Markus 3:8

Original Norsk Bibel 1866

og fra Jerusalem og fra Idumæa og fra hiin Side Jordan, og de, som boe omkring Tyrus og Sidon, en stor Mængde, som hørte, hvor store Gjerninger han gjorde, kom til ham.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esek 35:15 : 15 Ligesom du haver glædet dig over Israels Huses Arv, fordi den er ødelagt, saaledes vil jeg gjøre med dig; du Seirs Bjerg skal være (aldeles) øde, og ganske Edom altsammen, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
  • Esek 36:5 : 5 derfor sagde den Herre Herre saaledes: Jeg haver visseligen talet i min brændende Nidkjærhed imod det Overblevne af Hedningerne og imod det ganske Edom, hvilke have (selv) givet sig mit Land til Eiendom med ganske Hjertes Glæde, med Røven (efter deres) Sjæls (Lyst), paa det dets Forstæder maatte vorde (dem) til Rov;
  • Jes 34:5 : 5 Thi mit Sværd er blevet drukkent i Himlene; see, det skal nedfare over Edom og over mit Bands Folk til Dom.
  • Matt 11:21 : 21 Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi havde de kraftige Gjerninger været gjorte i Tyrus og Sidon, som ere gjorte i eder, da havde de længesiden omvendt sig i Sæk og Aske.
  • Mark 7:24 : 24 Og han stod op og gik derfra til Tyri og Sidons Grændser, og gik ind i et Huus og vilde Ingen lade vide det; og det kunde dog ikke blive skjult.
  • Mark 7:31 : 31 Og der han gik ud igjen fra Tyri og Sidons Egne, kom han til den galilæiske Sø, midt igjennem Decapolis Egne.
  • Esek 26:1-9 : 1 Og det skede i det ellevte Aar, paa den første (Dag) i Maaneden, at Herrens Ord skede til mig, sigende: 2 Du Menneskesøn! fordi at Tyrus sagde over Jerusalem: Ha! den er sønderbrudt, (den, som var) Folkenes Porte, den er vendt om til mig; jeg vil fyldes, den er ødelagt, 3 derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg vil (komme) over dig, Tyrus! og vil opføre mange Hedninger over dig, som Havet opstiger med sine Bølger. 4 Og de skulle fordærve Murene i Tyrus og nedbryde dens Taarne, og jeg vil bortfeie dens Støv af den og gjøre den til en høi Klippe. 5 Den skal vorde til at udbrede Fiskergarn paa midt i Havet, thi jeg, jeg haver talet det, siger den Herre Herre; og den skal være Hedningerne til Rov. 6 Og dens Døttre, som ere paa Marken, skulle ihjelslaaes ved Sværdet; og de skulle fornemme, at jeg er Herren. 7 Thi saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil lade Nebucadnezar, Kongen af Babel, komme imod Tyrus fra Norden, (ham, som er) Kongers Konge, med Heste og med Vogne og med Ryttere og med en Forsamling og meget Folk. 8 Han skal ihjelslaae dine Døttre paa Marken med Sværdet, og sætte Bolværk imod dig, og opkaste Vold imod dig, og opreise Skjold imod dig. 9 Og han skal sætte Muurbrækkere imod dine Mure, og nedbryde dine Taarne ved sine Sværd. 10 For hans Hestes Mangfoldigheds Skyld skal deres Støv bedække dig; dine Mure skulle bæve af Rytteres og Hjuls og Vognes Lyd, naar han skal komme ind ad dine Porte, ligesom man (pleier at) komme udi en Stad, som er igjennembrudt. 11 Han skal nedtræde alle dine Gader med sine Hestes Hover, han skal ihjelslaae dit Folk med Sværdet, og dine stærke Støtter skulle nedfalde til Jorden. 12 Og de skulle røve dit Gods, og plyndre dine Varer, og nedbryde dine Mure, og afbryde dine ønskelige Huse; og de skulle kaste dine Stene og dit Træ og dit Støv midt udi Vandet. 13 Og jeg vil lade ophøre dine Sanges Bulder, og dine Harpers Lyd skal ikke høres ydermere. 