Markus 12:5
Og han sendte atter en anden; og ham sloge de ihjel, og mange andre; Somme sloge de, men Somme dræbte de.
Og han sendte atter en anden; og ham sloge de ihjel, og mange andre; Somme sloge de, men Somme dræbte de.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og han begyndte at sige til dem ved Lignelser: Et Menneske plantede en Viingaard og gjorde et Gjærde derom, og grov en Perse og byggede et Taarn, og leiede den til Viingaardsmænd og drog udenlands.
2Og han sendte en Tjener til Viingaardsmændene, der Tiden kom, at han hos Viingaardsmændene skulde modtage af Viingaardens Frugt.
3Men de toge og sloge ham, og lode ham gaae tomhændet fra sig.
4Og han sendte atter en anden Tjener til dem, og denne sloge de med Stene og saarede hans Hoved, og lode ham gaae forhaanet fra sig.
9Men han begyndte at sige til Folket denne Lignelse: Et Menneske plantede en Viingaard og leiede den til Viingaardsmænd, og drog udenlands en lang Tid.
10Og der Tiden kom, sendte han en Tjener til Viingaardsmændene, at de skulde give ham af Viingaardens Frugt; men Viingaardsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet fra sig.
11Og han blev ved og sendte en anden Tjener; men de sloge ogsaa denne og forhaanede ham, og sendte ham tomhændet fra sig.
12Og han blev ved og sendte en tredie; men de saarede ogsaa denne og stødte ham ud.
13Men Viingaardens Herre sagde: Hvad skal jeg gjøre? Jeg vil sende min Søn, den Elskelige; maaskee, naar de see ham, skulle de undsee sig.
14Men der Viingaardsmændene saae ham, tænkte de ved sig selv og sagde: Denne er Arvingen; kommer, lader os slaae ham ihjel, at Arven maa blive vor.
15Og de stødte ham udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel. Hvad skal da Viingaardens Herre gjøre ved dem?
16Han skal komme og udrydde disse Viingaardsmænd, og leie Andre Viingaarden. Men der de det hørte, sagde de: Gid det aldrig skee!
33Hører en anden Lignelse: Der var et Menneske, en Huusbonde, som havde plantet en Viingaard og gjort et Gjærde omkring den, og gravet en Perse i den og bygget et Taarn; og han leiede den til Viingaardsmænd og drog udenlands.
34Men der Frugtens Tid kom, sendte han sine Tjenere til Viingaardsmændene, at annamme dens Frugter.
35Og Viingaardsmændene toge hans Tjenere; en sloge de, en anden sloge de ihjel, en anden stenede de.
36Han sendte atter andre Tjenere, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.
37Men derefter sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville dog undsee sig for min Søn.
38Men der Viingaardsmændene saae Sønnen, sagde de til hverandre: Denne er Arvingen, kommer, lader os slaae ham ihjel og tilvende os hans Arv.
39Og de toge ham, og stødte ham ud udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel.
40Derfor, naar Viingaardens Herre kommer, hvad skal han gjøre med disse Viingaardsmænd?
41De sagde til ham: Han skal ilde omkomme de Onde og leie andre Viingaardsmænd sin Viingaard, som skulle give ham Frugterne i deres Tider.
6Men eftersom han endnu havde een Søn, som han havde kjær, sendte han til sidst ogsaa denne til dem og sagde: De ville frygte for min Søn.
7Men de samme Viingaardsmænd sagde til hverandre: Denne er Arvingen; kommer, lader os slaae ham ihjel, saa bliver Arven vores.
8Og de toge og sloge ham ihjel, og kastede ham ud udenfor Viingaarden.
9Hvad skal da Viingaardens Herre gjøre? Han skal komme og ødelægge Viingaardsmændene, og leie Andre Viingaarden.
3Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme.
4Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger de Budne: See, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxne og mit fede Qvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup!
5Men de foragtede det og gik hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kjøbmandskab.
6Men de Øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
7Men der Kongen det hørte, blev han vred, og skikkede sine Hære ud, og ødelagde disse Manddrabere og satte Ild paa deres Stad.
49Derfor sagde og Guds Viisdom: Jeg vil sende Propheter og Apostler til dem, og de skulle slaae nogle af dem ihjel, og forfølge (andre);
34Derfor, see, jeg sender til eder Propheter og Vise og Skriftkloge, og Nogle af dem skulle I ihjelslaae og korsfæste, og Nogle af dem skulle I hudstryge i eders Synagoger og forfølge dem fra en Stad til en anden;
13Men de raabte atter: Korsfæst ham!
65Og mange andre Ting sagde de bespottende imod ham.
65Og Nogle begyndte at bespytte ham, og skjule hans Ansigt, og slaae ham med Næver og sige til ham: Spaa! Ogsaa Tjenerne sloge ham paa Munden.
27Fører dog hid hine mine Fjender, som ikke vilde, at jeg skulde regjere over dem, og slaaer dem ihjel for mine Øine.
34Og de skulle bespotte ham, og hudstryge ham, og bespytte ham, og ihjelslaae ham, og paa tredie Dag skal han opstaae.
12Men en Broder skal overantvorde den anden til Døden, og Faderen Barnet, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slaae dem ihjel.
4Men jeg siger eder, mine Venner! Frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel og derefter ikke kunne gjøre mere.
12men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkjendte ham ikke, men gjorde mod ham, hvad de vilde; saa skal ogsaa Menneskens Søn lide af dem.
52Hvilken af Propheterne forfulgte ikke eders Fædre? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte den Retfærdiges Tilkommelse, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
11Men han sagde: Et Menneske havde to Sønner.
15hvilke baade ihjelsloge den Herre Jesum og deres egne Propheter, og have forfulgt os, og behage ikke Gud, og ere alle Mennesker imod,
6I fordømte, I dræbte den Retfærdige; han staaer eder ikke imod.
12Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse mod dem; og de forlode ham og gik bort.
47Men den Tjener, som veed sin Herres Villie, og ikke bereder sig og ikke gjør efter hans Villie, skal faae mange Hug.
30Men da denne din Søn er kommen, som haver fortæret dit Gods med Skjøger, slagtede du den fedede Kalv til ham.
13Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Hænder og Fødder paa ham, og tager ham bort og kaster ham ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
37de bleve stenede, gjennemsaugede, fristede, henrettede med Sværd, gik omkring i Faare- og Gjedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede,
5Han gik atter ud ved den sjette og niende Time, og gjorde ligesaa.