3 Mosebok 25:32
Og (anlangende) Leviternes Stæder, de Huse i deres Eiendoms Stæder, da maa der altid skee Løsning af Leviterne.
Og (anlangende) Leviternes Stæder, de Huse i deres Eiendoms Stæder, da maa der altid skee Løsning af Leviterne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33Og hvo, som løser (Noget) af Leviterne, det skal gaae fra (ham), (hvad enten det er) et solgt Huus eller hans Eiendoms Stad, i Jubelaaret; thi Husene i Leviternes Stæder ere deres Eiendom, midt iblandt Israels Børn.
34Men Marken, (som hører til) deres Stæders Forstad, skal ikke sælges; thi den er dem en evig Eiendom.
23Og I skulle ikke sælge Landet med en (fuldkommen) Afhændelse, thi Landet hører mig til; thi I, I ere Fremmede og Gjæster for mig.
24Og i al eders Eiendoms Land skulle I lade Jorden til Løsning.
25Naar din Broder bliver forarmet, at han sælger af sin Eiendom, saa skal hans Løser, som er ham næst paarørende, komme og løse det, hans Broder haver solgt.
26Og naar Nogen ikke haver en Løser, og hans Haand formaaer og finder saa meget, som er nok til at løse det for,
27da skal han regne de Aar, (siden) han solgte det, og igjengive det, som er derover, til Manden, hvilken han solgte det; saa skal han komme til sin Eiendom igjen.
28Men dersom hans Haand ikke finder (saameget, som er) nok til at give ham igjen, da skal det, han haver solgt, være i dens Vold, som kjøbte det, indtil Jubelaaret; og i Jubelaaret skal det udgaae, og han skal komme til sin Eiendom igjen.
29Og naar Nogen sælger en Boligs Huus i en Stad, der haver Muur, da haver han Frist til dets Løsning, indtil et heelt Aar er forløbet, efterat han haver solgt det; i et Aar skal Løsningen deraf kunne skee.
30Men dersom det ikke bliver løst, førend det hele Aar er fuldendt for ham, da skal Huset, som er i den Stad, der haver Muur, stadfæstes med en (fuldkommen) Afhændelse til ham, som det kjøbte, for hans Efterkommere; det skal ikke gaae fra (ham) i Jubelaaret.
31Men Husene i Landsbyerne, som ikke er Muur omkring, de skulle regnes ligesom en Ager paa Landet; der skal være Løsning for dem, og de skulle gaae fra (ham) i Jubelaaret.
2Byd Israels Børn, at de give Leviterne af deres Arvs Eiendom Stæder at boe udi; derhos skulle I give Leviterne Forstæderne til Stæderne trindt omkring dem.
3Og de skulle have Stæderne til at boe udi; og deres Forstæder skulle være for deres Bæster og for deres Gods og for alle deres Dyr.
4Og Stædernes Forstæder, som I skulle give Leviterne, (de skulle være) fra Stadsmuren og der udenfor tusinde Alen trindt omkring.
48da skal der, efterat han er solgt, være Ret til Løsning for ham; en af hans Brødre maa løse ham.
49Enten hans Farbroder eller hans Farbroders Søn maa løse ham, eller Nogen af hans næste Slægt, af hans Slægtskab, maa løse ham; eller formaaer hans Haand saa meget, da maa han løse sig selv.
50Og han skal regne med den, som ham kjøbte, fra det Aar, da han solgtes til ham, indtil Jubelaaret; og Pengene, som han solgtes for, skulle være efter Aarenes Tal; som med en Daglønners Dage skal det være med ham.
51Om der ere endnu mange Aar tilbage, da skal han efter deres Beskaffenhed igjengive for sin Løsning af Pengene, han blev kjøbt for.
52Men om der ere faa Aar til overs indtil Jubelaaret, da skal han regne med ham; efter sine Aars Beskaffenhed skal han igjengive for sin Løsning.
17Dersom han helliger sin Ager fra Jubelaaret, da skal den staae (i Værd) efter din Vurdering.
18Men dersom han haver helliget sin Ager efter Jubelaaret, da skal Præsten regne Værdien med ham efter de Aars Leilighed, som ere tilovers indtil Jubelaaret, og din Vurdering skal være saa meget mindre.
19Men dersom han, som helligede Ageren, vil endel genløse den, da skal han lægge den femte Part af din Vurderings Penge dertil, saa skal den stadfæstes ham.