14 Jeg vil gjøre dig til en høi Klippe, du skal vorde til at udbrede Fiskergarn paa, du skal ikke ydermere bygges; thi jeg, Herren, jeg haver talet det, siger den Herre Herre. 15 Saa sagde den Herre Herre til Tyrus: Mon ikke Øerne skulle bæve for dit Falds Lyd, naar de Saarede jamre sig, naar de aldeles ihjelslaaes midt i dig? 16 Og alle Fyrster ved Havet skulle nedstige af deres Throner, og aflægge deres Kapper, og afføre deres stukkede Klæder; de skulle iføre sig Forfærdelse, sidde paa Jorden, og forfærdes hvert Øieblik, og forskrækkes over dig. 17 Og de skulle optage et Klagemaal over dig og sige til dig: Hvorledes er du omkommen, du (vel) beboede (Stad) af Havet! (det var) den berømmelige Stad, som var mægtig paa Havet, (baade) den og dens Indbyggere, som gave deres Forskrækkelse over alle dem, som boede hos dem. 18 Nu skulle Øerne forfærdes paa dit Falds Dag, ja Øer, som ere i Havet, skulle forskrækkes for din Udgang. 19 Thi saa sagde den Herre Herre: Naar jeg gjør dig til en ødelagt Stad, som Stæderne, i hvilke man ikke boer, naar jeg lader opkomme Afgrunden over dig, og de mange Vande bedække dig, 20 da vil jeg nedkaste dig med dem, som nedfare i Hulen, til det gamle Folk, og lade dig blive i de nederste (Steder i) Jorden, i de øde (Steder, som have været) fra gammel (Tid), med dem, som nedfare i Hulen, paa det du skal ikke beboes, og jeg vil give Deilighed i de Levendes Land. 21 Jeg vil gjøre dig til Forskrækkelser, og du skal ikke (mere være til); naar der spørges om dig, da skal du ikke findes ydermere evindelig, siger den Herre Herre.
  • Mal 1:2-4 : 2 Jeg elskede eder, sagde Herren; men I sagde: Hvorudi elskede du os? Var ikke Esau Jakobs Broder? siger Herren, dog elskede jeg Jakob. 3 Men jeg hadede Esau, og gjorde hans Bjerge aldeles øde, og hans Arv for Drager i Ørken. 4 Omendskjøndt Edom vilde sige: Vi ere vel blevne fattige, men vi ville komme igjen og bygge de øde Steder, saa sagde den Herre Zebaoth: Ville de bygge, da vil jeg, jeg nedbryde, og man skal kalde dem Ugudeligheds Landemærke og det Folk, paa hvilket Herren er vred indtil evig (Tid).
  • 4 Mos 32:33-38 : 33 Saa gav Mose dem, (nemlig) Gads Børn og Rubens Børn og Halvdelen af Manasse, Josephs Søns, Stamme, Sihons, den amoritiske Konges, Rige, og Ogs, Kongen af Basans, Rige, Landet med sine Stæder paa Grændserne, (ja) Landets Stæder trindt omkring. 34 Saa byggede Gads Børn Dibon og Ataroth og Aroer, 35 og Ataroth-Sophan og Jaeser og Jogbeha, 36 og Beth-Nimra og Beth-Haran, faste Stæder og Faarestier. 37 Og Rubens Børn byggede Hesbon og Eleale og Kirjathaim, 38 og Nebo og Baal-Meon, som de forandrede Navnene paa, og Sibma; og de nævnede med Navn Stæderne, (hver med sit) Navn, som de byggede
  • Jos 13:8-9 : 8 med hvilken de Rubeniter og Gaditer have taget deres Arv, som Mose gav dem paa denne Side Jordanen mod Østen, ligesom Mose, Herrens Tjener, gav dem: 9 fra Aroer, som ligger ved Arnons Bæks Bred, og fra den Stad, som er midt i Dalen, og alt det jævne (Land) ved Medba indtil Dibon, 10 og alle Sihons Stæder, Amoriternes Konges, som regjerede i Hesbon, indtil Ammons Børns Landemærke, 11 og Gilead, og de Gesuriters og Maachathiters Landemærke, og alt Hermons Bjerg og alt Basan indtil Salcha, 12 alt Ogs Rige i Basan, som regjerede i Astharoth og i Edrei; han var overbleven af de øvrige Kjæmper, og Mose slog dem og fordrev dem. 13 Men Israels Børn fordreve ikke de Gesuriter og Maachathiter, men Gesur og Maachath boede iblandt Israel indtil denne Dag. 14 Aleneste Levi Stamme gav han ikke Arv; Herrens, Israels Guds, Ildoffere, de ere hans Arv, saasom han sagde til ham.
