4 Mosebok 13:28

Original Norsk Bibel 1866

Men dog er dette et stærkt Folk, som boer i Landet, og Stæderne ere faste (og) saare store, ja ogsaa have vi seet Anaks Børn der.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 1:28 : 28 Hvor skulle vi drage op? vore Brødre have mistrøstet vort Hjerte og sagt: Det Folk er større og høiere end vi, Stæderne ere store og befæstede imod Himmelen, dertilmed have vi ogsaa seet Anakims Børn der.
  • 5 Mos 9:1-2 : 1 Hør, Israel, du gaaer idag over Jordanen, at komme til at indtage Folk, som ere større og stærkere end du, Stæder, som ere store og faste indtil Himmelen, 2 et stort og høit Folk, Anakims Børn, som du veed om, og som du haver hørt (tale om): Hvo kan staae for Anaks Børns Ansigt?
  • 4 Mos 13:33 : 33 Og vi saae der Kjæmperne, Anaks Børn af Kjæmperne, og vi vare for vore Øine som Græshopper, og vi vare ligesaa for deres Øine.
  • 4 Mos 13:22-23 : 22 Derefter gik de op i Sønden og kom til Hebron, og der vare Ahiman, Sesai og Talmai, de Anaks Børn; men Hebron var bygget syv Aar førend Zoan i Ægypten 23 Og de kom indtil Escols Bæk, og afskare der en Viinqvist og en Viindrueklase, og de bare den, to paa en Stang; og af Granatæblerne og af Figenerne.
  • Jos 11:22 : 22 Der blev Ingen tilovers af Anakim i Israels Børns Land; uden i Assa, i Gath og i Asdod bleve de tilovers.
  • Jos 15:14 : 14 Og Caleb fordrev derfra de tre Anaks Sønner: Sesai og Ahiman og Talmai, Anaks Sønner.
  • Dom 1:20 : 20 Og de gave Caleb Hebron, saasom Mose havde sagt; og han fordrev derfra de tre Anaks Sønner.
  • 5 Mos 2:10-11 : 10 De Emim boede fordum derudi; det var et stort og stærkt og høit Folk, som de Anakim. 11 De holdtes og for Kjæmper, ligesom de Anakim; og Moabiterne kaldte dem Emim.
  • 5 Mos 2:21 : 21 Det var et stort og stærkt og høit Folk, som de Anakim; og dem ødelagde Herren for deres Ansigt, og de fordreve dem og boede i deres Sted;
  • 5 Mos 3:5 : 5 Alle disse Stæder vare faste, med høie Mure, dobbelte Porte og Stænger, foruden saare mange Stæder, som vare ubefæstede Byer.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    28 Hvor skulle vi drage op? vore Brødre have mistrøstet vort Hjerte og sagt: Det Folk er større og høiere end vi, Stæderne ere store og befæstede imod Himmelen, dertilmed have vi ogsaa seet Anakims Børn der.

    29 Da sagde jeg til eder: Lader eder ikke forfærde, og frygter ei for dem.

  • 79%

    1 Hør, Israel, du gaaer idag over Jordanen, at komme til at indtage Folk, som ere større og stærkere end du, Stæder, som ere store og faste indtil Himmelen,

    2 et stort og høit Folk, Anakims Børn, som du veed om, og som du haver hørt (tale om): Hvo kan staae for Anaks Børns Ansigt?

  • 77%

    29 Amalek boer Sønden i Landet, og Hethiten og Jebusiten og Amoriten boer paa Bjerget, og Cananiten boer hos Havet og hos Jordanens Bred.

    30 Men Caleb stillede Folket for Mose og sagde: Lader os jo gaae op og indtage det til Eiendom, thi vi kunne letteligen bemægtige os det.

    31 Men de Mænd, som vare dragne op med ham, sagde: Vi formaae ikke at drage op mod det Folk, thi det er stærkere end vi.

    32 Og de udførte ondt Rygte om Landet, hvilket de havde bespeidet, for Israels Børn, og sagde: Det Land, som vi gik igjennem at bespeide det, det er et Land, som fortærer sine Indbyggere, og alt det Folk, som vi saae deri, ere høie Folk.

    33 Og vi saae der Kjæmperne, Anaks Børn af Kjæmperne, og vi vare for vore Øine som Græshopper, og vi vare ligesaa for deres Øine.

  • 77%

    18 Og I skulle besee Landet, hvordan det er, og det Folk, som der boer udi, om det er stærkt eller svagt, om det er lidet eller meget;

    19 og hvad det er for et Land, som det boer udi, om det er godt eller ondt; og hvad det er for Stæder, som det boer udi, om (det boer) i Leire eller i Befæstninger;

    20 og hvad det er for et Land, om det er fedt eller magert, om der ere Træer udi eller ei, og I skulle være frimodige og tage af Landets Frugt; men det var paa den Tid, da Viindruerne vare først modne.

    21 Og de gik op og bespeidede Landet, fra Zins Ørk indtil Rehob, til man kommer til Hamath.

    22 Derefter gik de op i Sønden og kom til Hebron, og der vare Ahiman, Sesai og Talmai, de Anaks Børn; men Hebron var bygget syv Aar førend Zoan i Ægypten

  • 75%

    20 Det er og blevet holdt for et Kjæmpeland; der boede fordum Kjæmper udi, og Ammoniterne kaldte dem Samsummim.

    21 Det var et stort og stærkt og høit Folk, som de Anakim; og dem ødelagde Herren for deres Ansigt, og de fordreve dem og boede i deres Sted;

  • 27 Og de fortalte ham og sagde: Vi kom til Landet, som du sendte os til; og det samme flyder endogsaa med Melk og Honning, og denne er Frugten deraf.

