Malaki 3:2
Men hvo kan taale hans Tilkommelses Dag, og hvo kan staae, naar han skal sees? thi han er som en smeltende Ild og som Tvætteres Sæbe.
Men hvo kan taale hans Tilkommelses Dag, og hvo kan staae, naar han skal sees? thi han er som en smeltende Ild og som Tvætteres Sæbe.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Og han skal sidde at smelte og rense Sølvet, og han skal rense Levi Børn og luttre dem som Guldet og som Sølvet; da skal Herren have dem, som fremføre Madoffer i Retfærdighed.
4 Og Judæ og Jerusalems Madoffer skal behage Herren som i gamle Dage og som i de forrige Aar.
5 Og jeg vil komme nær til eder til Dom, og være et hastende Vidne imod Troldkarlene og imod Horkarlene og imod dem, som sværge falskeligen, og imod dem, som med Vold tilbageholde Daglønnerens Løn, (fortrykke) Enke og Faderløs, og bøie (Retten) for den Fremmede, og ikke frygte mig, sagde den Herre Zebaoth.
1 See, jeg sender min Engel, at han skal berede Veien for mit Ansigt; og strax skal den Herre komme til sit Tempel, hvilken I opsøge, og Pagtens Engel, som I have Lyst til, see, han kommer, sagde den Herre Zebaoth.
1 Thi see, Dagen kommer, der brænder som en Ovn; da skulle alle Hovmodige og hver, som gjør Ugudelighed, være Halm, og den Dag, den, som kommer, skal optænde dem, sagde den Herre Zebaoth, og den skal ikke lade dem Rod eller Green.
2 Men for eder, som frygte mit Navn, skal opgaae Retfærdigheds Sol, og (der skal være) Lægedom under dens Vinger, og I skulle gaae ud og tage til som fedede Kalve.
3 Og I skulle undertræde de Ugudelige, thi de skulle vorde Aske under eders Fødders Saaler, paa den Dag, hvilken jeg gjør, siger den Herre Zebaoth.
10 Men Herrens Dag skal komme som en Tyv om Natten, paa hvilken Himlene skulle forgaae med stort Bulder, men Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og Alt, hvad der er paa den, skal opbrændes.
11 Efterdi da alt dette opløses, hvorledes bør det eder da at være? I helligt Levnet og Gudfrygtigheds Øvelse
12 bør I vente og stunde efter Guds Dags Tilkommelse, paa hvilken Himlene skulle antændes og opløses, og Elementerne komme i Brand og smeltes.
3 Thi see, Herren skal gaae ud fra sit Sted, og nedfare og træde paa Høiene i Landet.
4 Og Bjergene skulle smelte under ham, og Dalene revne som Vox for Ilden, som Vand, der flyder nedad.
17 Thi hans Vredes den store Dag er kommen og hvo kan bestaae?
5 Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa.
6 Hvo kan staae for hans Fortørnelse, og hvo kan bestaae for hans grumme Vrede? hans Grumhed er udøst som en Ild, og Klipperne sønderbrydes for ham.
3 Hvo skal opgaae paa Herrens Bjerg, og hvo skal staae paa hans hellige Sted?
2 førend det beskikkede (Raad) føder, (og) Dagen farer frem som Avnen, førend Herrens grumme Vrede kommer over eder, førend Herrens Vredes Dag kommer over eder.
3 Søger Herren, alle Sagtmodige i Landet, som gjøre (efter) hans Ret; søger Retfærdighed, søger Sagtmodighed, (paa det) I maaskee kunde skjules paa Herrens Vredes Dag.
5 See, jeg sender eder Elias, Propheten, førend den store og forfærdelige Herrens Dag kommer.
25 Og jeg vil vende min Haand imod dig og luttre (dig fra) dit Skum paa det Reneste, og borttage alt dit Tin.
11 Jeg døber eder vel med Vand til Omvendelse; men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, hvis Skoe jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe eder med den Hellig-Aand og Ild.
12 Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og sanke sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.
15 Thi see, Herren skal komme i Ilden, og hans Vogne være som Hvirvelvinden, at vende sin Vrede (til dem) med Grumhed, og sin Trudsel med Ildslue.
22 Ligesom Sølv smeltes midt i en Ovn, saa skulle I smeltes midt derudi; og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver udøst min Grumhed over eder.
