Lukas 11:52

Original Norsk Bibel 1866

Vee eder, I Lovkyndige! at I have taget Kundskabens Nøgel; selv komme I ikke ind, og formene dem det, som ville komme ind.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 23:13 : 13 Men vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaae ikke derind, og dem, som ville gaae ind, tillade I ikke at gaae ind.
  • Mal 2:7 : 7 Thi en Præsts Læber skulle bevare Kundskab, og de skulle søge Lov af hans Mund; thi han er den Herre Zebaoths Engel.
  • Apg 4:17-18 : 17 Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os alvorligen true dem, at de herefter ikke tale til noget Menneske i dette Navn. 18 Og de kaldte dem og bøde dem, at de aldeles ikke skulde tale, ei heller lære i Jesu Navn.
  • Luk 11:45-46 : 45 Men en af de Lovkyndige svarede og sagde til ham: Mester! idet du siger Saadant, forhaaner du og os. 46 Men han sagde: Vee og eder, I Lovkyndige! thi I besvære Menneskene med Byrder, som de vanskelig kunne bære, og selv røre I de Byrder ikke med een af eders Fingre.
  • Joh 7:47-52 : 47 Da svarede Pharisæerne dem: Monne og I være forførte? 48 Mon Nogen af de Øverste haver troet paa ham, eller (Nogen) af Pharisæerne? 49 Men denne Hob, som ikke kjender Loven, er forbandet. 50 Nicodemus — han, som var kommen til ham om Natten, og som var En af dem — sagde til dem: 51 Dømmer vel vor Lov et Menneske, uden man først forhører ham og faaer at vide, hvad han gjør? 52 De svarede og sagde til ham: Mon du og være fra Galilæa? Randsag og see, at der er ikke en Prophet opreist af Galilæa.
  • Joh 9:24-34 : 24 Da kaldte de anden Gang til sig det Menneske, som havde været blind, og sagde til ham: Giv Gud Æren; vi vide, at dette Menneske er en Synder. 25 Da svarede han og sagde: Om han er en Synder, veed jeg ikke; een Ting veed jeg, at jeg, som var blind, seer nu. 26 Men de sagde til ham igjen: Hvad gjorde han ved dig? hvorledes aabnede han dine Øine? 27 Han svarede dem: Jeg haver allerede sagt eder det, og I hørte ikke derefter; hvorfor ville I høre (det) igjen? ville I og vorde hans Disciple? 28 Da skjældte de paa ham og sagde: Du er hans Discipel, men vi ere Mose Disciple. 29 Vi vide, at Gud haver talet med Moses; men om denne vide vi ikke, hvorfra han er. 30 Dette Menneske svarede og sagde til dem: Heri er det da underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han haver aabnet mine Øine. 31 Men vi vide, at Gud hører ikke Syndere; men dersom Nogen er gudfrygtig og gjør hans Villie, den hører han. 32 Fra Verdens (Begyndelse) er det ikke hørt, at Nogen haver aabnet Øinene paa en Blindfødt. 33 Var denne ikke af Gud, da kunde han slet Intet gjøre. 34 De svarede og sagde til ham: Du er aldeles født i Synd, og du lærer os? Og de stødte ham ud.
  • Luk 19:39-40 : 39 Og Nogle af Pharisæerne af Skaren sagde til ham: Mester! irettesæt dine Disciple. 40 Men han svarede og sagde til dem: Jeg siger eder, at dersom disse taug, da skulde Stenene raabe.
  • Apg 5:40 : 40 Da adløde de ham; og de fremkaldte Apostlerne og lode dem hudstryge, og bøde dem ikke at tale i Jesu Navn, og de lode dem fare.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    42Men vee eder, I Pharisæer! at I give Tiende af Mynte og Ruder og allehaande Madurter, og gaae Ret og Guds Kjærlighed forbi; disse Ting burde man at gjøre, og ikke forsømme de andre.

    43Vee eder, I Pharisæer! at I gjerne ville sidde paa det fornemste Stolestade i Synagogerne og være hilsede paa Torvene.

    44Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I ere som (de Dødes) ukjendelige Grave, og Menneskene, som gaae over dem, vide det ikke.

    45Men en af de Lovkyndige svarede og sagde til ham: Mester! idet du siger Saadant, forhaaner du og os.

    46Men han sagde: Vee og eder, I Lovkyndige! thi I besvære Menneskene med Byrder, som de vanskelig kunne bære, og selv røre I de Byrder ikke med een af eders Fingre.

    47Vee eder! at I bygge Propheternes Gravsteder, men eders Fædre sloge dem ihjel.

    48I vidne jo om og samtykke eders Fædres Gjerninger; thi de sloge dem ihjel, men I bygge deres Gravsteder.

  • 77%

    13Men vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaae ikke derind, og dem, som ville gaae ind, tillade I ikke at gaae ind.

    14Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I opæde Enkers Huse og for et Syns Skyld bede længe; derfor skulle I faae des større Straf.

    15Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I drage om til lands og vands, for at gjøre een Tilhænger; og naar han er bleven det, gjøre I et Helvedes Barn af ham, dobbelt mere end I ere.

    16Vee eder, I blinde Veiledere! I, som sige: Hvo, som sværger ved Templet, det er Intet, men hvo, som sværger ved Guldet i Templet, er skyldig.

  • 53Men der han sagde disse Ting til dem, begyndte de Skriftkloge og Pharisæer at trænge hardt ind paa ham og at lokke Ordene af Munden paa ham om mange Ting.

