte dem indtil Gideom, og de sloge af dem to tusinde Mænd.
18Og han sagde til Sebah og til Zalmuna: Hvordanne vare de Mænd, som I sloge ihjel i Thabor? og de sagde: Som du, saa vare de, enhver efter en Kongesøns Skikkelse.
16Og David gjorde, saasom Gud havde befalet ham, og de sloge Philisternes Leir fra Gibeon og indtil Geser.
17Træng Midianiterne, og I skulle slaae dem.