Markus 7:9
Og han sagde til dem: Smukt aflægge I Guds Bud, paa det I kunne holde eders Anordning.
Og han sagde til dem: Smukt aflægge I Guds Bud, paa det I kunne holde eders Anordning.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Og der de saae Nogle af hans Disciple æde Brød med almindelige, det er, med utoede Hænder, lastede de det.
3 — Thi Pharisæerne og alle Jøderne æde ikke, uden ofte at toe Hænderne, saasom de holde de Gamles Anordninger;
4 og (hvad der kommer) fra Torvet, æde de ikke, uden at toe det, og der ere mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, med at toe Bægere og Kruus og Kobberkar og Bænke. —
5 Derefter spurgte Pharisæerne og de Skriftkloge ham ad: Hvi vandre ikke dine Disciple efter de Gamles Anordning, men æde Brød med utoede Hænder?
6 Men han svarede og sagde til dem: Esaias haver spaaet ret om eder, I Øienskalke! som skrevet er: Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt fra mig.
7 Men de dyrke mig forgjæves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskenes Bud.
8 Thi I forlade Guds Bud og holde Menneskers Anordning med at toe Kruus og Bægere; og I gjøre mange andre saadanne Ting.
2 Hvi overtræde dine Disciple de Gamles Skik? thi de toe ikke deres Hænder, naar de æde Brød.
3 Men han svarede og sagde til dem: Hvi overtræde og I Guds Bud for eders Skiks Skyld?
4 Thi Gud haver budet, sigende: Ær Fader og Moder, og: Hvo, som bander Fader eller Moder, skal visselig døe.
5 Men I sige: Hvo, som siger til Fader eller Moder: Det er en Gave (til Templet) det, som du af mig skulde være hjulpen med, han maa ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder.
6 Og I have tilintetgjort Guds Bud for eders Skiks Skyld.
7 I Øienskalke! Esaias spaaede retteligen om eder, idet han sagde:
8 Dette Folk holder sig nær til mig med sin Mund og ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt fra mig.
9 Men de dyrke mig forgjæves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.
10 Og han kaldte Folket til sig og sagde til dem: Hører til og forstaaer!
10 Thi Moses haver sagt: Ær din Fader og din Moder; og: Hvo, som bander Fader eller Moder, skal visseligen døe.
11 Men I sige: Naar Nogen siger til Fader eller Moder: Det, som du af mig skulde være hjulpen med, (er en) Corban, det er, en Gave (til Templet),
12 saa tilstede I ham ikke ydermere at gjøre sin Fader eller sin Moder nogen (Hjælp).
13 Og I gjøre Guds Ord til Intet formedelst eders Anordning, som I have paalagt, og I gjøre mange saadanne lignende Ting.
14 Og han kaldte alt Folket til sig og sagde til dem: Hører mig Alle og forstaaer.
39 Men Herren sagde til ham: I Pharisæer rense nu Bægere og Fade udvortes, men det, som er indeni eder, er fuldt af Rov og Ondskab.
22 hvilket Alt er til Fordærvelse ved Misbrug —efter Menneskenes Bud og Lærdomme?
30 Men Pharisæerne og de Lovkyndige foragtede Guds Raad dem selv angaaende, og bleve ikke døbte af ham.
19 Haver ikke Moses givet eder Loven? og Ingen af eder holder Loven? Hvi søge I at slaae mig ihjel?
3 Men han svarede og sagde til dem: Hvad haver Moses budet eder?
15 Og han sagde til dem: I ere de, som retfærdiggjøre eder selv for Menneskene, men Gud kjender eders Hjerter; thi hvad som er høit iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
25 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I rense Bægere og Fade udvortes, men indentil ere de fulde af Rov og Uretfærdighed.
26 Du blinde Pharisæer! rens først det, som er indeni Bægeret og Fadet, at ogsaa det Udvortes paa dem kan blive reent.
19 Du veed Budene: Du skal ikke bedrive Hor; du skal ikke slaae ihjel; du skal ikke stjæle; du skal ikke sige falskt Vidnesbyrd; du skal ikke besvige; ær din Fader og din Moder.
3 Alt det derfor, som de sige eder, at I skulle holde, det holder og gjører; men gjører ikke efter deres Gjerninger; thi de sige det vel, men gjøre det ikke.
4 Thi de binde svære Byrder, hvilke man vanskelig kan bære, og lægge Menneskene dem paa Skuldrene; men selv ville de ikke bevæge dem med deres Finger.
14 og ikke agte paa jødiske Fabler og Menneskers Bud, som vende sig fra Sandheden.
20 Du veed Budene: Du skal ikke bedrive Hor; du skal ikke slaae ihjel; du skal ikke stjæle; du skal ikke sige falskt Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.
51 I haarde Halse og uomskaarne paa Hjerte og Øren! I imodstaae altid den Hellig-Aand; som eders Fædre, saa og I.
52 Hvilken af Propheterne forfulgte ikke eders Fædre? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte den Retfærdiges Tilkommelse, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
22 Moses gav eder Omskjærelsen, — ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene — og I omskjære et Menneske paa Sabbaten.
23 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I give Tiende af Mynte og Dild og Kummen, og efterlade de Ting i Loven, som ere svarere, nemlig Ret og Barmhjertighed og Tro; disse Ting burde man at gjøre, og ikke forsømme de andre.
6 Men vi byde eder, Brødre! i vor Herres Jesu Christi Navn, at I holde eder fra hver Broder, som omgaaes uskikkeligen og ikke efter den Lærdom, som han annammede af os.
6 Giver ikke Hundene det Hellige; kaster ikke heller eders Perler for Svinene, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder, og vende sig og sønderrive eder.
42 Men vee eder, I Pharisæer! at I give Tiende af Mynte og Ruder og allehaande Madurter, og gaae Ret og Guds Kjærlighed forbi; disse Ting burde man at gjøre, og ikke forsømme de andre.
4 Thi han skal komme din Søn til at vige fra mig, og de skulle tjene andre Guder, og saa optændes Herrens Vrede imod eder, og han skal snart ødelægge eder.
5 Og Jesus svarede og sagde til dem: Formedelst eders Hjerters Haardhed skrev han eder dette Bud.
7 Men dersom I havde kjendt, hvad det er: "Jeg haver Behag i Miskundhed og ikke i Offer", da havde I ikke fordømt de Uskyldige.
8 Du foragtede mine Helligdomme og vanhelligede mine Sabbater.
18 Der skeer altsaa en Afskaffelse af det foregaaende Bud, fordi det var svagt og unyttigt,
2 Men der Pharisæerne saae det, sagde de til ham: See, dine Disciple gjøre det, som ikke er tilladt at gjøre om Sabbaten.
7 De sagde til ham: Hvorfor bød da Moses at give Skilsmissebrev og skille sig fra hende?
20 Disse ere de Ting, som gjøre Mennesket ureent; men at æde med utoede Hænder, gjør ikke Mennesket ureent.
18 Men som Jesus havde mærket deres Ondskab, sagde han: I Øienskalke! hvi friste I mig?