Matteus 11:17
Vi Pibede for eder, og I vilde ikke dandse; vi sang klageligen for eder, og I vilde ikke græde.
Vi Pibede for eder, og I vilde ikke dandse; vi sang klageligen for eder, og I vilde ikke græde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
31Men Herren sagde: Med hvem skal jeg derfor ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ere de lige?
32De ere de smaae Børn lige, som sidde paa Torvet, og raabe til hverandre og sige: Vi pebe for eder, og I vilde ikke dandse, vi sang klageligen for eder, og I vilde ikke græde.
33Thi Johannes den Døber kom, og hverken aad Brød eller drak Viin; og I sige: Han haver Djævelen.
34Menneskens Søn er kommen, æder og drikker; og I sige: See, (det Menneske er) en Fraadser og en Viindranker, Tolderes og Synderes Ven.
15Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!
16Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den er lig de smaae Børn, som sidde paa Torvene, og raabe til deres Staldbrødre og sige:
18Thi Johannes kom; han hverken aad eller drak, og de sige: Han haver Djævelen.
19Menneskens Søn kom; han æder og drikker, og de sige: See, hvilken Fraadser (er det) Menneske, og en Viindranker, Tolderes og Synderes Ven! — Og Viisdommen er retfærdiggjort af sine Børn.
20Da begyndte han at skamme de Stæder ud, i hvilke hans fleste kraftige Gjerninger vare gjorte, fordi de havde ikke omvendt sig.
21Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi havde de kraftige Gjerninger været gjorte i Tyrus og Sidon, som ere gjorte i eder, da havde de længesiden omvendt sig i Sæk og Aske.
31Hvilken af de To gjorde Faderens Villie? De sagde til ham: Den første. Jesus sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skjøger gaae før eder i Guds Rige.
32Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vei, og I troede ham ikke, men Toldere og Skjøger troede ham; men enddog I det saae, angrede det eder alligevel ikke derefter, saa at I kunde have troet ham.
15Vort Hjertes Glæde holdt op, vor Dands er vendt til Sorrig.
14Da kom Johannis Disciple til ham og sagde: Hvi faste vi og Pharisæerne meget, men dine Disciple faste ikke.
15Og Jesus sagde til dem: Kunne Bryllupsfolkene sørge, saalænge Brudgommen er hos dem? men de Dage skulle komme, naar Brudgommen skal borttages fra dem, og da skulle de faste.
33Men de sagde til ham: Hvorfor faste Johannis Disciple saa ofte og bede, og Pharisæernes ligesaa, men dine æde og drikke?
34Men han sagde til dem: Kunne I komme Bryllupsfolket til at faste, saalænge Brudgommen er hos dem?
25Vee eder, I, som ere mætte! thi I skulle hungre. Vee eder, I, som nu lee! thi I skulle sørge og græde.
26Da skulle I begynde at sige: Vi aade og drak for dine Øine, og du lærte paa vore Gader.
18Og Johannis Disciple og Pharisæernes fastede; og de kom og sagde til ham: Hvorfor faste Johannis Disciple og Pharisæernes, men dine Disciple faste ikke?
19Og Jesus sagde til dem: Mon Bryllupsfolkene kunne faste den Stund, Brudgommen er hos dem? Saalænge de have Brudgommen hos sig, kunne de ikke faste.
12Og Harpe og Psalter, Tromme og Pibe og Viin var i deres Gjæstebud, men de vilde ikke see til Herrens Gjerning, og de saae ikke hans Hænders Gjerning.
7Men der disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Folket om Johannes: Hvad ere I udgangne i Ørken at see? et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
3Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme.
14I sagde: (Det er) forfængeligt at tjene Gud, og hvad Vinding (er derved), at vi tage vare paa hans Varetægt, og at vi gaae i Sørgeklæder for den Herre Zebaoths Ansigt?
20Sandelig, sandelig siger jeg eder: I skulle græde og hyle, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders Bedrøvelse skal vorde til Glæde.
11Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have seet; og I annamme ikke vort Vidnesbyrd.
3Hvi fastede vi, og du saae det ikke? (hvi) plagede vi vor Sjæl, og du vil ikke vide det? see, paa den Dag, I faste, finde I (eders) Lyst og kræve alle eders (besværlige) Arbeider.
7Derfor sagde han til Folket, som gik ud for at døbes af ham: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den tilkommende Vrede?
7Mosten sørger, Viintræet vansmægter, alle (de, som vare) glade af Hjertet, sukke.
9Føler eders Elendighed, og sørger og græder; eders Latter omvendes til Sorrig, og Glæden til Bedrøvelse!
40Og I ville (dog) ikke komme til mig, at I kunne have Livet.
8Og du skal ikke gaae ind i Gjestebuds Huus til at sidde hos dem, til at æde og til at drikke.
25Men hans ældste Søn var paa Marken; og da han kom og var nær ved Huset, hørte han sammenstemmende Sang og Dands.
17Jeg haver og opsat Vægtere over eder, (sigende:) Giver Agt paa Trompetens Lyd; men de sagde: Vi ville ikke give Agt.
28Der skal være Graad og Tænders Gnidsel, naar I faae at see Abraham og Isak og Jakob og alle Propheter i Guds Rige, men eder at være udstødte udenfor.
24Men der Johannis Bud gik bort, begyndte han at tale til Folket om Johannes: Hvad ere I udgangne i Ørkenen at see? et Rør, som bevæges af Vinden?
3Er du den, som skal komme, eller skulle vi vente en Anden?
4Og Jesus svarede og sagde til dem: Gaaer hen og forkynder Johannes de Ting, som I høre og see:
8Bærer derfor Omvendelsens værdige Frugter,
14See, mine Tjenere skulle synge (med Fryd) af Hjertets Behag, men I, I skulle skrige af Hjertepine og hyle for Aands Forstyrrelse.
28Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: I Jerusalems Døttre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn.
35Jesus græd.
12Og Herren, den Herre Zebaoth, skal paa den samme Dag raabe efter Graad og efter Hylen og efter skaldet (Hoved), og at (man skal) ombinde Sække.
32Og see, du er dem som hendes Kjærlighedssang, der haver en deilig Røst, og som kan vel lege; derfor skulle de høre dine Ord, men dog ikke gjøre efter dem.
14Og de raabe ikke til mig i deres Hjerte, naar de hyle paa deres Seng; for Korn og Most holde de sig tilsammen, de afvige (og overtræde) imod mig.
13Da skal en Jomfru glædes i Dands, og unge Karle og Gamle tillige; og jeg vil vende deres Sorg til Glæde, og trøste dem og glæde dem efter deres Bedrøvelse.
29Men der Folket forsamledes til ham, begyndte han at sige: Denne Slægt er ond, den begjærer et Tegn, og der skal intet Tegn gives den, uden Propheten Jonæ Tegn.
13Dette Andet gjøre I ogsaa, at I med Graad skjule Herrens Alter, (ja) med Graad og Jamren, at han ikke ydermere vender sit Ansigt til Madofferet, eller tager (Noget med) Velbehagelighed af eders Haand.
10Og Glæde og Fryd skal borttages fra den frugtbare Mark, og man skal ikke synge (med Fryd) i Viingaardene, ei heller raabe (med Glæde); Persetræderen skal ikke træde Druer i Perserne, Frydeskriget haver jeg ladet høre op.