Matteus 4:8
Atter tog Djævelen ham med sig op paa et saare høit Bjerg, og viste ham alle Verdens Riger og deres Herlighed, og sagde til ham:
Atter tog Djævelen ham med sig op paa et saare høit Bjerg, og viste ham alle Verdens Riger og deres Herlighed, og sagde til ham:
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Men Jesus, fuld af den Hellig-Aand, kom tilbage fra Jordan og blev ført af Aanden i Ørkenen;
2 og han blev fristet fyrretyve Dage af Djævelen. Og han aad slet Intet i de samme Dage, og der de havde Ende, hungrede han omsider.
3 Og Djævelen sagde til ham: Dersom du er Guds Søn, da siig til denne Steen, at den bliver Brød.
4 Og Jesus svarede og sagde til ham: Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve aleneste af Brød, men af hvert Guds Ord.
5 Og Djævelen førte ham op paa et høit Bjerg og viste ham alle Verdens Riger i et Øieblik.
6 Og Djævelen sagde til ham: Jeg vil give dig al denne Magt og disse (Rigers) Herlighed; thi den er mig overantvordet, og jeg giver den til hvem jeg vil.
7 Dersom du nu vil tilbede mig, skal det altsammen høre dig til.
8 Og Jesus svarede ham og sagde: Vig bort bag mig, Satan! thi der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.
9 Og han førte ham til Jerusalem, og satte ham paa Tindingen af Templet og sagde til ham: Dersom du er Guds Søn, da kast dig selv ned herfra.
10 Thi der er skrevet: Han skal befale sine Engle angaaende dig, at bevare dig,
9 Alt dette vil jeg give dig, om du vil falde ned og tilbede mig.
10 Da sagde Jesus til ham: Vig bort, Satan! thi der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.
11 Da forlod Djævelen ham; og see, Englene gik til ham og tjente ham.
3 Og Fristeren gik til ham og sagde: Er du Guds Søn, da siig, at disse Stene blive Brød.
4 Men han svarede og sagde: Der er skrevet: Mennesket lever ikke alene ved Brød, men ved hvert Ord, som udgaaer igjennem Guds Mund.
5 Da tog Djævelen ham med sig til den hellige Stad, og satte ham paa Tindingen af Templet, og sagde til ham:
6 Er du Guds Søn, da kast dig selv her ned; thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen.
7 Da sagde Jesus til ham: Der er atter skrevet: Du skal ikke friste Herren din Gud.
1 Da blev Jesus ført af Aanden til Ørkenen, for at fristes af Djævelen.
12 Og Jesus svarede og sagde til ham: Der er sagt: Du skal ikke friste Herren din Gud.
13 Og der Djævelen havde gjort Ende paa al Fristelsen, veg han fra ham til en Tid.
18 Men han sagde til dem: Jeg saae, at Satanas faldt ned af Himmelen som et Lyn.
2 Og sex Dage derefter tog Jesus Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og førte dem alene afsides op paa et høit Bjerg; og han blev forvandlet for deres Øine.
13 Og han var der i Ørkenen fyrretyve Dage og blev fristet af Satan, og var hos Dyrene: og Englene tjente ham.
14 Thi de ere Djævelens Aander, som gjøre Tegn; og de gaae ud til Jordens, ja hele Jorderiges Konger, at samle dem til Krigen paa Guds, den Almægtiges, hiin store Dag.
4 udi hvilke denne Verdens Gud haver forblindet de Vantroes Sind, paa det at Evangeliets Oplysning om Christi Herlighed, som er Guds Billede, ikke skulde skinne for dem.
33 Men han vendte sig og saae paa sine Disciple, og irettesatte Peder og sagde: Vig bag mig, Satan! thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.
14 og over alle høie Bjerge, og over alle ophøiede Høie,
1 Og sex Dage derefter tog Jesus Petrus og Jakobus og hans Broder Johannes til sig, og førte dem afsides op paa et høit Bjerg.
10 Og han førte mig i Aanden hen paa et stort og høit Bjerg, og viste mig den store Stad, det hellige Jerusalem, som nedsteg af Himmelen fra Gud.
31 Nu holdes Dom over denne Verden; nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud.
9 Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satanas, som forfører det ganske Jorderige, blev nedstyrtet paa Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.
1 Og derefter saae jeg en Engel fare ned fra Himmelen, som havde stor Magt; og Jorden oplystes af hans Herlighed.
31 Men Herren sagde: Simon! Simon! see, Satanas begjærede eder, at sigte (eder) som Hvede.
1 Og det skede en Dag, der Guds Børn kom for at fremstille sig for Herren, da kom ogsaa Satan midt iblandt dem for at fremstille sig for Herren.
2 Da sagde Herren til Satan: Hvorfra kommer du? og Satan svarede Herren og sagde: Fra at gaae omkring i Landet og vandre om derudi.
2 Og strax henryktes jeg i Aanden, og see, en Throne var sat i Himmelen, og En sad paa Thronen.
12 Men de ved Veien ere de, som det høre; derefter kommer Djævelen og tager Ordet af deres Hjerte, at de ikke skulle troe og blive salige.
7 Da sagde Herren til Satan: Hvorfra kommer du? og Satan svarede Herren og sagde: Fra at gaae omkring i Landet, og fra at vandre om derudi.
7 Værer derfor Gud underdanige; imodstaaer Djævelen, saa skal han flye fra eder;
14 Og Himmelen veg bort som et Haandskrift, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø flyttedes fra deres Steder.
18 Men er og Satanas bleven splidagtig med sig selv, hvorledes skal hans Rige da blive bestandigt? thi I sige, jeg uddriver Djævle ved Beelzebul.
7 Og der blev givet det at føre Krig mod de Hellige og at overvinde dem; og der blev givet det Magt over hver Stamme og hvert Tungemaal og hvert Folk.
8 Og han skal udgaae at forføre Folkene fra Jordens fire Hjørner, Gog og Magog, at forsamle dem til Strid; deres Tal er som Havets Sand.
1 Men Jesus gik til Oliebjerget.
26 Og om Satan uddriver Satan, da er han splidagtig med sig selv; hvorledes skal da hans Rige blive bestandigt?
40 Men der han kom til Stedet, sagde han til dem: Beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.
4 han, som modsætter og ophøier sig over Alt, hvad der kaldes Gud eller Gudsdyrkelse, saa at han sætter sig i Guds Tempel som en Gud og udgiver sig for at være Gud.
17 Dit Hjerte er ophøiet for din Deiligheds Skyld, du haver fordærvet din Viisdom (tillige) med din Herlighed; jeg haver kastet dig paa Jorden, hengivet dig for Kongers Ansigt, at de skulle see paa dig.
27 Der kan jo Ingen gaae ind i den Stærkes Huus og røve hans Redskaber, uden han tilforn binder den Stærke, og da skal han plyndre hans Huus.