Matteus 13:57
Og de forargedes over ham. Men Jesus sagde til dem: En Prophet er ikke foragtet uden i sit Fædreneland og i sit Huus.
Og de forargedes over ham. Men Jesus sagde til dem: En Prophet er ikke foragtet uden i sit Fædreneland og i sit Huus.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og han gik ud derfra og kom til sit Fædreneland; og hans Disciple fulgte ham.
2Og der Sabbaten kom, begyndte han at lære i Synagogen; og Mange, som hørte det, forundrede sig saare og sagde: Hvorfra haver denne Saadant? og hvad er det for en Viisdom, som ham er given, at ogsaa saadanne kraftige Gjerninger skee ved hans Hænder?
3Er denne ikke den Tømmermand, Mariæ Søn, men Jakobs og Jose og Judæ og Simons Broder? ere ikke og hans Søstre her hos os? Og de forargedes over ham.
4Men Jesus sagde til dem: En Prophet er ikke foragtet uden i sit Fædreneland og iblandt sine Slægtninge og i sit Huus.
5Og han kunde der slet ingen kraftig Gjerning gjøre, undtagen at han lagde Hænderne paa nogle faa Syge og helbredede dem.
6Og han forundrede sig over deres Vantro, og gik omkring i Byerne og lærte.
44Thi Jesus vidnede selv, at en Prophet bliver ikke æret i sit eget Fædreneland.
22Og de gave ham alle Berømmelse, og forundrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og sagde: Er ikke denne Josephs Søn?
23Og han sagde til dem: I ville vist sige dette Ordsprog til mig: Læge, læg dig selv! saa store Ting, som vi have hørt skee i Capernaum, gjøre du ogsaa her i dit Fædreneland.
24Men han sagde: Sandelig siger jeg eder, at ingen Prophet er vel antagen i sit Fædreneland.
58Og han gjorde ikke der mange kraftige Gjerninger formedelst deres Vantro.
54Og han kom til sit Fædreneland og lærte dem i deres Synagoge, saa at de forundrede sig saare og sagde: Hvorfra haver denne saadan Viisdom og de kraftige Gjerninger?
55Er denne ikke den Tømmermands Søn? hedder ikke hans Moder Maria? og hans Brødre Jakob og Joses og Simon og Judas?
56Og ere ikke alle hans Søstre hos os? Hvorfra haver denne da dette altsammen?
11Han kom til sit Eget, og (hans) Egne annammede ham ikke.
5Thi hans Brødre troede ikke heller paa ham.
6Og salig er den, som ikke forarges over mig.
53Og de annammede ham ikke, fordi hans Ansigt var vendt til at vandre til Jerusalem.
37Men alligevel han havde gjort saa mange Tegn for deres Øine, troede de dog ikke paa ham,
38at Propheten Esaias Tale skulde fuldkommes, som han haver sagt: Herre, hvo haver troet det, han hørte af os, og for hvem er Herrens Arm aabenbaret?
23og salig er den, som ikke forarges paa mig.
36Og Menneskets Huusfolk skulle være hans Fjender.
19Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke komme ham i Tale for Folket.
20Og det blev ham tilkjendegivet af Nogle, som sagde: Din Moder og dine Brødre staae udenfor og ville see dig.
27Thi de, som boe i Jerusalem, og deres Øverster, der de ikke kjendte denne, opfyldte de ogsaa, idet de fordømte ham, Propheternes Ord, som blive læste hver Sabbat;
52De svarede og sagde til ham: Mon du og være fra Galilæa? Randsag og see, at der er ikke en Prophet opreist af Galilæa.
53Og hver gik til sit Huus.
12Derefter drog han ned til Capernaum, han og hans Moder og hans Brødre og hans Disciple; og de bleve der ikke mange Dage.
14Og i dem fuldkommes Esaiæ Spaadom, som siger: Med Hørelsen skulle I høre og ingenlunde forstaae, og seende skulle I see og ingenlunde kjende.
30Thi de sagde: Han haver en ureen Aand. —
31Da kom hans Brødre og Moder og stode udenfor, sendte til ham og lode ham, kalde.
20Da begyndte han at skamme de Stæder ud, i hvilke hans fleste kraftige Gjerninger vare gjorte, fordi de havde ikke omvendt sig.
50Og de forstode ikke det Ord, som han talede til dem.
5Men han skal sige: Jeg er ingen Prophet, jeg er en Mand, som dyrker Jorden; thi man haver lært mig saa at forhverve mit Brød fra min Ungdom af.
6Og dersom Nogen siger til ham: Hvad ere disse Vunder i dine Hænder? da skal han sige: (Det er de Vunder,) med hvilke jeg er slagen i deres Huus, som elskede mig.
6Thi Sønnen ringeagter Faderen, Datteren sætter sig op imod sin Moder, Sønnens Hustru imod sin Mands Moder; en Mands Fjender ere hans Huusfolk.
37Og Rygtet om ham udspredtes alle vegne i det omkringliggende Land.
48Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: Hvo er min Moder, og hvilke ere mine Brødre?
13Og dersom samme Huus er det værd, da komme eders Fred over det, men er det ikke det værd, da vende eders Fred til eder igjen.
37Og han tilstedede Ingen at følge med sig, uden Petrus og Jakobus og Johannes, Jakobi Broder.
29Og de stode op og stødte ham ud udenfor Staden, og førte ham op paa det Høieste af Bjerget, paa hvilket deres Stad var bygget, for at styrte ham ned.
61Men der Jesus vidste ved sig selv, at hans Disciple knurrede over dette, sagde han til dem: Forarger dette eder?
46Og de tragtede efter at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de holdt ham for en Prophet.
40Derfor sagde Mange af Folket, som hørte den Tale: Denne er sandelig den Prophet.
12Da gik hans Disciple frem og sagde til ham: Veed du, at Pharisæerne have forarget sig, der de hørte den Tale?
1Men han sagde til Disciplene: Det er umuligt, at Forargelser ei skulde komme; men vee den, ved hvilken de komme.
6Da gik Jesus bort med dem; men der han nu var ikke langt fra Huset, sendte Høvedsmanden (Nogle af sine) Venner til ham og lod ham sige: Herre, umag dig ikke; thi jeg er ikke værd, at du gaaer ind under mit Tag.
24Men Jesus selv betroede sig ikke til dem, fordi han kjendte Alle,
42Og de sagde: Er ikke dette Jesus, Josephs Søn, hvis Fader og Moder vi kjende? hvorledes siger da denne: Jeg er kommen ned af Himmelen?
33Og han svarede dem og sagde: Hvo er min Moder eller mine Brødre?