Markus 9:50
Saltet er godt, men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed ville I salte det? Haver Salt hos eder selv og holder Fred med hverandre.
Saltet er godt, men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed ville I salte det? Haver Salt hos eder selv og holder Fred med hverandre.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33 Ligesaa derfor hver af eder, som ikke forsager alt det, han haver, kan ikke være min Discipel.
34 Saltet er godt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det saltes?
35 Det tjener hverken til Jord eller Møg; de kaste det ud. Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!
47 Og dersom dit Øie forarger dig, kast det fra dig; det er dig bedre, at gaae eenøiet ind i Guds Rige, end at have to Øine og blive kastet i Helvedes Ild,
48 hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.
49 Thi hver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.
13 I ere Jordens Salt; men om Saltet mister sin Kraft, hvormed skal (da) det saltes? Det duer til Intet mere, uden til at kastes ud og nedtrædes af Menneskene.
14 I ere Verdens Lys; den Stad, som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules.
13 Og alt dit Madoffers Offer skal du salte med Salt, og ikke lade din Guds Pagtes Salt fattes over dit Madoffer; du skal offre Salt over alle dine Offere.
5 Omgaaes viseligen med dem, som ere udenfor, saa I kjøbe den beleilige Tid.
6 Eders Tale være altid yndig, krydret med Salt, saa I vide, hvorledes det bør eder at svare Enhver.
14 Stræber efter Fred med Alle og efter Hellighed, uden hvilken Ingen skal see Herren,
19 Derfor lader os da tragte efter det, som tjener til Fred og til indbyrdes Opbyggelse.
5 Men hvorsomhelst I komme ind i et Huus, der siger først: Fred være med dette Huus!
6 Og dersom en Fredens Søn er der, skal eders Fred hvile paa ham; men er der ikke, da skal den vende til eder igjen.
13 Og dersom samme Huus er det værd, da komme eders Fred over det, men er det ikke det værd, da vende eders Fred til eder igjen.
11 Iøvrigt, Brødre! glæder eder, bliver fuldkommede, formaner hverandre, værer eenssindede, værer fredsommelige; og Kjærlighedens og Fredens Gud skal være med eder.
20 Og han sagde: Henter mig en ny Skaal og lægger der Salt udi; og de hentede det til ham.
9 Salige ere de Fredsommelige, thi de skulle kaldes Guds Børn.
18 Dersom det er muligt, da holder Fred med alle Mennesker, saavidt det staaer til eder.
16 Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet.
6 Mon det Usmagendes kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det Hvide om Æggeblommen?
31 Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Bespottelse blive langt fra Eder tilligemed al Ondskab.
32 Men værer velvillige mod hverandre, barmhjertige, saa I tilgive hverandre, ligesom og Gud haver tilgivet Eder i Christo.
24 Thi hvo, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men hvo, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
25 Thi hvad gavner det Mennesket, om han vandt den ganske Verden, men tabte sig selv, eller gjorde sig selv Skade?
11 (Men) Dyndpudsene derhos og Grøfterne derhos, de skulle ikke læges, de skulle gives til Salt.
12 Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliver, eller et Viintræ Figen? Saa kan ingen Kilde give salt og sødt Vand.
13 Hvo er viis og forstandig iblandt eder? han vise ved god Omgjængelse sine Gjerninger i viis Sagtmodighed.
24 Og du skal føre dem frem for Herrens Ansigt, og Præsterne skulle kaste Salt paa dem og offre dem til et Brændoffer for Herren.
9 En liden Suurdeig gjør den ganske Deig suur.
15 Seer til, at Ingen betaler Nogen Ondt for Ondt, men stræber altid efter det Gode, baade imod hverandre og imod Alle.
9 betaler ikke Ondt med Ondt, eller Skjældsord med Skjældsord, men tværtimod velsigner, vidende, at I dertil ere kaldte, at I skulle arve Velsignelse.
35 Derpaa skulle Alle kjende, at I ere mine Disciple, dersom I have indbyrdes Kjærlighed.
3 og beflitte Eder paa at bevare Aandens Eenhed i Fredens Baand;
15 Men dersom I bide og æde hverandre, da seer til, at I ikke fortæres af hverandre.
16 men Nogen af eder siger til dem: Gaaer bort i Fred, varmer eder og mætter eder! men I give dem ikke det, som hører til Legemets Nødtørft, hvad Gavn er det?
9 Hvad I ogsaa have lært og annammet og hørt og seet paa mig, dette gjører; og Fredens Gud skal være med eder.
21 Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.
19 Bevarer eders Sjæle ved eders Taalmodighed.
6 Giver ikke Hundene det Hellige; kaster ikke heller eders Perler for Svinene, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder, og vende sig og sønderrive eder.
14 Bevar din Tunge fra Ondt, og dine Læber, at de ikke tale Svig.
45 Og dersom din Fod forarger dig, hug den af; det er dig bedre, at gaae halt ind til Livet, end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, i den uslukkelige Ild,
47 Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad synderligt gjøre I da? gjøre ikke Toldere ligesaa?
14 Velsigner dem, som eder forfølge; velsigner og forbander ikke.
33 Lader enten Træet være godt, (saa er der) og god Frugt derpaa, eller lader Træet være raaddent, (saa er der) og raadden Frugt derpaa, thi Træet kjendes paa Frugten.
18 Men Retfærdigheds Frugt saaes i Fred for dem, som holde Fred.
7 og den Guds Fred, som overgaaer al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Christo Jesu.
50 Men han sagde til Qvinden: Din Tro haver frelst dig, gak bort med Fred!