  • Jos 19:28-29 : 28 Og Ebron og Rehob og Hammon og Kana, indtil den store (Stad) Zidon. 29 Og Landemærket vender om mod Rama og indtil den faste Stad Tyrus; og Landemærket vender om til Hosa, og dets Udgang er ved Havet, (og strækker sig) efter Snoren til Achsib.
  • Sal 45:12 : 12 Saa skal Kongen faae Lyst til din Deilighed; thi han, han er din Herre, og du skal tilbede ham.
  • Sal 87:4 : 4 Jeg vil komme Rahab og Babel ihu iblandt dem, som kjende mig; see, (man skal sige om) Philisterne og Tyrierne med Morianerne: Denne er født der.
  • Jes 23:1-9 : 1 En Byrde over Tyrus: Hyler, I Tharsis-Skibe! thi den er ødelagt, (saa der er) ikke et Huus, (og) Ingen kommer derind; fra Kithims Land aabenbares dette for dem. 2 I Indbyggere paa Øen! tier, (og de Kjøbmænd) af Zidon, som fore over Havet, de, som fyldte dig, 3 og hvis Indkomme var Sæden ved Sichor, den Høst ved Strømmen, (som førtes) over de store Vande; og den var Hedningernes Stabelstad. 4 Skam dig, Zidon! thi Havet siger, (ja) Befæstningen ved Havet, sigende: Jeg er ikke i Fødselsnød, og føder ikke, og opdrager ikke unge Karle, jeg opføder (ikke heller) Jomfruer. 5 Ligesom der Rygtet (kom) om Ægypten, (saa) skal man blive bange, naar (man hører) Rygtet om Tyrus. 6 Farer over til Tharsis, hyler, I Indbyggere paa Øen! 7 Er denne eders glædelige Stad? dens Fødder skulle føre den bort fra dens forrige gamle Tilstand, langt bort, til at være fremmed. 8 Hvo haver raadslaget dette over Tyrus, den, som kronede (Andre), hvis Kjøbmænd vare Fyrster, hvis Kræmmere vare de Herligste i Landet? 9 Den Herre Zebaoth haver raadslaget det for at besmitte al den deiligste Herlighed, for at gjøre de Herlige i Landet ringe. 10 Far igjennem dit Land, som en Strøm, du Tharsis Datter! (der er) intet Bælte ydermere. 11 Han udrakte sin Haand over Havet, bevægede Rigerne; Herren bød over Canaan, at ødelægge dens Befæstninger. 12 Og han sagde: Du skal ikke blive ved ydermere at fryde dig, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! (bort) til Kithim, gjør dig rede, drag hen over, (men) du skal end ikke der have Hvile. 13 See, (anlangende) de Chaldæers Land, (saa) haver dette Folk ikke (længe) været til, Assur haver grundfæstet det af Ørkens Indbyggere; de have opreist Vagttaarne deri, opført Paladser deri, (men) han gjorde det til en forfalden (Steenhob). 14 Hyler, I Tharsis-Skibe! thi eders Befæstning er forstyrret. 15 Og det skal skee paa den samme Dag, da skal Tyrus blive glemt halvfjerdsindstyve Aar, som er een Konges Dage; (men) naar halvfjerdsindstyve Aar ere tilende, skal Tyrus blive ligesom en Horevise. 16 Tag Harpe, gak omkring i Staden, du forglemte Hore! leg vel paa Strængeleg, syng meget, paa det du maa ihukommes (igjen). 17 Thi det skal skee, efterat halvfjerdsindstyve Aar ere tilende, da skal Herren hjemsøge Tyrus, og den skal komme til sin Horeløn igjen, og bedrive Horeri med alle Riger paa Jorden, (som ere) paa Jordens Kreds. 18 Men dens Kjøbmandskab og dens Horeløn skal være Herren hellig, det skal ikke samles til Liggendefæ, ei heller henlægges; thi de, som boe for Herrens Ansigt, skulle have dens Kjøbmandskab, at de maae æde og blive mætte og dækkes varigen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 25 Og der fulgte ham meget Folk fra Galilæa og Decapolis og Jerusalem og Judæa og fra hiin Side Jordan.

