Nehemja 7:65

Original Norsk Bibel 1866

Og Hattirsatha sagde til dem, at de ikke skulde æde af de særdeles hellige Ting, førend en Præst stod med Urim og Thummim.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Neh 8:9 : 9 Og Nehemia — han er den Hattirsatha — og Esra, Præsten, den Skriftlærde, og Leviterne, som underviste Folket, sagde til alt Folket: Denne Dag er Herren eders Gud hellig, (derfor) sørger ikke og græder ikke; thi alt Folket græd, der de hørte Lovens Ord.
  • Neh 10:1 : 1 Og over Beseglingen vare: Nehemia, Hattirsatha, Hachaljas Søn, og Zedekia,
  • 2 Mos 28:30 : 30 Du skal og sætte i Rettens Brystspan de Urim og de Thummim, og de skulle være over Arons Hjerte, naar han gaaer ind for Herren; og Aron skal bære Israels Børns Ret paa sit Hjerte for Herrens Ansigt altid.
  • 5 Mos 33:8 : 8 Og han sagde til Levi: Dine Thummim og dine Urim høre din fromme Mand til, hvilken du fristede i Massa, med hvilken du kivede ved Meriba Vand,
  • Esra 2:63 : 63 Og Hattirsatha sagde til dem, at de skulde ikke æde af de særdeles hellige Ting, indtil en Præst stod med Urim og med Thummim.
  • 3 Mos 2:3 : 3 Men det, som overbliver af Madofferet, skal høre Aron og hans Sønner til; (det er) særdeles helligt af Herrens Ildoffere.
  • 3 Mos 2:10 : 10 Men det, som overbliver af Madofferet, skal høre Aron og hans Sønner til; (det skal være) særdeles helligt af Herrens Ildoffere
  • 3 Mos 6:17 : 17 Og Herren talede til Mose og sagde:
  • 3 Mos 7:19-20 : 19 Og det Kjød, som rører ved noget Ureent, skal ikke ædes, det skal opbrændes med Ild; men (hvad) Kjødet (ellers er anlangende), da maa hver den, som er reen, æde Kjødet. 20 Og hvilken Person, som æder Kjødet af Takofferets Offer, som hører Herren til, og hans Ureenhed er paa ham, den samme Person skal udryddes fra sit Folk.
  • 3 Mos 10:17-18 : 17 Hvi have I ikke ædet Syndofferet paa det hellige Sted? thi det er en særdeles hellig Ting; og han haver givet eder det, at I skulle bære Menighedens Misgjerning, at I skulle gjøre Forligelse for dem, for Herrens Ansigt. 18 See, dets Blod er ikke bragt indenfor i Helligdommen; I skulde jo have ædet det paa et helligt (Sted), saasom jeg haver befalet.
  • 3 Mos 21:21-23 : 21 Og ingen Mand, som haver Lyde paa sig, af Arons, Præstens, Sæd, skal gaae frem, at offre Herrens Ildoffere; der er Lyde paa ham, han skal ikke gaae frem, til at offre sin Guds Brød. 22 (Dog) maa han æde sin Guds Brød, (baade) af de særdeles hellige Ting og af de (andre) hellige Ting. 23 Alligevel skal han ikke komme til Forhænget og ei gaae frem til Alteret, thi der er Lyde paa ham, og han skal ikke vanhellige mine Helligdomme, thi jeg er Herren, som gjør dem hellige.
  • 4 Mos 27:21 : 21 Og han skal staae for Eleasars, Præstens, Ansigt, og han skal spørge ham efter Urims Viis for Herrens Ansigt; efter hans Mund skulle de gaae ud, og efter hans Mund skulle de gaae ind, han og alle Israels Børn med ham, ja den ganske Menighed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 96%

    62Disse ledte efter deres Fortegnelse iblandt dem, som vare regnede i Slægtregister, og bleve ikke fundne (deri), og de bleve som besmittede afviste fra Præstedømmet.

    63Og Hattirsatha sagde til dem, at de skulde ikke æde af de særdeles hellige Ting, indtil en Præst stod med Urim og med Thummim.

    64Den ganske Forsamling var tilsammen to og fyrretyve tusinde, tre hundrede og tredsindstyve,

  • 64Disse ledte efter deres Fortegnelse iblandt dem, som vare regnede i Slægtregister, og bleve ikke fundne deri; og de bleve som besmittede (afviste) fra Præstedømmet.

  • 71%

    21Og af mig, jeg, (som er) Kong Artaxerxes, er given Befaling til alle Skatmestere, som ere paa hiin Side Floden, at hvad som Esra, Præsten, den Skriftlærde i Guds Lov af Himmelen, begjærer af eder, det skal skee strax;

    22indtil hundrede Centner Sølv, og indtil hundrede Cor Hvede, og indtil hundrede Bath Viin, og indtil hundrede Bath Olie, og Salt, som han ikke skrev (Maade paa).

    23Alt det, (som er) efter Guds Befaling af Himmelen, skal gjøres med Flid til Himmelens Guds Huus, at der ikke skal være en Vrede over Kongens og hans Børns Rige.

    24Og vi lade eder vide om alle Præster og Leviter, Sangere, Portnere, Nethinim og dette Guds Huses Tjenere, at I skulle ikke have Magt til at lægge Skat, Told eller (aarlig) Rente paa dem.

  • 71%

    70Og endeel af de øverste Fædre gave til Gjerningen: Hattirsatha gav til Liggendefæet tusinde Drachmer i Guld, halvtredsindstyve Bækkener, fem hundrede og tredive Præstekjortler.

    71Og (andre) af de øverste Fædre gave til Gjerningens Liggendefæ tyve tusinde Drachmer i Guld og to tusinde og to hundrede Pund Sølv.

    72Og det, som de Øvrige af Folket gave, var tyve tusinde Drachmer i Guld og to tusinde Pund Sølv og syv og tredsindstyve Præstekjortler.

    73Og Præsterne og Leviterne og Portnerne og Sangerne og (nogle) af Folket og de Nethinim og al Israel boede i deres Stæder; og den syvende Maaned kom, og Israels Børn vare i deres Stæder.

  • 71%

    4Og Eljasib, Præsten, som var sat over vor Guds Huses Kammere, var tilforn bleven Tobia nær (besvogret).

    5Og han havde gjort ham et stort Kammer, og der lagde de tilforn Madofferet, Viraken og Karrene og Tienden af Kornet, Mosten og Olien, som var befalet (at give) Leviterne og Sangerne og Portnerne, og Præsternes Opløftelse.

  • 66Den ganske Forsamling var tilsammen to og fyrretyve tusinde, tre hundrede og tredsindstyve,

  • 6Alt Mandkjøn iblandt Præsterne skal æde det; det skal ædes paa et helligt Sted, det er en særdeles hellig Ting.

  • 14Ogsaa fra den Dag, da (Kongen) befoel mig at være deres Fyrste i Judæ Land, (nemlig) fra det tyvende Aar og indtil Kong Artaxerxes to og tredivte Aar, (det er) tolv Aar, aad jeg, (ja) jeg og mine Brødre, ikke Fyrstens Brød.

  • 69%

    29Kom dem ihu, min Gud! fordi de have besmittet Præstedømmet, ja Præstedømmets og Leviternes Pagt.

    30Saa rensede jeg dem fra alle fremmede (Qvinder), og jeg beskikkede Præsternes og Leviternes Varetægter, hver til sin Gjerning,

  • 19Og de Kar, som ere givne dig til din Guds Huses Tjeneste, dem giv fra dig for Gud i Jerusalem.

  • 68%

    24Og jeg fraskilte tolv af de øverste Præster, nemlig Serebja, Hasabja og ti af deres Brødre med dem.

    25Og jeg veiede dem det Sølv og Guld og de Kar til, (nemlig) Opløftelsen til vor Guds Huus, som Kongen og hans Raadsherrer og hans Fyrster og al Israel, som fandtes, havde givet.

  • 3Thi de kunde ikke holde den til den (bestemte) Tid; thi Præsterne havde ikke nok helliget sig, og Folket var ikke forsamlet til Jerusalem.

  • 68%

    6Nu, du Thathnai, Fyrste paa hiin Side Floden, du Sethar-Bosnai og deres Selskab af Apharsach, som er paa hiin Side Floden, holder eder langt derfra.

    7Lader dem arbeide paa dette Guds Huus, at Jødernes Fyrste og Jødernes Ældste kunne bygge dette Guds Huus paa sit Sted.

    8Der er og given Befaling af mig om det, som I skulle gjøre mod disse Jøders Ældste, for at bygge dette Guds Huus, nemlig, at af Kongens Gods, af Skatten paa hiin Side Floden, skal strax gives disse Mænd til Bekostning, at de ikke forhindres.

  • 26Disse vare i Jojakims, Jesuas Søns, Jozadaks Søns, Dage, og i Nehemias, Fyrstens, og i Esras, Præstens, den Skriftlærdes, Dage.

  • 29Værer aarvaagne og bevarer det, indtil I veie det ud for de øverste Præster og Leviter og øverste Fædre iblandt Israel i Jerusalem, i Herrens Huses Kammere.

