Lukas 14:34
Saltet er godt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det saltes?
Saltet er godt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det saltes?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
49 Thi hver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.
50 Saltet er godt, men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed ville I salte det? Haver Salt hos eder selv og holder Fred med hverandre.
13 I ere Jordens Salt; men om Saltet mister sin Kraft, hvormed skal (da) det saltes? Det duer til Intet mere, uden til at kastes ud og nedtrædes af Menneskene.
14 I ere Verdens Lys; den Stad, som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules.
35 Det tjener hverken til Jord eller Møg; de kaste det ud. Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!
33 Ligesaa derfor hver af eder, som ikke forsager alt det, han haver, kan ikke være min Discipel.
13 Og alt dit Madoffers Offer skal du salte med Salt, og ikke lade din Guds Pagtes Salt fattes over dit Madoffer; du skal offre Salt over alle dine Offere.
5 Omgaaes viseligen med dem, som ere udenfor, saa I kjøbe den beleilige Tid.
6 Eders Tale være altid yndig, krydret med Salt, saa I vide, hvorledes det bør eder at svare Enhver.
6 Mon det Usmagendes kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det Hvide om Æggeblommen?
24 Thi hvo, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men hvo, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
25 Thi hvad gavner det Mennesket, om han vandt den ganske Verden, men tabte sig selv, eller gjorde sig selv Skade?
25 Thi hvo, som haver, ham skal gives, og hvo, som ikke haver, fra ham skal tages ogsaa det, han haver.
25 Men meget Folk gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:
26 Dersom Nogen kommer til mig og hader ikke sin Fader, og Moder, og Hustru, og Børn, og Brødre, og Søstre, og tilmed sit eget Liv, han kan ikke være min Discipel.
27 Og hvo, som ikke bærer sit Kors og kommer efter mig, kan ikke være min Discipel.
33 Sælger hvad I have og giver Almisse. Gjører eder Poser, som ikke blive gamle, et Liggendefæ, som ikke forgaaer, i Himlene, der, hvor ingen Tyv kommer til, og ingen Møl fordærver.
34 Thi hvor eders Liggendefæ er, der vil og eders Hjerte være.
24 Da sagde Jesus til sine Disciple: Vil Nogen komme efter mig, han fornegte sig selv, og tage sit Kors og følge mig.
25 Thi hvo, som vil frelse sit Liv, skal miste det, men hvo, som mister sit Liv for min Skyld, skal finde det.
26 Thi hvad gavner det Mennesket, om han vinder den ganske Verden, men tager Skade paa sin Sjæl? eller hvad Vederlag kan et Menneske give for sin Sjæl?
35 Thi hvo, som vil frelse sit Liv, skal miste det, men hvo, som mister sit Liv for min og Evangelii Skyld, han skal frelse det.
36 Thi hvad kan det gavne et Menneske, om han vandt den ganske Verden og tog Skade paa sin Sjæl?
37 Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
16 Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet.
16 Dersom Nogen haver Øren at høre med, han høre!
33 Hvo, som søger efter at frelse sit Liv, skal miste det; og hvo, som mister det, skal redde det.
20 Og han sagde: Henter mig en ny Skaal og lægger der Salt udi; og de hentede det til ham.
25 Hvo, som elsker sit Liv, skal miste det, og hvo, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.
33 Lader enten Træet være godt, (saa er der) og god Frugt derpaa, eller lader Træet være raaddent, (saa er der) og raadden Frugt derpaa, thi Træet kjendes paa Frugten.
34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale Godt, I, som ere onde? thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
35 Et godt Menneske frembærer gode Ting af Hjertets gode Liggendefæ, og et ondt Menneske frembærer onde Ting af det onde Liggendefæ.
39 Hvo, som finder sit Liv, skal miste det, og hvo, som mister sit Liv for min Skyld, skal finde det.
12 Thi hvo, som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo, som ikke haver, ham skal endog fratages det, han haver.
18 Seer derfor til, hvorledes I høre; thi hvo, som haver, ham skal gives, og hvo, som ikke haver, fra ham skal og tages det, han synes at have.
11 (Men) Dyndpudsene derhos og Grøfterne derhos, de skulle ikke læges, de skulle gives til Salt.
34 Dette altsammen talede Jesus til Folket ved Lignelser, og uden Lignelser talede han Intet til dem,
23 Dersom Nogen haver Øren at høre med, han høre!
12 Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliver, eller et Viintræ Figen? Saa kan ingen Kilde give salt og sødt Vand.
16 Men Jesus sagde: Ere og I endnu uforstandige?
17 Forstaae I ikke endnu, at alt det, som indkommer i Munden, gaaer i Bugen og bliver udkastet ad den naturlige Gang.
29 Thi hver, som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo, som ikke haver, ham skal endog fratages det, han haver.
30 Og kaster den unyttige Tjener ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
14 Og dersom Nogen ikke vil annamme eder og ei høre eders Taler, gaaer ud af det Huus eller den Stad og afryster Støvet af eders Fødder.
6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).
34 et frugtbart Land til et salt (Land) for deres Ondskab, som boede deri.
15 Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!
6 Giver ikke Hundene det Hellige; kaster ikke heller eders Perler for Svinene, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder, og vende sig og sønderrive eder.
33 Da sagde Disciplene til hverandre: Mon Nogen haver bragt ham Noget at æde?
14 Stræber efter Fred med Alle og efter Hellighed, uden hvilken Ingen skal see Herren,