16 da svarede Johannes og sagde til Alle: Jeg døber eder vel med Vand, men den kommer, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg er ikke værdig til at løse; han skal døbe eder med den Hellig-Aand og Ild.
17 Hans Kastestovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.
27 See, Herrens Navn kommer langt fra, hans Vrede brænder, og Byrden er svar; hans Læber ere fulde af Fortørnelse, og hans Tunge er som en fortærende Ild.
17 Og de skulle være mine, sagde den Herre Zebaoth, paa den Dag, naar jeg vil gjøre mig en synderlig Eiendom, og jeg vil spare dem, som en Mand sparer sin Søn, der tjener ham.
18 Da skulle I vende om og see, (hvad Forskjel der er) imellem en Retfærdig og en Ugudelig, imellem En, som tjener Gud, (og) En, som ikke tjener ham.
3 Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.
4 Borttag Skummet fra Sølvet, saa faaer Guldsmeden et Kar ud (deraf).
11 Thi Herren udgiver sin Røst for sin Hær, thi hans Leir er saare stor, thi den er mægtig, som skal udrette hans Ord; thi Herrens Dag er stor og saare forfærdelig, og hvo kan taale den?
14 Syndere i Zion ere forskrækkede, Bævelse haver betaget Hyklere, (som sige:) Hvo af os kan boe hos en fortærende Ild? hvo af os kan boe hos Evigheds Brynde?
5 Da skulle I flye til mine Bjerges Dal, thi Bjergenes Dal skal naae til Azal, og I skulle flye, ligesom I flyede for Jordskjælvet i Ussias, Judæ Konges, Dage, og Herren min Gud skal komme, (og) alle Hellige med dig.
9 See, Herrens Dag kommer, (den er) grum, og (der er) Fortørnelse og grum Vrede hos til at gjøre Landet til en Ødelæggelse og at udslette deraf Syndere derudi.
7 Ti stille for den Herre Herre! thi Herrens Dag er nær, thi Herren haver beredt en Slagtning, han haver helliget sine Indbudne.
15 Ak, for en Dag! thi Herrens Dag er nær og skal komme som en Ødelæggelse fra den Almægtige.
4 naar Herren skal aftoe Zions Døttres Skarn og bortskylle Jerusalems Blodskyld midt udaf den, ved en Aand, som dømmer, og ved en Aand, som optænder (en Ild).
15 og hans Fødder lige det skinnende Kobber, som om de vare glødede i en Ovn, og hans Røst som mange Vandes Lyd.
21 til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
1 Blæser i Trompeten i Zion, og raaber høit paa min Helligheds Bjerg, alle Landets Indbyggere skulle bæve; thi Herrens Dag kommer, thi den er nær.
2 En mørk og dunkel Dag, en Dag med Sky og stor Mørkhed, er som Morgenrøden udbredt over Bjergene, et stort og mægtigt Folk, hvis Lige haver ikke været fra Verdens (Begyndelse) og ei heller skal være efter det, saa mange Aar (der er) Slægt efter anden til.
14 Herrens den store Dag er nær, den er nær og haster saare; (der er) Herrens Dags Lyd, der raaber den Vældige bitterligen.
15 Den samme Dag er Grumheds Dag, Angests og Trængsels Dag, Bulders og Ødelæggelses Dag, Mørkes og Dunkelheds Dag, Skyes og tyk Mørkheds Dag,
3 Der er Digel til (at prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
6 For de Elendiges Ødelæggelse, for de Fattiges Jamren, vil jeg nu opstaae, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han blæser ad.
3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, som Snee, saa at ingen Bleger paa Jorden kan gjøre dem saa hvide.
10 naar han kommer paa hiin Dag, at herliggjøres i sine Hellige og beundres i alle dem, som troe; thi vort Vidnesbyrd er blevet troet hos eder.
18 Hverken deres Sølv eller deres Guld skal kunne redde dem paa Herrens Grumheds Dag, men alt Landet skal fortæres ved hans Nidkjærheds Ild; thi han skal gjøre en hastig Ende med alle Landets Indbyggere.
23 al den Ting, som taaler Ilden, skulle I lade gaae igjennem Ilden, saa er den reen, dog skal det renses fra Synden ved Fraskillelsens Vand; men alt det, som ikke taaler Ilden, skulle I lade gaae igjennem Vandet.