  • 7 Og Jesus veg hen med sine Disciple til Søen; og en stor Mængde fra Galilæa og fra Judæa fulgte ham,

  • 17 Og han gik ned med dem og stod paa en Slette; og hans Disciples Skare og en stor Hob Folk fra hele Judæa og Jerusalem, og Tyrus og Sidon, der ligge ved Havet,

  • 1 Men der han gik ned af Bjerget, fulgte ham meget Folk.

  • 78%

    1 Og det skede, der Jesus havde endt disse Ord, drog han bort fra Galilæa og kom til Judæas Grændser paa hiin Side Jordan.

    2 Og meget Folk fulgte ham, og han helbredede dem sammesteds.

  • 2 Og meget Folk fulgte ham, fordi de saae hans Tegn, som han gjorde paa de Syge.

  • 77%

    9 Og han sagde til sine Disciple, at et lidet Skib skulde være tilrede til ham formedelst Mængden, at de ikke skulde trænge ham.

    10 Thi han helbredede Mange, saa at saa Mange, som havde Plager, trængte ind paa ham, at de kunde røre ved ham.

  • 31 Og der han gik ud igjen fra Tyri og Sidons Egne, kom han til den galilæiske Sø, midt igjennem Decapolis Egne.

  • 13 Og han gik ud igjen til Søen; og alt Folket kom til ham, og han lærte dem.

  • 76%

    29 Og Jesus gik derfra frem og kom til den galilæiske Sø; og han gik op paa Bjerget og satte sig der.

    30 Og meget Folk kom til ham, som havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange Andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredede dem,

    31 saa at Folket forundrede sig, der de saae, at de Stumme talede, Krøblinger vare helbredede, Halte gik og Blinde saae; og de prisede Israels Gud.

  • 2 Og meget Folk forsamledes til ham, saa at han steg i Skibet og satte sig; og alt Folket stod paa Strandbredden.

  • 18 Men der Jesus saae meget Folk omkring sig, befoel han at fare hen til hiin Side.

  • 21 Og Jesus gik bort derfra og drog hen til Tyri og Sidons Egne.

  • 15 Men Talen om ham kom mere og mere ud, og meget Folk kom tilsammen, for at høre og at helbredes af ham af deres Skrøbeligheder.

  • 34 Og see, den ganske Stad gik ud at møde Jesum; og der de saae ham, bade de ham, at han vilde vige fra deres Egne.

  • 75%

    33 Og Folket saae dem fare bort, og Mange kjendte ham; og de løb derhen til fods fra alle Stæderne, og kom førend de, og kom til ham.

    34 Og Jesus gik ud (af Skibet) og saae meget Folk, og han ynkedes inderligen over dem, thi de vare som Faar, der have ingen Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.

