Matteus 20:30
Og see, to Blinde sadde ved Veien, og der de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: Herre, Davids Søn, forbarm dig over os!
Og see, to Blinde sadde ved Veien, og der de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: Herre, Davids Søn, forbarm dig over os!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26 Og dette Rygte kom ud i det hele Land.
27 Og der Jesus gik derfra, fulgte ham to Blinde, som raabte og sagde: Du Davids Søn, forbarm dig over os!
28 Men der han kom ind i Huset, gik de Blinde til ham, og Jesus siger til dem: Tro I, at jeg kan gjøre dette? De sige til ham: Ja, Herre!
29 Da rørte han ved deres Øine og sagde: Eder skee efter eders Tro.
30 Og deres Øine bleve aabnede; og Jesus bød dem strengeligen og sagde: Seer til, at Ingen faaer det at vide.
31 Men Folket truede dem, at de skulde tie; men de raabte mere og sagde: Herre, Davids Søn, forbarm dig over os!
32 Og Jesus blev staaende, og kaldte ad dem og sagde: Hvad ville I, jeg skal gjøre eder?
33 De sagde til ham: Herre! at vore Øine maatte oplades.
34 Men Jesus ynkedes inderligen og rørte ved deres Øine. Og strax bleve deres Øine seende, og de fulgte ham.
46 Og de kom til Jericho, og der han gik ud af Jericho tilligemed sine Disciple og meget Folk, sad Timæi Søn, Bartimæus den Blinde, ved Veien og tiggede.
47 Og der han hørte, at det var Jesus, den Nazaræer, begyndte han at raabe og sige: Jesu, du Davids Søn, forbarm dig over mig!
48 Og Mange truede ham, at han skulde tie; men han raabte meget mere: Du Davids Søn, forbarm dig over mig!
49 Og Jesus stod stille og sagde, de skulde kalde ham; og de kaldte den Blinde og sagde til ham: Vær frimodig, staa op, han kalder ad dig.
50 Men han kastede sin Overkjortel, stod op og kom til Jesum.
51 Og Jesus svarede og sagde til ham: Hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men den Blinde sagde til ham: Rabboni! at jeg kan vorde seende.
52 Men Jesus sagde til ham: Gak bort, din Tro haver frelst dig. Og strax blev han seende og fulgte Jesum paa Veien.
35 Men det skede, der han kom nær til Jericho, sad en Blind ved Veien og tiggede.
36 Men der denne hørte Folket gaae forbi, udspurgte han, hvad dette var.
37 Men de forkyndte ham, at Jesus den Nazaræer kom forbi.
38 Og han raabte og sagde: Jesu, du Davids Søn, forbarm dig over mig!
39 Og de, som gik foran, truede ham, at han skulde tie; men han raabte meget mere: Du Davids Søn, forbarm dig over mig!
40 Da stod Jesus stille og bød ham føres til sig; men der han kom nær til (ham), spurgte han ham ad og sagde:
41 Hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men han sagde: Herre, at jeg maa blive seende.
42 Og Jesus sagde til ham: Bliv seende! din Tro haver frelst dig.
43 Og strax blev han seende, og fulgte ham og prisede Gud; og alt Folket, som saae det, lovede Gud.
29 Og der de gik ud fra Jericho, fulgte ham meget Folk.
13 Og de opløftede Røsten og sagde: Jesu, Mester, forbarm dig over os!
22 Og han kom til Bethsaida; og de førte en Blind til ham og bade ham, at han vilde røre ved ham.
23 Og han tog den Blinde ved Haanden og ledede ham hen udenfor Byen, spyttede i hans Øine, lagde Hænderne paa ham og spurgte ham, om han saae Noget.
24 Og han saae op og sagde: Jeg seer Mennesker gaaende omkring, ligesom (jeg saae) Træer.
1 Og da han gik frem, saae han et Menneske, som var blindfødt.
2 Og hans Disciple spurgte ham og sagde: Mester! hvo haver syndet? denne eller hans Forældre, (efterdi) at han er blindfødt?
22 Da blev en Besat ført til ham, som var blind og stum, og han helbredede ham, saa at den Blinde og Stumme baade talede og saae.
23 Og alt Folket forfærdedes og sagde: Mon denne ikke er den Davids Søn?
30 Og meget Folk kom til ham, som havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange Andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredede dem,
31 saa at Folket forundrede sig, der de saae, at de Stumme talede, Krøblinger vare helbredede, Halte gik og Blinde saae; og de prisede Israels Gud.
22 Og see, en cananæisk Qvinde kom fra de samme Egne, raabte og sagde til ham: Herre, Davids Søn, forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af Djævelen.
23 Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans Disciple til ham, bade ham og sagde: Skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.
14 Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og faldt paa Knæ for ham og sagde:
14 Og der gik Blinde og Halte til ham i Templet, og han helbredede dem.
15 Men der de Ypperstepræster og Skriftkloge saae de Undergjerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Templet og sagde: Hosanna den Davids Søn! bleve de vrede og sagde til ham:
8 Men der Folket det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.
35 Da gik Jakobus og Johannes, Zebedæi Sønner, til ham og sagde: Mester! vi ønske, at du skal gjøre os det, vi ville bede om.
36 Men han sagde til dem: Hvad ville I, at jeg skal gjøre eder?
8 Da sagde Naboerne og de, som før havde seet ham, at han var blind: Er denne ikke den, som sad og tiggede?
38 Og see, en Mand iblandt Folket raabte og sagde: Mester! jeg beder dig, see til min Søn; thi han er min eenbaarne.
32 Og de førte en Døv til ham, som besværlig kunde tale; og de bade ham, at han vilde lægge Haanden paa ham.
16 Men salige ere eders Øine, at de see, og eders Øren, at de høre.
9 Men Folket, som gik foran og fulgte efter, raabte og sagde: Hosanna den Davids Søn! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste!
28 Og der han kom paa hiin Side til de Gergeseners Land, mødte ham to Besatte, som kom ud af Gravene og vare saare grumme, saa at Ingen kunde vandre ad den Vei.