  • 9Og Nehemia — han er den Hattirsatha — og Esra, Præsten, den Skriftlærde, og Leviterne, som underviste Folket, sagde til alt Folket: Denne Dag er Herren eders Gud hellig, (derfor) sørger ikke og græder ikke; thi alt Folket græd, der de hørte Lovens Ord.

  • 14Nu, efterdi vi aldeles have vor Løn af (Kongens) Palads, og det ikke sømmer sig, at vi see paa Kongens Foragtelse, derfor have vi sendt hen og lade Kongen det vide;

  • 9Og jeg sagde (det); saa rensede de Kammerne, og jeg indførte igjen derhen Guds Huses Kar, Madofferet og Viraken.

  • 66%

    14fordi du er sendt af Kongen og hans syv Raadsherrer at undersøge i Juda og i Jerusalem efter din Guds Lov, som er i din Haand,

    15og at føre (med dig) Sølv og Guld, som Kongen og hans Raadsherrer frivilligen give til Israels Gud, hvis Bolig er i Jerusalem,

  • 23Og de skulle lære mit Folk (at gjøre Skilsmisse) imellem det Hellige og imellem det Vanhellige, og kundgjøre dem (Forskjel) imellem det Urene og imellem det Rene.

  • 66%

    13Og han sagde til mig: De Kammere mod Norden (og) de Kammere mod Sønden, som ere mod den afdeelte (Plads), disse ere Helligdommens Kammere, der hvor Præsterne, som ere Herren nær, skulle æde de særdeles hellige Ting; der skulle de lægge de særdeles hellige Ting og Madofferet og Syndofferet og Skyldofferet, thi det er et helligt Sted.

    14Naar Præsterne gaae ind, da skulle de ikke gaae ud (igjen) af Helligdommen i den yderste Forgaard, men der skulle de lægge deres Klæder, i hvilke de have tjent, thi de ere en hellig Ting; og de skulle iføre sig andre Klæder og nærme sig til det, som hører Folket til.

  • 44Og paa den samme Dag bleve Mænd beskikkede over Kammerne for Forraadet, for Opløftelserne, for den første (Frugt) og for Tienderne, til at samle i dem af Agrene ved Stæderne de Dele, (som ere beskikkede udi) Loven til Præsterne og Leviterne; thi Juda havde Glæde over Præsterne og over Leviterne, som stode (og tjente).

  • 3at de skulde sige til Præsterne, som vare hos den Herre Zebaoths Huus, og til Propheterne, sigende: Mon jeg skal græde i den femte Maaned, saa jeg skal fraskille mig, som jeg haver gjort nu saa mange Aar?

  • 9Dog offrede ikke Høienes Præster paa Herrens Alter i Jerusalem, endskjønt de aade usyrede Brød midt iblandt deres Brødre.

  • 6Og Esra stod op foran Guds Huus og gik til Johanans, Eljasibs Søns, Kammer, og der han var gaaen derhen, aad han ikke Brød og drak ikke Vand, thi han sørgede for deres Forgribelse, som havde været bortførte.

  • 13Og de skulle ikke komme nær til mig, til at gjøre Præsteembede for mig eller til at komme nær til nogen af mine hellige Ting, til det særdeles Hellige; men de skulle bære deres Skam og deres Vederstyggeligheder, som de have gjort.

  • 11Og Leviterne kom alt Folket til at tie og sagde: Værer stille, thi denne Dag er hellig, og bekymrer eder intet.

  • 11Ja, tag (af dem) Sølv og Guld, og, gjør Kroner, og sæt (dem) paa Josuas, Jozadaks Søns, den Ypperstepræsts, Hoved.

  • 22(Dog) maa han æde sin Guds Brød, (baade) af de særdeles hellige Ting og af de (andre) hellige Ting.

  • 22(Af) Leviterne bleve i Eljasibs, Jojadas og Johanans og Jadduas Dage Fædrenes Øverster beskrevne, saa og Præsterne indtil Darii, den Persers, Rige.

  • 3Paa den Tid kom til dem Thathnai, Fyrsten paa denne Side Floden, og Sethar-Bosnai og deres Selskab, og de sagde saaledes til dem: Hvo haver givet eder Befaling at bygge dette Huus og at fuldkomme denne Muur?

  • 12Da sagde de: Vi ville give det igjen og Intet kræve af dem, saaledes ville vi gjøre, ligesom du haver sagt; og jeg kaldte ad Præsterne og tog en Ed af dem, at de skulde gjøre efter dette Ord.

  • 8Men Cyrus, Kongen i Persien, førte dem ud ved Mithridates, Skatmesterens, Haand, og han talte Sesbazar, Judæ Fyrste, dem til.

  • 7Thi en Præsts Læber skulle bevare Kundskab, og de skulle søge Lov af hans Mund; thi han er den Herre Zebaoths Engel.