  • 8Men I ere afvegne af Veien, I gjorde, at Mange stødte an imod Loven; I have fordærvet den Levi Pagt, sagde den Herre Zebaoth.

  • 25Og see, en Lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?

  • 68%

    23Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I give Tiende af Mynte og Dild og Kummen, og efterlade de Ting i Loven, som ere svarere, nemlig Ret og Barmhjertighed og Tro; disse Ting burde man at gjøre, og ikke forsømme de andre.

    24I blinde Veiledere, I, som sie Myggen af, men nedsluge Kamelen!

    25Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I rense Bægere og Fade udvortes, men indentil ere de fulde af Rov og Uretfærdighed.

  • 29Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I bygge Propheternes Grave og pryde de Retfærdiges Gravsteder, og sige:

  • 67%

    52Hvilken af Propheterne forfulgte ikke eders Fædre? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte den Retfærdiges Tilkommelse, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,

    53I, som annammede Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den.

  • 35Og En af dem, en Lovkyndig, spurgte og fristede ham, og sagde:

  • 30Men Pharisæerne og de Lovkyndige foragtede Guds Raad dem selv angaaende, og bleve ikke døbte af ham.

  • 67%

    24Stræber alvorligen at indgaae igjennem den snevre Port; thi Mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind, og skulle ikke kunne.

    25Derefter, naar Huusbonden er opstanden og haver tillukket Døren, skulle I komme til at staae udenfor, og banke paa Døren og sige: Herre, Herre, lad op for os! og han skal svare og sige til eder: Jeg kjender eder ikke, hvorfra I ere.

    26Da skulle I begynde at sige: Vi aade og drak for dine Øine, og du lærte paa vore Gader.

    27Og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kjender eder ikke, hvorfra I ere; viger fra mig, alle I, som beflitte eder paa Uretfærdighed!

    28Der skal være Graad og Tænders Gnidsel, naar I faae at see Abraham og Isak og Jakob og alle Propheter i Guds Rige, men eder at være udstødte udenfor.

  • 51fra Abels Blod indtil Sacharias Blod, som blev omkommet imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt.

  • 7hvilke ville være Lovlærere, dog de forstaae ikke, hverken hvad de sige, eller hvorom de Noget stadfæste.

  • 66%

    15Og han sagde til dem: I ere de, som retfærdiggjøre eder selv for Menneskene, men Gud kjender eders Hjerter; thi hvad som er høit iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.

    16Loven og Propheterne (spaaede) indtil Johannes; fra den Tid af forkyndes Guds Rige ved Evangelium, og hver trænger derind med Magt.

  • 20Thi jeg siger eder: Uden at eders Retfærdighed bliver større end de Skriftkloges og Pharisæers, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.

  • 42Dersom du dog vidste, endog paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! men nu er det skjult for dine Øine.

  • 32Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vei, og I troede ham ikke, men Toldere og Skjøger troede ham; men enddog I det saae, angrede det eder alligevel ikke derefter, saa at I kunde have troet ham.

  • 11Derfor, fordi I traadte paa den Fattige, og I toge Korns tunge (Rente) af ham, (saa) have I (vel) bygget Huse af hugne Stene, men I skulle ikke boe i dem, I have plantet ønskelige Viingaarde, men I skulle ikke drikke Viin af dem.

  • 46Vogter eder for de Skriftkloge, som ville (gjerne) gaae omkring i lange Klæder, og lade sig gjerne hilse paa Torvene, og ville gjerne have de fornemste Stolestader i Synagogerne og sidde øverst tilbords i Nadverne;

  • 65%

    33I Hugorme! I Øgleunger! hvorledes kunne I undflye Helvedes Dom?

    34Derfor, see, jeg sender til eder Propheter og Vise og Skriftkloge, og Nogle af dem skulle I ihjelslaae og korsfæste, og Nogle af dem skulle I hudstryge i eders Synagoger og forfølge dem fra en Stad til en anden;

  • 13Gaaer ind ad den snevre Port; thi den Port er vid og den Vei er bred, som fører hen til Fordærvelse, og de ere mange, som gaae ind igjennem den.

  • 1Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som ikke gaaer ind ad Døren i Faarestien, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.

  • 17Og han lærte og sagde til dem: Er der ikke skrevet, at mit Huus skal kaldes et Bedehuus for alle Folk? men I have gjort en Røverkule deraf.

  • 27Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! thi I ere ligesom kalkede Grave, som synes deilige udvortes, men indentil ere de fulde af døde Been og al Ureenhed.

  • 14Lader dem fare; Blinde ere Blindes Veiledere; men naar en Blind leder en Blind, da falde de begge i Graven.

  • 13Og I gjøre Guds Ord til Intet formedelst eders Anordning, som I have paalagt, og I gjøre mange saadanne lignende Ting.

  • 49Men denne Hob, som ikke kjender Loven, er forbandet.

  • 25Vee eder, I, som ere mætte! thi I skulle hungre. Vee eder, I, som nu lee! thi I skulle sørge og græde.

  • 17Vi Pibede for eder, og I vilde ikke dandse; vi sang klageligen for eder, og I vilde ikke græde.

  • 7Men dersom I havde kjendt, hvad det er: "Jeg haver Behag i Miskundhed og ikke i Offer", da havde I ikke fordømt de Uskyldige.

  • 4Thi de binde svære Byrder, hvilke man vanskelig kan bære, og lægge Menneskene dem paa Skuldrene; men selv ville de ikke bevæge dem med deres Finger.

  • 40de, som opæde Enkers Huse og for et Syns Skyld bede længe; disse skulle faae des større Straf.