Matteus 24:8
Men alle disse Ting skulle være en Begyndelse til Smerterne.
Men alle disse Ting skulle være en Begyndelse til Smerterne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Men naar I høre om Krig og Krigsrygte, da forskrækkes ikke; thi det maa skee, men Enden er ikke endda.
8Thi Folk skal opreise sig mod Folk og Kongerige mod Kongerige, og der skal skee Jordskjælv her og der, og der skal være Hunger og Oprør. Disse Ting ere en Begyndelse til Smerterne.
9Men seer I eder selv for; thi de skulle overantvorde eder til Raadet og til Synagoger; I skulle hudstryges og stilles for Fyrster og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
6Men I skulle høre Krige og Rygte om Krige. Seer til, at I ikke forskrækkes; thi dette maa altsammen skee, men Enden er ikke endda.
7Thi Folk skal opreise sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hunger og Pestilentser og Jordskjælv her og der.
9Da skulle de overantvorde eder til Trængsel og slaae eder ihjel, og I skulle hades af alle Folk for mit Navns Skyld.
10Og da skulle Mange forarges og forraade hverandre og hade hverandre.
11Og mange falske Propheter skulle opstaae og forføre Mange.
12Og efterdi Uretfærdighed bliver mangfoldig, skal Kjærligheden blive kold i Mange.
13Men hvo, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.
14Og dette Riges Evangelium skal prædikes i den ganske Verden til et Vidnesbyrd for alle Folk; og da skal Enden komme.
15Naar I da see, at Ødelæggelsens Vederstyggelighed, om hvilken Propheten Daniel haver talet, staaer paa det hellige Sted, — hvo, som det læser, give Agt derpaa! —
16da flye paa Bjergene hvo, som er i Judæa,
9Men naar I faae høre om Krige og Oprør, da forfærdes ikke; thi dette bør først at skee, men Enden er ikke strax.
10Da sagde han til dem: Folk skal opreise sig mod Folk, og Rige mod Rige.
11Og der skal skee store Jordskjælv her og der, og Hunger og Pestilentser, og skee skrækkelige Ting og store Tegn fra Himmelen.
12Men før alt dette skulle de lægge Haand paa eder og forfølge eder, og overantvorde eder i Synagoger og Fængsler, og føre eder for Konger og Fyrster for mit Navns Skyld.
19Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die i de Dage!
20Men beder, at eders Flugt skal ikke skee om Vinteren, ei heller om Sabbaten;
21thi da skal der være saa stor en Trængsel, som ikke haver været fra Verdens Begyndelse hidindtil, og som ikke heller skal blive.
19Thi i de Dage skal være saa stor en Trængsel, som ikke haver været fra Skabningens Begyndelse, hvilken Gud skabte, indtil nu, og som ikke heller skal blive.
22Thi disse ere Hevns Dage, at Alt, hvad skrevet er, skal fuldkommes.
23Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die i de Dage; thi der skal være stor Nød paa Jorden og Vrede over dette Folk.
24Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne, og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
25Og der skal skee Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse, naar Havet og Bølgerne bruse,
26naar Menneskene forsmægte af Frygt og af de Tings Forventelse, som skulle komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle røres.
33Saaledes og I, naar I see alt dette, da vider, at han er nær for Dørene.
34Sandelig siger jeg eder: Denne Slægt skal ikke forgaae, førend dette skeer altsammen.
8Og de skulle forfærdes, Veer og Smerter skulle betage dem, de skulle blive bange som den, der føder; de skulle forundre sig, den Ene over den Anden, deres Ansigter (skulle blusse som) Luer.
23Men seer I eder for; see, jeg haver sagt eder Alt forud.
24Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes og Maanen ikke give sit Skin,
29Men strax efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin, og Stjernerne falde af Himmelen, og Himmelens Kræfter røres.
30Og da skal Menneskens Søns Tegn aabenbares i Himmelen, og da skulle alle Jordens Slægter hyle, og de skulle see Menneskens Søn komme i Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.
22Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Smerte indtil nu.
17Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
29ligesaa og I, naar I see, at disse Ting skee, vider, at (Christus) er nær for Dørene.
30Sandelig siger jeg eder: Denne Slægt skal ingenlunde forgaae, førend disse Ting skee allesammen.
24Vi have hørt Rygte derom, vore Hænder ere nedsjunkne; Angest haver betaget os, (ja) Smerte, som hendes, der føder.
3Thi naar de sige: Fred og Tryghed! da skal Fordærvelsen hastigen staae over dem, ligesom Veerne over den Frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undflye.
22Og han skal see til Jorden, og see, (der skal være) Angest og Mørkhed; Han skal være formørket ved Trængsel, og han skal bortdrives i Dunkelhed.
35Thi den skal komme som en Snare over alle dem, som boe paa den ganske Jordens Kreds.
28Men naar disse Ting begynde at skee, da seer op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til.
21Men en Broder skal forraade den anden til Døden, og en Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op mod Forældre og aflive dem.
12Men en Broder skal overantvorde den anden til Døden, og Faderen Barnet, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slaae dem ihjel.
13Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld; men hvo, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.
2og hun var frugtsommelig og raabte i Barnsnød, og havde haarde Fødselssmerter.
19Landet skal aldeles sønderslaaes, Landet skal aldeles sønderrives, Landet skal aldeles bevæges.
7Mosten sørger, Viintræet vansmægter, alle (de, som vare) glade af Hjertet, sukke.
2Men Jesus sagde til dem: See I ikke alt dette? Sandelig siger jeg eder: Her skal ikke lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes.