Markus 9:49
Thi hver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.
Thi hver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
50Saltet er godt, men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed ville I salte det? Haver Salt hos eder selv og holder Fred med hverandre.
13Og alt dit Madoffers Offer skal du salte med Salt, og ikke lade din Guds Pagtes Salt fattes over dit Madoffer; du skal offre Salt over alle dine Offere.
34Saltet er godt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det saltes?
35Det tjener hverken til Jord eller Møg; de kaste det ud. Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!
43Og dersom din Haand forarger dig, hug den af; det er dig bedre, at gaae som en Krøbling ind til Livet, end at have to Hænder og fare hen til Helvede, i den Uslukkelige Ild,
44hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
45Og dersom din Fod forarger dig, hug den af; det er dig bedre, at gaae halt ind til Livet, end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, i den uslukkelige Ild,
46hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
47Og dersom dit Øie forarger dig, kast det fra dig; det er dig bedre, at gaae eenøiet ind i Guds Rige, end at have to Øine og blive kastet i Helvedes Ild,
48hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
13I ere Jordens Salt; men om Saltet mister sin Kraft, hvormed skal (da) det saltes? Det duer til Intet mere, uden til at kastes ud og nedtrædes af Menneskene.
24Og du skal føre dem frem for Herrens Ansigt, og Præsterne skulle kaste Salt paa dem og offre dem til et Brændoffer for Herren.
13da skal hvers Gjerning blive aabenbar, thi Dagen skal klarligen vise det; thi det aabenbares ved Ild, og Ilden skal prøve, hvordan Enhvers Gjerning er.
14Dersom Nogens Gjerning, som han byggede derpaa, bliver (fast), skal han faae Løn.
15Dersom Nogens Gjerning bliver opbrændt, da skal han lide Skade; men han selv skal blive frelst, dog saaledes som igjennem Ild.
6Eders Tale være altid yndig, krydret med Salt, saa I vide, hvorledes det bør eder at svare Enhver.
29Thi og vor Gud er en fortærende Ild.
23al den Ting, som taaler Ilden, skulle I lade gaae igjennem Ilden, saa er den reen, dog skal det renses fra Synden ved Fraskillelsens Vand; men alt det, som ikke taaler Ilden, skulle I lade gaae igjennem Vandet.
49Saaledes skal det gaae til ved Verdens Ende: Englene skulle udgaae og skille de Onde ud fra de Retfærdige,
50og kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
19Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.
19Og al dens Fedme skal han opløfte af den, og gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret.
11(Men) Dyndpudsene derhos og Grøfterne derhos, de skulle ikke læges, de skulle gives til Salt.
10Bær meget Træ til, optænd Ilden, gjør, at Kjødet fortæres, og tilbered det vel med Urter, og lad Marvbenene brænde.
18Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torne og Riis, og sætter Ild paa de forviklede (Qviste) i Skoven, og de fare op med en høi Røg.
19Landet er formørket i den Herre Zebaoths Grumhed, og Folket er som det, der fortæres af Ild, de skulle ikke spare, den Ene den Anden.
42Og de skulle kaste dem i Ildovnen, der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
4Og du skal tage ydermere af dem, og kaste dem midt i Ilden, og opbrænde dem i Ilden; deraf skal udkomme en Ild til alt Israels Huus.
49Jeg er kommen at kaste Ild paa Jorden, og hvor gjerne vilde jeg, at den var optændt allerede!
8Og du skal sige til dem: Hvilkensomhelst af Israels Huus eller af Fremmede, som ere fremmede midt iblandt eder, der offrer Brændoffer eller Slagtoffer,
27men en frygtelig Forventelse af Dommen og en brændende Nidkjærhed, som skal fortære de Gjenstridige.
9Og alt Madoffer, som er bagt i Ovnen, og Alt, som er lavet i Kjedelen eller i Panden, det skal høre den Præst til, som offrer det.
9Din Haand skal finde alle dine Fjender, din høire Haand skal finde dine Hadere.
9Men dets Indvold og dets Been skal man toe i Vandet, og Præsten skal gjøre et Røgoffer af det altsammen paa Alteret; (det er) et Brændoffer, et Ildoffer, en sød Lugt for Herren.
23men frelse Andre med Frygt, udrivende dem af Ilden, hadende endog den af Kjødet besmittede Kjortel.
29Men paa den Dag, der Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovel af Himmelen og ødelagde dem alle.
12Og Folkene skulle være (som) det, der opbrændes til Kalk; (som) ophugne Torne skulle de opbrændes med Ild.
19Og det Kjød, som rører ved noget Ureent, skal ikke ædes, det skal opbrændes med Ild; men (hvad) Kjødet (ellers er anlangende), da maa hver den, som er reen, æde Kjødet.
32Men hvad der levnes af Kjødet og af Brødet, skulle I opbrænde med Ild.
9Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.
22Ligesom Sølv smeltes midt i en Ovn, saa skulle I smeltes midt derudi; og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver udøst min Grumhed over eder.
24Thi hvo, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men hvo, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
23Men alt det Syndoffer, af hvis Blod der bliver baaret til Forsamlingens Paulun, til at gjøre Forligelse i Helligdommen, det skal ikke ædes; det skal opbrændes med Ild.
10Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.
8Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af og kast den fra dig. Det er dig bedre at gaae som Halt eller Krøbling ind til Livet, end at have to Hænder og to Fødder, og kastes i den evige Ild.
17Hans Kastestovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.
9En liden Suurdeig gjør den ganske Deig suur.
19Alle de hellige Tings Opløftelser, som Israels Børn skulle opløfte for Herren, haver jeg givet dig og dine Sønner og dine Døttre med dig, til en evig Skik; det skal være en evig Saltpagt for Herrens Ansigt for dig og for din Sæd med dig.