1 Tessalonikerne 5:3
Thi naar de sige: Fred og Tryghed! da skal Fordærvelsen hastigen staae over dem, ligesom Veerne over den Frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undflye.
Thi naar de sige: Fred og Tryghed! da skal Fordærvelsen hastigen staae over dem, ligesom Veerne over den Frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undflye.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.
4 Men I, Brødre! I ere ikke i Mørket, saa at den Dag skulde som en Tyv overraske eder.
25 Ødelæggelse kommer, og de skulle søge Fred, og den skal ikke (findes).
8 Og de skulle forfærdes, Veer og Smerter skulle betage dem, de skulle blive bange som den, der føder; de skulle forundre sig, den Ene over den Anden, deres Ansigter (skulle blusse som) Luer.
9 See, Herrens Dag kommer, (den er) grum, og (der er) Fortørnelse og grum Vrede hos til at gjøre Landet til en Ødelæggelse og at udslette deraf Syndere derudi.
19 Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die i de Dage!
35 Thi den skal komme som en Snare over alle dem, som boe paa den ganske Jordens Kreds.
17 Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
18 Men beder, at eders Flugt ikke maa skee om Vinteren.
11 Og de lægede mit Folks Datters Forstyrrelse, som (om den havde været) ringe, og sagde: Fred! Fred! dog der var ikke Fred.
27 naar det kommer som en Ødelæggelse, det, som I frygte for, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder.
5 thi saa sagde Herren: Vi høre Forfærdelses Røst; der er Frygt og ikke Fred.
14 Og de lægede mit Folks Datters Forstyrrelse, som om den havde været ringe, og sagde: Fred! Fred! dog der var ikke Fred.
23 Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die i de Dage; thi der skal være stor Nød paa Jorden og Vrede over dette Folk.
47 Der var Forskrækkelse og Hule for os, (ja) Ødelæggelse og Forstyrrelse.
15 See, jeg kommer som en Tyv. Salig er den, som vaager og bevarer sine Klæder, at han ikke skal gaae nøgen, og de skulle see hans Skam.
30 Og det skal bruse derover paa den samme Dag, ligesom Havet bruser, og det skal see til Landet, og see, da er der Mørkhed, Angest, og Lyset skal formørkes i dets Ødelæggelser.
9 Men naar I faae høre om Krige og Oprør, da forfærdes ikke; thi dette bør først at skee, men Enden er ikke strax.
25 Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.
20 Men naar I see Jerusalem beleiret rundt omkring af Krigshære, da mærker, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
10 Men Herrens Dag skal komme som en Tyv om Natten, paa hvilken Himlene skulle forgaae med stort Bulder, men Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og Alt, hvad der er paa den, skal opbrændes.
24 Vi have hørt Rygte derom, vore Hænder ere nedsjunkne; Angest haver betaget os, (ja) Smerte, som hendes, der føder.
25 Gak ikke ud paa Ageren, og gak ikke paa Veien; thi der er Fjendens Sværd, (ja) Rædsel trindt omkring.
39 og de agtede det ikke, indtil Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.
1 See, en Dag kommer fra Herren, da dit Rov skal deles inden i dig.
29 ligesaa og I, naar I see, at disse Ting skee, vider, at (Christus) er nær for Dørene.
14 Men naar I see Ødelæggelsens Vederstyggelighed, om hvilken Propheten Daniel haver talet, staaende der, hvor den ikke bør, — hvo det læser, give Agt derpaa! — da flye til Bjergene de, som ere i Judæa!
3 Lader Ingen bedrage eder i nogen Maade; thi først maa jo Frafaldet komme og det Syndens Menneske aabenbares, Fordærvelsens Søn,
6 Som de saae, saa forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede.
15 Naar I da see, at Ødelæggelsens Vederstyggelighed, om hvilken Propheten Daniel haver talet, staaer paa det hellige Sted, — hvo, som det læser, give Agt derpaa! —
16 da flye paa Bjergene hvo, som er i Judæa,
36 at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde eder sovende.
7 Vee! thi dette er en stor Dag, saa (der har) ingen (været) som den, og det er Nødens Tid for Jakob; dog skal han blive frelst deraf.
17 (Der skal være) Forskrækkelse og Hule og Snare over dig, du Landets Indbygger!
18 Og det skal skee, om Nogen flyer for Forskrækkelsens Lyd, han skal falde i Hulen, og den, som opstiger midt af Hulen, skal fanges i Snaren; thi Sluserne af det Høie skulle oplades, og Jordens Grundvolde bæve.
34 da skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.
21 Hvad vil du sige, naar han skal hjemsøge dig? thi du, du haver (selv) lært dem (at være) Fyrster (og) Høvedsmænd over dig; mon Smerter skulde ikke betage dig som en Qvinde, der føder?
20 Gak, mit Folk! kom i dine inderste Kammere, og luk dine Døre efter dig, skjul dig som et lidet Øieblik, indtil Vreden gaaer over.
33 Saaledes og I, naar I see alt dette, da vider, at han er nær for Dørene.
16 der er Fordærvelse og Elendighed i deres Veie,
17 og de have ikke kjendt Fredens Vei.
40 Seer nu til, at det ikke kommer over eder, som er sagt ved Propheterne:
8 Thi Folk skal opreise sig mod Folk og Kongerige mod Kongerige, og der skal skee Jordskjælv her og der, og der skal være Hunger og Oprør. Disse Ting ere en Begyndelse til Smerterne.
13 Smerter skulle komme paa ham (som) paa hende, der føder; han er ikke en viis Søn, (thi ellers) havde han ikke staaet (saa lang) en Tid i Børnenes Fødselssted.
19 Hvorledes blive de i et Øieblik til en Ødelæggelse? de omkomme, de faae Ende for Forskrækkelser.
1 Vee (dig, du) Ødelægger, du, som dog ikke er bleven ødelagt! og du Troløse, dog man ikke haver handlet troløst imod dig! naar du haver fuldendt at ødelægge, skal du ødelægges, naar du haver gjort Ende paa at handle troløst, skal man handle troløst imod dig.
1 Men viid dette, at i de sidste Dage skulle vanskelige Tider være at forvente.
15 Den samme Dag er Grumheds Dag, Angests og Trængsels Dag, Bulders og Ødelæggelses Dag, Mørkes og Dunkelheds Dag, Skyes og tyk Mørkheds Dag,
15 Thi dette sige vi eder som Herrens Ord, at vi, som leve, som overblive til Herrens Tilkommelse, vi skulle ikke komme forud for de Hensovede.