Lukas 11:42
Men vee eder, I Pharisæer! at I give Tiende af Mynte og Ruder og allehaande Madurter, og gaae Ret og Guds Kjærlighed forbi; disse Ting burde man at gjøre, og ikke forsømme de andre.
Men vee eder, I Pharisæer! at I give Tiende af Mynte og Ruder og allehaande Madurter, og gaae Ret og Guds Kjærlighed forbi; disse Ting burde man at gjøre, og ikke forsømme de andre.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I give Tiende af Mynte og Dild og Kummen, og efterlade de Ting i Loven, som ere svarere, nemlig Ret og Barmhjertighed og Tro; disse Ting burde man at gjøre, og ikke forsømme de andre.
24 I blinde Veiledere, I, som sie Myggen af, men nedsluge Kamelen!
25 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I rense Bægere og Fade udvortes, men indentil ere de fulde af Rov og Uretfærdighed.
26 Du blinde Pharisæer! rens først det, som er indeni Bægeret og Fadet, at ogsaa det Udvortes paa dem kan blive reent.
27 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! thi I ere ligesom kalkede Grave, som synes deilige udvortes, men indentil ere de fulde af døde Been og al Ureenhed.
28 Ligesaa synes og I vel udvortes retfærdige for Menneskene, men indvortes ere I fulde af Øienskalkhed og Uret.
29 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I bygge Propheternes Grave og pryde de Retfærdiges Gravsteder, og sige:
43 Vee eder, I Pharisæer! at I gjerne ville sidde paa det fornemste Stolestade i Synagogerne og være hilsede paa Torvene.
44 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I ere som (de Dødes) ukjendelige Grave, og Menneskene, som gaae over dem, vide det ikke.
41 Giver dog til Almisse de Ting, som ere deri; see, saa ere alle Ting eder rene.
38 Men der Pharisæeren saae det, forundrede han sig, at han ikke toede sig først før Maaltidet.
39 Men Herren sagde til ham: I Pharisæer rense nu Bægere og Fade udvortes, men det, som er indeni eder, er fuldt af Rov og Ondskab.
13 Men vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaae ikke derind, og dem, som ville gaae ind, tillade I ikke at gaae ind.
14 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I opæde Enkers Huse og for et Syns Skyld bede længe; derfor skulle I faae des større Straf.
15 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I drage om til lands og vands, for at gjøre een Tilhænger; og naar han er bleven det, gjøre I et Helvedes Barn af ham, dobbelt mere end I ere.
16 Vee eder, I blinde Veiledere! I, som sige: Hvo, som sværger ved Templet, det er Intet, men hvo, som sværger ved Guldet i Templet, er skyldig.
2 Paa Mose Stol sidde de Skriftkloge og Pharisæerne.
3 Alt det derfor, som de sige eder, at I skulle holde, det holder og gjører; men gjører ikke efter deres Gjerninger; thi de sige det vel, men gjøre det ikke.
4 Thi de binde svære Byrder, hvilke man vanskelig kan bære, og lægge Menneskene dem paa Skuldrene; men selv ville de ikke bevæge dem med deres Finger.
5 Men de gjøre alle deres Gjerninger for at ansees af Menneskene; thi de gjøre deres Tankeremmer brede og Qvasterne store paa deres Klæder.
6 Og de ville gjerne sidde øverst tilbords ved Maaltiderne og paa de fornemste Stolestader i Synagogerne.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af alt det, jeg eier.
14 Men alt dette hørte ogsaa Pharisæerne, som vare pengegjerrige, og de spottede ham.
15 Og han sagde til dem: I ere de, som retfærdiggjøre eder selv for Menneskene, men Gud kjender eders Hjerter; thi hvad som er høit iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
46 Men han sagde: Vee og eder, I Lovkyndige! thi I besvære Menneskene med Byrder, som de vanskelig kunne bære, og selv røre I de Byrder ikke med een af eders Fingre.
47 Vee eder! at I bygge Propheternes Gravsteder, men eders Fædre sloge dem ihjel.
7 Men de dyrke mig forgjæves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskenes Bud.
8 Thi I forlade Guds Bud og holde Menneskers Anordning med at toe Kruus og Bægere; og I gjøre mange andre saadanne Ting.
9 Og han sagde til dem: Smukt aflægge I Guds Bud, paa det I kunne holde eders Anordning.
52 Vee eder, I Lovkyndige! at I have taget Kundskabens Nøgel; selv komme I ikke ind, og formene dem det, som ville komme ind.
7 I Øienskalke! Esaias spaaede retteligen om eder, idet han sagde:
39 og ville have de fornemste Stolestader i Synagogerne og sidde øverst tilbords i Nadverne;
40 de, som opæde Enkers Huse og for et Syns Skyld bede længe; disse skulle faae des større Straf.
2 Men der Pharisæerne saae det, sagde de til ham: See, dine Disciple gjøre det, som ikke er tilladt at gjøre om Sabbaten.
20 Thi jeg siger eder: Uden at eders Retfærdighed bliver større end de Skriftkloges og Pharisæers, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
46 Vogter eder for de Skriftkloge, som ville (gjerne) gaae omkring i lange Klæder, og lade sig gjerne hilse paa Torvene, og ville gjerne have de fornemste Stolestader i Synagogerne og sidde øverst tilbords i Nadverne;
3 — Thi Pharisæerne og alle Jøderne æde ikke, uden ofte at toe Hænderne, saasom de holde de Gamles Anordninger;
24 Og Pharisæerne sagde til ham: See, hvorfor gjøre de om Sabbaterne det, som ikke er tilladt?
8 Mon et Menneske skal berøve Gud? men I berøvede mig og sagde: Hvormed berøvede vi dig? Med Tienden og Opløftelsen.
1 Giver Agt paa, at I ikke gjøre eders Almisse for Menneskene, for at ansees af dem; ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene.
2 Hvi overtræde dine Disciple de Gamles Skik? thi de toe ikke deres Hænder, naar de æde Brød.
3 Men han svarede og sagde til dem: Hvi overtræde og I Guds Bud for eders Skiks Skyld?
12 saa tilstede I ham ikke ydermere at gjøre sin Fader eller sin Moder nogen (Hjælp).
13 Og I gjøre Guds Ord til Intet formedelst eders Anordning, som I have paalagt, og I gjøre mange saadanne lignende Ting.
7 Men dersom I havde kjendt, hvad det er: "Jeg haver Behag i Miskundhed og ikke i Offer", da havde I ikke fordømt de Uskyldige.
9 Men de dyrke mig forgjæves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.
1 Idet Folket var forsamlet ved mange Tusinde, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: Fornemmeligen tager eder vare for Pharisæernes Suurdeig, som er Øienskalkhed.
14 Dog skal det gaae Tyrus og Sidon taaleligere i Dommen end eder.
11 Hvorledes forstaae I da ikke, at jeg ikke taler til eder om Brød, (naar jeg siger,) at I skulle tage eder vare for Pharisæernes og Sadducæernes Suurdeig?
41 Men der Pharisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde: