Matteus 26:63
Men Jesus taug. Og den Ypperstepræst svarede og sagde til ham: Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Christus, den Guds Søn.
Men Jesus taug. Og den Ypperstepræst svarede og sagde til ham: Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Christus, den Guds Søn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
61Denne haver sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det i tre Dage.
62Og den Ypperstepræst stod op og sagde til ham: Svarer du Intet? Hvad vidne disse imod dig?
60Og den Ypperstepræst stod op midt iblandt dem, og spurgte Jesum ad og sagde: Svarer du slet Intet? hvad vidne disse mod dig?
61Men han taug og svarede Intet. Da spurgte den Ypperstepræst ham atter ad og sagde til ham: Er du Christus, den Velsignedes Søn?
62Men Jesus sagde: Jeg er; og I skulle see Menneskens Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme paa Himmelens Skyer.
63Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: Hvad have vi længere Vidner behov?
64Jesus sagde til ham: Du haver sagt det; jeg siger eder endog: Nu herefter skulle I see Menneskens Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme i Himmelens Skyer.
65Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: Han haver bespottet Gud; hvad have vi længere Vidner behov? See, nu have I hørt hans Guds-Bespottelse.
66Hvad tykkes eder? Men de svarede og sagde: Han er skyldig til Døden.
11Men Jesus stod for Landshøvdingen; og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: Er du Jødernes Konge? Men Jesus sagde til ham: Du siger det.
12Og der han blev anklaget af de Ypperstepræster og Ældste, svarede han Intet.
13Da sagde Pilatus til ham: Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?
14Og han svarede ham end ikke til eet Ord, saa at Landshøvdingen forundrede sig saare.
2Og Pilatus spurgte ham ad: Er du den Jødernes Konge? Men han svarede og sagde til ham: Du siger det.
3Og de Ypperstepræster anklagede ham meget.
4Pilatus spurgte ham atter ad og sagde: Svarer du slet Intet? See, hvor meget de vidne imod dig.
5Men Jesus svarede fremdeles Intet, saa at Pilatus maatte forundre sig.
66Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig, og de Ypperstepræster og Skriftkloge, og førte ham op for deres Raad
67og sagde: Er du Christus? siig os det. Men han sagde til dem: Siger jeg eder det, troe I det ikke.
68Men om jeg og spørger, svare I mig ikke eller lade mig løs.
70Men de sagde alle: Er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det.
4Men de, som stode hos, sagde: Skjælder du Guds Ypperstepræst?
21Hvi spørger du mig? spørg dem, som have hørt, hvad jeg talede til dem; see, de vide, hvad jeg haver sagt.
22Men som han det talede, gav en af Svendene, som stod hos, Jesu et Slag paa Munden og sagde: Skal du saaledes svare den Ypperstepræst?
23Jesus svarede ham: Haver jeg talet ilde, da beviis, at det er ondt; men haver jeg talet vel, hvi slaaer du mig?
9Og han gik ind igjen i Domhuset og sagde til Jesum: Hvorfra er du? Men Jesus gav ham ikke Svar.
10Da siger Pilatus til ham: Taler du ikke med mig? veed du ikke, at jeg haver Magt til at korsfæste dig, og at jeg haver Magt til at lade dig løs?
33Da gik Pilatus igjen ind i Domhuset, og kaldte Jesum og sagde til ham: Er du den Jødernes Konge?
34Jesus svarede ham: Taler du dette af dig selv, eller have Andre sagt dig det om mig?
35Pilatus svarede: Mon jeg være en Jøde? Dit Folk og de Ypperstepræster overantvordede dig til mig; hvad haver du gjort?
3Men Pilatus spurgte ham og sagde: Er du den Jødernes Konge? men han svarede ham og sagde: Du siger det.
68Og de sagde: Spaa os, Christe! hvo er den, der slog dig?
1Men den Ypperstepræst sagde: Mon da dette haver sig saaledes?
15Han siger til dem: Men I, hvem sige I mig at være?
16Da svarede Simon Petrus og sagde: Du er Christus, den levende Guds Søn.
19Da spurgte den Ypperstepræst Jesum om hans Disciple og om hans Lærdom.
26Og see, han taler frimodigen, og de sige Intet til ham; mon nu de Øverste virkelig have indseet, at denne er sandelig Christus?
46Og Ingen kunde svare ham et Ord, og Ingen turde ydermere gjøre Spørgsmaal til ham efter den Dag.
9Men han spurgte ham med mange Ord; men han svarede ham Intet.
10Men de Ypperstepræster og Skriftkloge stode og anklagede ham heftig.
7Jøderne svarede ham: Vi have en Lov, og efter denne vor Lov er han skyldig at døe, fordi han haver gjort sig selv til Guds Søn.
29Og han sagde til dem: Men I, hvem sige I, at jeg er? Da svarede Peder og sagde til ham: Du er Christus.
20Men han sagde til dem: Men I, hvem sige I mig at være? Da svarede Peder og sagde: (Du er) Guds Christus.
36sige I da til den, som Faderen haver helliget og sendt til Verden: Du bespotter Gud, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
24Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: Hvorlænge holder du vor Sjæl i Forventning? Dersom du er Christus, da siig os det frit.
43Han forlod sig paa Gud, han frie ham nu, om han haver Behag i ham; thi han haver sagt: Jeg er Guds Søn.
21Da sagde Jødernes Ypperstepræster til Pilatus: Skriv ikke: Den Jødernes Konge, men, at han sagde: Jeg er Jødernes Konge.
64Og de kastede et Klæde over ham og sloge ham i Ansigtet, og spurgte ham og sagde: Spaa! hvo er den, som slog dig?
43Han sagde til dem: Hvorledes kalder da David ham i Aanden en Herre? da han siger:
5De svarede ham: Jesum, den Nazaræer. Jesus siger til dem: Det er mig. Men Judas, som ham forraadte, stod og hos dem.