Nehemja 5:1
Og der var et stort Skrig af Folket og deres Hustruer imod deres Brødre, Jøderne.
Tilleggsressurser
Henviste vers
- Jes 5:7 : 7 Thi den Herre Zebaoths Viingaard er Israels Huus, og Judæ Mænd ere hans Lysters Plantelse; og han forventede Ret, og see, (da er der) Plagen, (og) Retfærdighed, og see, (da er der) Skrig.
- Luk 18:7 : 7 Men skulde Gud ikke skaffe sine Udvalgte Ret, som raabe til ham Dag og Nat, enddog han er langmodig imod dem?
- Apg 7:26 : 26 Men den anden Dag traf han Nogle, som trættedes, og formanede dem til Fred, sigende: I Mænd! I ere Brødre; hvi gjøre I hverandre Uret?
- 1 Kor 6:6-8 : 6 Men Broder gaaer i Rette med Broder, og det for de Vantroe! 7 Det er jo allerede aldeles en Feil hos eder, at I have Sager mod hverandre. Hvi lide I ikke heller Uret? hvi lade I eder ikke heller besvige? 8 Men I gjøre Uret og besvige, og det Brødrene!
- Jak 5:4 : 4 See! Arbeidernes Løn, som høstede eders Marker, hvilken er bleven forholdt af eder, skriger, og Høstfolkenes Raab ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren.
- 2 Mos 3:7 : 7 Og Herren sagde: Jeg haver grandt seet mit Folks Elendighed, som er i Ægypten, og hørt deres Skrig over dem, som trænge dem; thi jeg veed deres Smerter.
- 2 Mos 22:25-27 : 25 Dersom du laaner mit Folk Penge, nemlig den Fattige hos dig, da skal du ikke være ham som en Aagerkarl; du skal ikke lægge Aager paa ham. 26 Dersom du tager din Næstes Klædebon til vist Pant, da skal du igjengive ham det, førend Solen gaaer ned. 27 Thi det er hans Skjul aleneste, det er hans Klædebon for hans Hud, som han skal ligge udi; og det skal skee, naar han raaber til mig, da skal jeg høre det, thi jeg er naadig.
- 3 Mos 25:35-37 : 35 Og naar din Broder forarmes, og hans Formue tager af hos dig, da skal du styrke ham som en Fremmed og en Gjæst, at han kan leve med dig. 36 Du skal ikke tage Aager eller Overgift af ham, men du skal frygte for din Gud; at din Broder kan leve med dig. 37 Du skal ikke flye ham dine Penge paa Aager, og du skal ikke flye ham din Spise paa Overgift.
- 5 Mos 15:7-9 : 7 Naar der vorder en Fattig iblandt eder af een af dine Brødre, i een af dine Stæder i det Land, som Herren din Gud giver dig, da skal du ikke stivgjøre dit Hjerte og ikke lukke din Haand for din fattige Broder. 8 Men du skal oplade din Haand for ham, og du skal laane ham det, som er nok for hans Mangel, det, som ham fattes. 9 Tag dig vare, at der ikke er Belials Ord i dit Hjerte, at du skal sige: Det syvende Aar, Eftergivelsens Aar, er nær, og du skal være karrig imod din fattige Broder og ikke give ham; da skal han raabe over dig til Herren, og det skal være dig til Synd. 10 Du skal give ham og ikke lade dit Hjerte fortryde, naar du giver ham; thi Herren din Gud skal for denne Sags Skyld velsigne dig i alle dine Gjerninger og i alt det, som du udrækker din Haand til. 11 Thi Fattige skulle ikke ophøre fra at være midt i Landet; derfor byder jeg dig og siger: Du skal oplade din Haand for din Broder, for den, som trænger hos dig, og for din Fattige i dit Land.
- Job 31:38-39 : 38 Dersom mit Land raaber imod mig, og dets Furer græde tilsammen, 39 dersom jeg haver ædet dets Formue uden Penge, og gjort, at dets Eiermænd maatte udblæse Sjælen,
- Job 34:28 : 28 at han maa lade den Ringes Skrig komme over ham, og han maa høre de Elendiges Skrig.
Lignende vers (AI)
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
- Neh 5:2-87 vers80%
2 Thi der vare (Nogle), som sagde: Vi med vore Sønner og vore Døttre ere mange; derfor have vi optaget Korn, at vi maae æde og leve.
3 Der vare og de, som sagde: Vi have pantsat vore Agre og vore Viingaarde og vore Huse, og optaget Korn i (denne) Hunger.
4 Og der vare de, som sagde: Vi laane Penge til Kongens Skat paa vore Agre og vore Viingaarde.
5 Nu er dog vort Legeme (ligesaa godt) som vore Brødres Legeme, og vore Børn som deres Børn; men see, vi undergive vore Sønner og vore Døttre til Tjenere, ja, der ere (nogle) af vore Døttre undergivne og ere ikke i vore Hænders Magt, og vore Agre (og) vore Viingaarde (komme) under Andre.
6 Og min (Vrede) optændtes saare, der jeg hørte deres Skrig og disse Ord.
7 Og mit Hjerte beknyttedes udi mig, at jeg trættedes med de Ypperste og Forstanderne og sagde til dem: Ville I lægge et Paalæg, den Ene paa den Anden? og jeg førte en stor Forsamling mod dem.
8 Og jeg sagde til dem: Vi, vi have gjenkjøbt vore Brødre, Jøderne, de, som vare solgte til Hedningerne, efter vor Formue, og I, I ville ogsaa sælge eders Brødre, eller skulle de sælges til os? da taug de og fandt intet Svar (derpaa).
- Esra 3:12-132 vers71%
12 Men Mange af Præsterne og Leviterne og de øverste Fædre, de Gamle, som havde seet det første Huus, da det stod paa sin Grundvold, der dette Huus nu stod dem for Øinene, græd med høi Røst; men Mange opløftede Røsten med Frydeskrig (og) med Glæde;
13 saa at Folket kunde ikke kjende den Glædes Frydeskrigs Røst fra Folkets Graads Røst, fordi Folket raabte med et stort Skrig, saa at man hørte Røsten langt borte.
- Neh 4:12-143 vers69%
12 Og det skede, der Jøderne, som boede hos dem, kom og sagde os det (vel) ti Gange, af alle Steder, af hvilke I kunde komme tilbage til os,
13 da stillede jeg (Folket) fra de nederste Steder af til det Sted bag Muren (og) paa de høie (Steder), ja jeg stillede Folket efter Slægter med deres Sværd, deres Spyd og deres Buer.
14 Og jeg besaae (det) og gjorde mig rede, og sagde til de Ypperste og til Forstanderne og til det øvrige Folk: Frygter ikke for deres Ansigt; tænker paa den store og den forfærdelige Herre, og strider for eders Brødre, eders Sønner og eders Døttre, eders Hustruer og eders Huse.
- 69%
18 Og de raabte med høi Røst paa Jødisk til Folket i Jerusalem, som var paa Muren, for at gjøre dem frygtagtige og forfærde dem, at de kunde indtage Staden.
- 68%
1 Og det skede, der Saneballat hørte, at vi byggede Muren, da optændtes hans (Vrede), og han blev meget fortørnet, og han bespottede Jøderne.
- 68%
1 Da samledes det ganske Folk som een Mand paa Gaden, som er for Vandporten, og de sagde til Esra, den Skriftlærde, at (han skulde) fremføre Mose Lovbog, som Herren havde budet Israel.
- Esra 10:1-22 vers68%
1 Og der Esra bad, og der han bekjendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Huus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Qvinder og Børn, thi Folket græd med megen Graad.
2 Og Sechanja, Jehiels Søn, af Elams Børn, svarede og sagde til Esra: Vi, vi have forgrebet os mod vor Gud, og vi have ladet fremmede Hustruer af Landets Folk boe (hos os); men nu, der er end Forhaabning for Israel over dette.
- 68%
2 da samledes Jøderne i deres Stæder i alle Kong Ahasveri Landskaber at lægge Haand paa dem, som søgte deres Ulykke, og Ingen kunde bestaae for deres Ansigt; thi Frygt for dem var falden paa alle Folkene,
- Esra 10:13-142 vers68%
13 Dog Folket er meget, og det er Regnveir, og man formaaer ikke at staae (her) ude, og det er ikke een, ei heller to Dages Gjerning, thi vi ere mange, som have overtraadt i denne Sag.
14 Kjære, lad vore Øverster staae for den ganske Forsamling, og hver den, som i vore Stæder haver ladet fremmede Hustruer boe (hos sig), skal komme paa bestemte Tider, og med dem hver Stads Ældste og dens Dommere, indtil vor Guds grumme Vrede vendes fra os, indtil denne Sag er (afgjort).
- 68%
11 De krænke Qvinderne i Zion, Jomfruerne i Judæ Stæder.
- 2 Krøn 29:8-92 vers67%
8 Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.
9 Thi see, vore Fædre ere faldne ved Sværdet, tilmed ere vore Sønner og vore Døttre og vore Hustruer (bortførte) i Fængsel for denne (Sags) Skyld.
- 67%
11 at Kongen gav Jøderne, som vare i hver Stad, Lov at samles og at staae for deres Liv, at ødelægge, at ihjelslaae og at omkomme alt Folkets og Landskabernes Magt, som trængte dem, (ja) smaae Børn og Hustruer, og at røve deres Bytte,
- 67%
18 og (at) de skynde sig og opløfte Røsten med Klage over os, at vore Øine kunne rinde med Graad, og vore Øienlaage flyde med Vand.
- 67%
27 Skulde vi da høre eder at gjøre alt dette store Onde, at forgribe os paa vor Gud, at lade fremmede Qvinder boe (hos eder)?
- 67%
11 Saa hører mig nu, og fører de Fangne tilbage, som I have taget fangne af eders Brødre; thi Herrens grumme Vrede er over eder.
- 67%
5 Saa sloge Jøderne paa alle deres Fjender med Sværdslag og Drab og Fordærvelse, og de gjorde efter deres Villie imod deres Hadere.
- 67%
7 Og det skede, der Saneballat og Tobia og de Araber og de Ammoniter og de Asdoditer hørte, at Forbedringen havde taget til paa Murene i Jerusalem, og Rifterne begyndte at lukkes til, da optændtes deres (Vrede) saare.
- 67%
11 Kjære, giver dem igjen paa denne Dag deres Agre, deres Viingaarde, deres Oliegaarde og deres Huse og den hundrede Part af Pengene og af Kornet, Mosten og Olien, som I kræve af dem.
- 67%
1 Da raabte al Menigheden høit, og de udgave deres Røst; og Folket græd den samme Nat.
- 67%
1 Og der den syvende Maaned var kommen, og Israels Børn vare i deres Stæder, da samledes Folket som een Mand til Jerusalem.
- 67%
15 Da angrede det Folket over Benjamin, fordi Herren havde gjort et Skaar i Israels Stammer.
- 66%
1 Men i de Dage, der Disciplene formeredes, begyndte de græskfødte Jøder at knurre imod Ebræerne, fordi deres Enker bleve tilsidesatte ved den daglige Uddeling.
- 66%
43 Og de offrede paa den samme Dag store Offere og vare glade, thi Gud havde glædet dem med en stor Glæde; ogsaa Qvinderne og Børnene glædede sig, saa at Jerusalems Glæde blev hørt indtil langt borte.
- 66%
10 Da stod Esra, Præsten, op og sagde til dem: I, I have forgrebet eder og ladet fremmede Hustruer boe hos eder for at lægge (mere) til Israels Skyld.
- 66%
9 Ved (Volds) Mangfoldighed komme de (Ugudelige) dem, som lide Vold, til at raabe; de skrige for de Stores Arm.
- 66%
30 Og de skulle lade deres Røst høre over dig og raabe bitterligen, og de skulle opkaste Støv paa deres Hoveder, de skulle velte sig i Asken.
- 66%
2 Og Folket kom til Guds Huus, og de bleve der indtil Aftenen for Guds Ansigt; og de opløftede deres Røst og græd med en stor Graad.
- 66%
10 Og der skal være paa den samme Tid, siger Herren, et Raabs Lyd fra Fiskeporten, og en Hylen fra (Stadens) anden (Part), og en stor Forstyrrelse fra Høiene.
- 66%
21 Derfor giv deres Børn til Hungeren, og lad dem adspredes ved Sværdets Magt, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker, og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive slagne med Sværd i Krigen.
- 66%
1 Og han raabte for mine Øren med høi Røst og sagde: Lader Stadens Hjemsøgelser komme nær, og hver skal have sit fordærvelige Vaaben i sin Haand.
- 66%
1 Der Judæ og Benjamins Modstandere hørte, at de Folk, som havde været bortførte, byggede Templet for Herren, Israels Gud,
- Neh 13:24-252 vers66%
24 Og deres Børn talede Halvdelen Asdoditisk, og de forstode ikke at tale Jødisk, men (de talede) efter hvert Folks Tungemaal.
25 Og jeg trættede med dem og bandte dem, og slog (nogle) Mænd af dem og rev (Haar) af dem, og jeg tog en Ed af dem ved Gud, (sigende:) I skulle ikke give eders Døttre til deres Sønner, og ei tage af deres Døttre til eders Sønner eller til eder.
- 66%
17 Og i alle og ethvert Landskab, og i alle og enhver Stad, til hvilket Sted Kongens Ord og hans Lov ankom, var Glæde og Fryd iblandt Jøderne, Gjæstebud og gode Dage; og mange af Folkene i Landet bleve Jøder, thi Frygt for Jøderne var falden paa dem.
- 66%
22 Og det skal skee, naar deres Fædre eller deres Brødre komme at trætte for os, da ville vi sige til dem: Værer dem naadige for vor Skyld, fordi vi have ikke taget (dem) hver sin Hustru i Krigen; thi I, I have ikke givet dem (Hustruer), ellers skulde I have Skyld efter denne Tids (Leilighed).
- 66%
8 Derfor, paa den samme Tid gik (nogle) chaldæiske Mænd frem og udsagde Beskyldninger imod Jøderne.
- 66%
5 Men i de Tider skal der ikke være Fred for den, som gaaer ud, og for den, som gaaer ind; men (der skal være) store Bulder over alle Indbyggerne i Landene,