4 Mosebok 13:22
Derefter gik de op i Sønden og kom til Hebron, og der vare Ahiman, Sesai og Talmai, de Anaks Børn; men Hebron var bygget syv Aar førend Zoan i Ægypten
Derefter gik de op i Sønden og kom til Hebron, og der vare Ahiman, Sesai og Talmai, de Anaks Børn; men Hebron var bygget syv Aar førend Zoan i Ægypten
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17Og Mose sendte dem til at bespeide Canaans Land, og sagde til dem: Drager herfra op i Sønden, og I skulle gaae op paa Bjergene.
18Og I skulle besee Landet, hvordan det er, og det Folk, som der boer udi, om det er stærkt eller svagt, om det er lidet eller meget;
19og hvad det er for et Land, som det boer udi, om det er godt eller ondt; og hvad det er for Stæder, som det boer udi, om (det boer) i Leire eller i Befæstninger;
20og hvad det er for et Land, om det er fedt eller magert, om der ere Træer udi eller ei, og I skulle være frimodige og tage af Landets Frugt; men det var paa den Tid, da Viindruerne vare først modne.
21Og de gik op og bespeidede Landet, fra Zins Ørk indtil Rehob, til man kommer til Hamath.
13Og Caleb, Jephunne Søn, gav man Deel midt iblandt Judæ Børn, efter Herrens Ord til Josva, nemlig Arbæ, Anaks Faders, Stad, det er Hebron.
14Og Caleb fordrev derfra de tre Anaks Sønner: Sesai og Ahiman og Talmai, Anaks Sønner.
15Og han drog derfra op til Indbyggerne i Debir; men Debir hed fordum Kirjath-Sepher.
20Og de gave Caleb Hebron, saasom Mose havde sagt; og han fordrev derfra de tre Anaks Sønner.
28Men dog er dette et stærkt Folk, som boer i Landet, og Stæderne ere faste (og) saare store, ja ogsaa have vi seet Anaks Børn der.
29Amalek boer Sønden i Landet, og Hethiten og Jebusiten og Amoriten boer paa Bjerget, og Cananiten boer hos Havet og hos Jordanens Bred.
23Og de kom indtil Escols Bæk, og afskare der en Viinqvist og en Viindrueklase, og de bare den, to paa en Stang; og af Granatæblerne og af Figenerne.
24Det samme Sted kaldte man Escols Bæk for den Klases Skyld, som Israels Børn afskare der.
25Og de vendte tilbage fra at bespeide Landet, der fyrretyve Dage vare tilende.
11Og de gave dem Kirjath-Arba, (som hørte) Anoks Fader (til), det er Hebron, paa Judæ Bjerg, og dens Forstæder rundt omkring den.
28Hvor skulle vi drage op? vore Brødre have mistrøstet vort Hjerte og sagt: Det Folk er større og høiere end vi, Stæderne ere store og befæstede imod Himmelen, dertilmed have vi ogsaa seet Anakims Børn der.
9Og derefter vare Judæ Børn nedgangne at stride mod Cananiten, som boede paa Bjerget og mod Sønden og i det Lave.
10Og Juda var gaaen hen mod Cananiten, som boede i Hebron, — og Hebrons Navn var fordum Kirjath-Arba — og havde slaget Sesai, Ahiman og Thalmai.
24Og de vendte sig og droge op paa Bjerget, og kom til Escols Bæk, og de bespeidede det.
3Og det gaaer ud til Sønden imod Opgangen til Akrabbim, og gaaer igjennem Zin, og gaaer op fra Sønden til Kades-Barnea, og gaaer igjennem Hezron, og gaaer op til Adar, og gaaer omkring Karkaa.
2et stort og høit Folk, Anakims Børn, som du veed om, og som du haver hørt (tale om): Hvo kan staae for Anaks Børns Ansigt?
21Det var et stort og stærkt og høit Folk, som de Anakim; og dem ødelagde Herren for deres Ansigt, og de fordreve dem og boede i deres Sted;
8Saa drog David op og hans Mænd, og de overfaldt de Gesuriter og Girsiter og Amalekiter; thi disse boede i Landet fra gammel Tid, der, hvor man kommer til Schur, og indtil Ægypti Land.
5Og i det fjortende Aar kom Kedorlaomer og de Konger, som vare med ham, og sloge de Rephaiter i Astharoth-Karnaim, og de Susiter i Ham, og de Emiter i Schaveh-Kirjathaim,
6og Horiterne paa deres Bjerg Seir, indtil Parans Slette, som er hos Ørken.