  • 5 Alle disse Stæder vare faste, med høie Mure, dobbelte Porte og Stænger, foruden saare mange Stæder, som vare ubefæstede Byer.

  • 71%

    16 Da gik de frem til ham og sagde: Vi ville ikkun bygge Faarestier her til vort Fæ, og Stæder for vore smaae Børn.

    17 Men vi, vi ville bevæbne os og være færdige for Israels Børns Ansigt, indtil at vi føre dem til deres Sted, og vore smaae Børn skulle blive i de faste Stæder for Landets Indbyggeres Skyld.

  • 71%

    9 Og de sagde: Staaer op, og lader os drage op imod dem; thi vi have seet Landet, og see, det er saare godt; og I, I tie? værer ikke lade til at gaae hen, til at komme at eie Landet.

    10 Naar I komme, da skulle I komme til et trygt Folk, og Landet er vidt og bredt; thi Gud har givet det i eders Haand, et Sted, hvor ingen Mangel er paa al den Ting, som paa Jorden er.

  • 71%

    13 Og Caleb, Jephunne Søn, gav man Deel midt iblandt Judæ Børn, efter Herrens Ord til Josva, nemlig Arbæ, Anaks Faders, Stad, det er Hebron.

    14 Og Caleb fordrev derfra de tre Anaks Sønner: Sesai og Ahiman og Talmai, Anaks Sønner.

  • 70%

    10 De Emim boede fordum derudi; det var et stort og stærkt og høit Folk, som de Anakim.

    11 De holdtes og for Kjæmper, ligesom de Anakim; og Moabiterne kaldte dem Emim.

  • 70%

    21 Og Josva kom paa den samme Tid, og udryddede de Anakim af Bjerget, af Hebron, af Debir, af Anab og af alle Judæ Bjerge og af alle Israels Bjerge; Josva ødelagde dem med deres Stæder.

    22 Der blev Ingen tilovers af Anakim i Israels Børns Land; uden i Assa, i Gath og i Asdod bleve de tilovers.

  • 20 Og de gave Caleb Hebron, saasom Mose havde sagt; og han fordrev derfra de tre Anaks Sønner.

  • 12 Saa giv mig nu dette Bjerg, som Herren talede om paa den samme Dag; thi du hørte paa den samme Dag, at de Anakim ere der, og (der) ere store (og) faste Stæder, maaskee Herren vil være med mig, at jeg kan fordrive dem, saasom Herren haver sagt.

  • 69%

    7 Og de sagde til al Israels Børns Menighed, sigende: Det Land, som vi vandrede igjennem, til at bespeide det, er et saare meget godt Land.

    8 Dersom Herren haver Behagelighed til os, da fører han os ind i dette Land og giver os det, et Land, som flyder med Melk og Honning.

    9 Aleneste værer I ikke gjenstridige imod Herren, og I, frygter ikke for Folket i det Land, thi vi ville æde dem; deres Beskjærmelse er veget fra dem, men Herren er med os, frygter ikke for dem.

  • 11 Og de gave dem Kirjath-Arba, (som hørte) Anoks Fader (til), det er Hebron, paa Judæ Bjerg, og dens Forstæder rundt omkring den.

  • 69%

    24 Og Sønnerne kom og indtoge Landet til Eiendom, og du ydmygede Landets Indbyggere, Cananiterne, for deres Ansigt, og gav dem og deres Konger og Folket i Landet i deres Haand, at de kunde gjøre med den: efter deres Villie.

    25 Og de indtoge faste Stæder og et fedt Land, og eiede Huse, fulde af allehaande Gods, udhugne Grøfter, Viingaarde og Oliegaarde og Træer til Spise i Mangfoldighed; og de aade og bleve mætte og bleve fede og levede i Vellyst ved din store Godhed.

  • 36 Fra Aroer, som ligger ved Bredden af Arnons Bæk, og fra den Stad, som er i Dalen, og indtil Gilead, var der ikke en Stad, som var for høi for os; Herren vor Gud gav dem alle for vort Ansigt.

  • 10 og Zora og Ajalon og Hebron, som vare i Juda og i Bejamin, faste Stæder.

  • 2 da frygtede de saare, thi Gibeon var en stor Stad, som en af de kongelige Stæder, og var større end Ai, og alle Mændene derudi vare vældige (Mænd).

  • 12 Og Manasse Børn kunde ikke indtage disse Stæder; men Cananiten boede rolig i samme Land.

  • 24 Og de sagde til Josva: Herren haver visseligen givet alt Landet i vor Haand; ja ogsaa alle Landets Indbyggere ere mistrøstige for vort Ansigt.

  • 15 Men Hebron kaldtes tilforn Arbæ Stad, han var et stort Menneske iblandt de Anakim; og Landet hvilede fra Krig.

  • 9 Og hun sagde til Mændene: Jeg veed, at Herren haver givet eder Landet, og at eders Forfærdelse er falden paa os, og at alle Landets Indbyggere ere mistrøstige for eders Ansigt.

  • 25 Og de toge i deres Haand af Landets Frugt og førte ned til os, og de førte os Svar tilbage og sagde: Det er et godt Land, som Herren vor Gud haver givet os.

  • 9 Thi de gik op til Escols Bæk og besaae Landet, og de forvendte Israels Børns Hjerte, at de ikke vilde komme i Landet, som Herren havde givet dem.

  • 16 Da sagde Josephs Børn: Dette Bjerg findes ikke (nok) for os; tilmed ere der Jernvogne hos alle Cananiterne, som boe i Dallandet, hos dem, (som boe) i Beth-Sean og dens tilhørende (Stæder), og hos dem, (som boe) i Jisreels Dal.

  • 5 Og Israels Børn boede midt iblandt de Cananiter, Hethiter og Amoriter og Pheresiter og Heviter og Jebusiter.