  • 75%

    13 Og der Jesus det hørte, veg han bort derfra udi et Skib til et øde Sted afsides; og der Folket det hørte, fulgte de ham tilfods fra Stæderne.

    14 Og der Jesus gik frem, saae han meget Folk, og han ynkedes inderligen over dem og helbredede deres Syge.

  • 75%

    20 Og han gik bort og begyndte at udraabe i Decapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og de forundrede sig alle.

    21 Og der Jesus igjen var faret i Skibet til hiin Side, forsamledes meget Folk til ham; og han var ved Søen.

  • 45 Men der (den Spedalske) kom ud, begyndte han at prædike meget og udsprede Rygtet om denne Sag, saa at (Jesus) kunde ikke mere gaae aabenbart ind i Staden; men han var udenfor paa øde Steder, og allevegne fra kom de til ham.

  • 1 Og han begyndte atter at lære ved Søen, og meget Folk forsamledes til ham, saa at han maatte træde ind i Skibet og sidde paa Søen; og alt Folket var paa Landet ved Søen.

  • 29 Og der de gik ud fra Jericho, fulgte ham meget Folk.

  • 24 Og han stod op og gik derfra til Tyri og Sidons Grændser, og gik ind i et Huus og vilde Ingen lade vide det; og det kunde dog ikke blive skjult.

  • 15 Men der Jesus mærkede det, veg han bort derfra; og meget Folk fulgte ham, og han helbredede dem alle.

  • 5 Da udgik Jerusalem til ham, og det ganske Judæa og alt Landet omkring Jordan.

  • 11 Men der Folket fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talede til dem om Guds Rige, og lægede dem, som havde Lægedom behov.

  • 4 Men som meget Folk var tilsammen, og de af Stæderne reiste til ham, sagde han ved en Lignelse:

  • 1 Og han stod op og kom derfra til Judæas Grændser, igjennem (Landet) paa hiin Side Jordan, og Folket gik atter til ham i Hobetal; og han lærte dem atter, som han pleiede.

  • 33 Og den ganske Stad var forsamlet for Døren.

  • 1 Men det begav sig, der Folket trængte sig ind paa ham, for at høre Guds Ord, og han stod ved den Sø Genezareth,

  • 35 Og der Folket paa samme Sted kjendte ham, sendte de ud i det ganske Land trindt omkring og førte alle dem, som havde ondt, til ham.

  • 37 Men det begav sig Dagen derefter, der de kom ned af Bjerget, da kom meget Folk ham imøde.

  • 72%

    14 Og da han kom til Disciplene, saae han meget Folk omkring dem, og de Skriftkloge, som tvistede med dem.

    15 Og strax, der alt Folket saae ham, betoges de af Frygt, og de løb til og hilsede ham.

  • 24 Og han gik bort med ham, og meget Folk fulgte ham, og de trængte ham.

  • 1 I de samme Dage, da der var saare meget Folk, og de havde Intet at æde, kaldte Jesus sine Disciple til sig og sagde til dem:

  • 39 Og der han havde ladet Folket fare, gik han i Skibet og kom til Magdalæ Grændser.

  • 28 Men hans Rygte udkom strax i alt det omkringliggende Land i Galilæa.

  • 1 Og han traadte ind i Skibet, og foer over og kom til sin egen Stad.

  • 42 Men der det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted, og Folket ledte efter ham, og de kom hen til ham, og de holdt ham, at han ikke skulde gaae fra dem.

  • 37 Og den hele Almue i de Gadareners omliggende Land bad ham, at han vilde gaae fra dem; thi de vare betagne med stor Frygt. Men han traadte ind i Skibet og vendte tilbage igjen.

  • 1 Og han gik ud derfra og kom til sit Fædreneland; og hans Disciple fulgte ham.

  • 20 Og de kom til Huset; og Folket kom atter tilsammen, saa at de kunde end ikke (komme til at) faae Mad.

  • 10 Og strax traadte han i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthæ Egne.