7Derefter vendte de om og kom til den Kilde Mispat, det er Kades, og sloge det ganske Amalekiters Land, og de Amoriters ogsaa, som boede i Hazczon-Thamar.
22Saa gik de hen og kom paa Bjerget, og bleve der tre Dage, indtil de, som forfulgte (dem), vare vendte tilbage; men de Forfølgere havde ledt paa al Veien og ikke fundet (dem).
23Saa vendte de to Mænd tilbage og gik ned af Bjerget, og fore over og kom til Josva, Nuns Søn, og de fortalte ham Alting, som havde rammet dem.
12Saa giv mig nu dette Bjerg, som Herren talede om paa den samme Dag; thi du hørte paa den samme Dag, at de Anakim ere der, og (der) ere store (og) faste Stæder, maaskee Herren vil være med mig, at jeg kan fordrive dem, saasom Herren haver sagt.
36Siden drog Josva og al Israel op med ham fra Eglon til Hebron, og de strede imod den.
31Men de Mænd, som vare dragne op med ham, sagde: Vi formaae ikke at drage op mod det Folk, thi det er stærkere end vi.
32Og de udførte ondt Rygte om Landet, hvilket de havde bespeidet, for Israels Børn, og sagde: Det Land, som vi gik igjennem at bespeide det, det er et Land, som fortærer sine Indbyggere, og alt det Folk, som vi saae deri, ere høie Folk.
6Og de kom til Gilead og til det nedre Land, (som var) nyligen (indtaget); og de kom til Dan-Jaan og trindt omkring til Zidon.
7Og de kom til den faste (Stad) Tyrus og til alle de Heviters og de Cananiters Stæder; og de gik ud imod Sønden udi Juda til Beershaba.
3til Cananiterne fra Øster og fra Vester, og Amoriterne og Hethiterne og Pheresiterne og Jebusiterne paa Bjergene, og Heviterne nedenfor Hermon i Mizpa Land.
15Men Hebron kaldtes tilforn Arbæ Stad, han var et stort Menneske iblandt de Anakim; og Landet hvilede fra Krig.
3fra Sihor, som (flyder) frem for Ægypten, og indtil Ekrons Landemærke mod Norden, som regnes til de Cananiter: de fem Philisters Fyrster, (som ere) den Assiter og den Asdoditer, den Askloniter, den Gathiter og den Ekroniter, og de Avim;
8paa Bjergene, og i det Lave, og paa den slette Mark, og ved Vandløbene, og i Ørken, og mod Sønden, de Hethiter, Amoriter og Caaniter, Pheresiter, Heviter og Jebusiter:
21Og Josva kom paa den samme Tid, og udryddede de Anakim af Bjerget, af Hebron, af Debir, af Anab og af alle Judæ Bjerge og af alle Israels Bjerge; Josva ødelagde dem med deres Stæder.
22Der blev Ingen tilovers af Anakim i Israels Børns Land; uden i Assa, i Gath og i Asdod bleve de tilovers.
3(nemlig) fem Philisters Fyrster, og alle Cananiterne og Zidonierne og Heviterne, som boede ved Libanons Bjerg, fra det Bjerg Baal-Hermon, indtil man kommer til Hamath.
22Da kom I alle frem til mig og sagde: Lader os sende Mænd for vort Ansigt, som kunne udforske os Landet, og de skulle give os Svar igjen, ad hvilken Vei vi skulle drage op, og de Stæder, som vi skulle komme til.
5Og Israels Børn boede midt iblandt de Cananiter, Hethiter og Amoriter og Pheresiter og Heviter og Jebusiter.
10og Zora og Ajalon og Hebron, som vare i Juda og i Bejamin, faste Stæder.
3og Sønden og den slette (Egn), den Dal hos Jericho, (som er) Palmestaden, indtil Zoar.
30Sanoah, Adullam og deres Landsbyer, Lachis og dens Marker, Aseka og dens Landsbyer; og de leirede sig fra Beershaba indtil Hinnoms Dal.
9Thi de gik op til Escols Bæk og besaae Landet, og de forvendte Israels Børns Hjerte, at de ikke vilde komme i Landet, som Herren havde givet dem.
16Og den Keniters, Mose Svogers, Børn droge op fra Palmestaden med Judæ Børn til Judæ Ørk, som er Sønden for Arad; og han gik hen og boede der hos Folket.
50og Anab og Esthemo og Anim,