20Men dersom han ikke vil løse Ageren, og dersom han sælger Ageren til en anden Mand, da skal den ikke løses ydermere.
21Og den Ager skal være Herren en Helligdom, naar den udgaaer fri i Jubelaaret, som en Bandsager; dens Eiendom skal høre Præsten til.
22Men dersom Nogen helliger Herren en Ager, som han haver kjøbt, som ikke er af hans Eiendoms Agre,
23da skal Præsten regne for ham, efter din Vurderings Sum, indtil Jubelaaret, saa skal han paa den samme Dag give din Vurdering, (og den skal være) Herren en Helligdom.
24Udi Jubelaaret skal Ageren komme igjen til ham, som han kjøbte den af, til ham, som eiede samme Land.
15Men dersom han, som haver helliget det, vil løse sit Huus, da skal han lægge den femte Deel af din Vurderings Penge til, saa maa det høre ham til.
13I dette Jubelaar skulle I igjen komme, hver til sin Eiendom.
27Men dersom det er et ureent Dyr, da skal man løse det efter din Vurdering, og lægge den femte Part deraf dertil; og dersom det ikke løses, da skal det sælges efter din Vurdering.
28Dog skal intet Bandsgods, som Nogen under Band haver helliget Herren, af alt det, hans er, enten af Mennesker eller Dyr eller af hans Eiendoms Mark, sælges eller løses; thi alt saadant Bandsgods er særdeles helligt for Herren.
29Intet Forbandet, som vorder forbandet af Mennesker, skal løses, det skal visseligen dødes.
5Og der (skal være) fem og tyve tusinde i Længden, og ti tusinde i Bredden, og det skal høre Leviterne til, dem til Eiendom, som tjene i Huset, til tyve Kammere.
27Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han haver ingen Deel eller Arv med dig.
54Men dersom han kan ikke løses paa disse Maader, da skal han udgaae i Jubelaaret, han og hans Børn med ham.
7Alle Stæderne, som I skulle give Leviterne, skulle være otte og fyrretyve Stæder, de og deres Forstæder.
8Og (anlangende) de Stæder, som I skulle give af Israels Børns Eiendom, da skulle I tage Meget fra den, som haver Meget, og tage Lidet fra den, som haver Lidet; hver efter sin Arvs Beskaffenhed, som de skulle arve, skal give Leviterne af sine Stæder.
13Men vil Nogen løse det, da skal han give Femtedelen til over din Vurdering.
3Da gave Israels Børn Leviterne af deres Arv, efter Herrens Mund, disse Stæder og deres Forstæder.
4Thi Josephs Børn vare to Stammer, Manasse og Ephraim; men de gave Leviterne ingen Deel i Landet, uden Stæder at boe udi, og deres Forstæder for deres Fæ og for deres Gods.
15Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Der skal endnu kjøbes Huse og Agre og Viingaarde i dette Land.
15Efter Aarenes Tal, (som ere) efter Jubelaaret, skal du kjøbe af din Næste; efter Grødernes Aars Tal skal han sælge dig.
64Saa gave Israels Børn Leviterne Stæderne og deres Forstæder.
10Og I skulle holde det halvtredsinds tyvende Aars Aar helligt, og I skulle udraabe Frihed i Landet for alle dem, som boe deri; det skal være eder et Jubelaar, og I skulle igjenkomme, hver til sin Eiendom, og igjenkomme, hver til sin Slægt.
45og desforuden af Gjæsternes Børn, de Fremmedes iblandt eder, af dem skulle I kjøbe, og af deres Slægt, som er hos eder, som de have avlet i eders Land; og de skulle være eder til Eiendom.
31Men vil Nogen løse Noget af sin Tiende, da skal han lægge den femte Part deraf dertil.
6Og naar en Levit kommer fra een af dine Porte af al Israel, der, hvor han er fremmed, og han kommer efter al sin Sjæls Lyst til det Sted, hvilket Herren skal udvælge,
1Naar syv Aar ere tilende, skal du holde Eftergivelse.
2Og denne er Eftergivelsens Handel: Hver Eiermand, som haver laant Noget ud af sin Haand, skal eftergive det, som han haver laant ud til sin Næste; han skal ikke kræve sin Næste eller sin Broder, derfor kalder man det Eftergivelse for Herren.
32Og I skulle ingen Forsoning tage, for at lade Nogen flye til sin Tilflugtsstad, eller at lade Nogen komme tilbage at boe i Landet, førend Præsten døer.