Josva 10:2
da frygtede de saare, thi Gibeon var en stor Stad, som en af de kongelige Stæder, og var større end Ai, og alle Mændene derudi vare vældige (Mænd).
da frygtede de saare, thi Gibeon var en stor Stad, som en af de kongelige Stæder, og var større end Ai, og alle Mændene derudi vare vældige (Mænd).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og det skede, der Adoni-Zedek, Kongen af Jerusalem, hørte, at Josva havde indtaget Ai og ødelagt den, og gjort saa mod Ai og dens Konge, som han gjorde mod Jericho og dens Konge, og at Indbyggerne af Gibeon havde gjort Fred med Israel og vare midt iblandt dem,
1 Og det skede, der alle Kongerne hørte dette, de, som vare paa denne Side Jordanen, paa Bjerget og i det Lave, og udi hver Havn ved det store Hav, tvært over for Libanon, (nemlig) de Hethiter og de Amoriter, de Cananiter, de Pheresiter, de Heviter og de Jebusiter,
2 da samlede de sig tilhobe at stride imod Josva og imod Israel eendrægteligen.
3 Men der Indbyggerne af Gibeon havde hørt, hvad Josva havde gjort ved Jericho og Ai,
3 Og Adoni-Zedek, Kongen af Jerusalem, sendte Bud til Hoham, Kongen af Hebron, og til Piream, Kongen af Jarmuth, og til Japhia, Kongen af Lachis, og til Debir, Kongen af Eglon, og lod sige:
4 Kommer op til mig og hjælper mig, at vi kunne slaae Gibeon; thi den haver gjort Fred med Josva og med Israels Børn.
5 Og de fem amoritiske Konger samledes og droge op, Kongen af Jerusalem, Kongen af Hebron, Kongen af Jarmuth, Kongen af Lachis, Kongen af Eglon, de og alle deres Leire; og de leirede sig mod Gibeon og strede mod den.
6 Og de Mænd af Gibeon sendte til Josva til Leiren, til Gilgal, og lode sige: Drag ikke din Haand fra dine Tjenere, kom snart op til os og frels os og hjælp os; thi alle Amoriternes Konger, som boe paa Bjergene, have forsamlet sig imod os.
7 Og Josva drog op fra Gilgal, han og alt Krigsfolket med ham, og Alle, som vare vældige til Strid.
8 Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke for dem, thi jeg haver givet dem i din Haand; der skal ikke en Mand af dem kunne staae for dit Ansigt.
9 Saa kom Josva hasteligen over dem; (thi) han drog den hele Nat op fra Gilgal.
10 Og Herren forskrækkede dem for Israels Ansigt, og han slog dem med et svart Slag ved Gibeon, og de forfulgte dem paa Veien, hvor man gaaer op til Beth-Horon, og sloge dem indtil Aseka og indtil Makkeda.
19 Der var ikke en Stad, som gjorde Fred med Israels Børn, uden de Heviter, som boede i Gibeon; de indtoge Alt med Krig.
9 Og hun sagde til Mændene: Jeg veed, at Herren haver givet eder Landet, og at eders Forfærdelse er falden paa os, og at alle Landets Indbyggere ere mistrøstige for eders Ansigt.
10 Thi vi have hørt, at Herren tørrede Vandet i det røde Hav for eders Ansigt, der I gik ud af Ægypten, og hvad I gjorde ved de to Amoriters Konger, som vare paa hiin Side Jordanen, Sihon og Og, hvilke I ødelagde.
14 Og det skede, der Kongen af Ai det saae, da skyndte de sig og stode tidlig op, og Mændene af Staden gik ud imod Israel til Krigen, han og hans ganske Folk, paa en bestemt Tid, paa den slette Mark; men han vidste ikke, at der var et Baghold paa ham bag ved Staden.
15 Men Josva og al Israel (lode, som) de vare slagne for deres Ansigt; og de flyede paa Veien mod Ørken.
16 Da blev alt Folket sammenraabt, som var i Staden, at forfølge dem; og de forfulgte Josva, og de bleve afdragne fra Staden.
17 Og der blev ikke en Mand tilovers i Ai og Bethel, som ei uddrog efter Israel; og de forlode Staden aaben og forfulgte Israel.
1 Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke og ræddes ikke, tag med dig alt Krigsfolket og gjør dig rede, drag op mod Ai; see, jeg haver givet Kongen af Ai og hans Folk og hans Stad og hans Land i din Haand.
14 Og de sloge alle Stæder trindt omkring Gerar, thi Herrens Frygt var over dem, og de røvede alle Stæderne, thi der var meget Rov i dem.
24 Men hver Mand af Israel, naar de saae Manden, da flyede de for ham og frygtede saare.
41 Og Josva slog dem fra Kades-Barnea og indtil Assa, og alt Gosen Land og indtil Gibeon.
9 Kongen af Jericho een; Kongen af Ai, som ligger ved Siden af Bethel, een;
20 Og de Mænd af Ai vendte sig tilbage, og de saae, og see, Røgen af Staden steg op mod Himmelen, og der var intet Rum for dem at flye hid eller did; og det Folk, som flyede til Ørken, vendte sig imod dem, som forfulgte.
21 Da Josva og al Israel saae, at Bagholdet havde indtaget Staden, og at Røgen steg op af Staden, da vendte de tilbage og sloge Mændene af Ai.
22 Og hine gik ud af Staden mod dem, og de vare midt imellem Israel, hine vare paa hiin (Side), og disse paa denne (Side); og de sloge dem, indtil Ingen blev tilovers af dem, som var øvrig, eller som Undkom.
14 Paa den Dag gjorde Herren Josva stor for al Israels Øine; og de frygtede ham, saasom de frygtede Mose, alle hans Livs Dage.
11 Og alt Krigsfolket, som var hos ham, drog op og holdt sig nær til, og kom lige for Staden, og de sloge Leir Norden for Ai, saa Dalen var imellem ham og imellem Ai.
2 et stort og høit Folk, Anakims Børn, som du veed om, og som du haver hørt (tale om): Hvo kan staae for Anaks Børns Ansigt?
28 Men dog er dette et stærkt Folk, som boer i Landet, og Stæderne ere faste (og) saare store, ja ogsaa have vi seet Anaks Børn der.
11 Der Saul og al Israel hørte disse den Philisters Ord, da bleve de forfærdede, og de frygtede saare.
10 Og Herrens Frygt var over alle Riger i Landene, som (laae) trindt omkring Juda, saa at de ikke strede imod Josaphat.
25 Da sagde Josva til dem: Frygter ikke og forfærdes ikke, værer frimodige og værer stærke; thi Herren skal saaledes gjøre imod alle eders Fjender, dem, som I stride imod.
24 Og de svarede Josva og sagde: Fordi det blev dine Tjenere vist tilkjendegivet, hvad Herren din Gud bød Mose, sin Tjener, at han vilde give eder alt Landet og ødelægge alle Landets Indbyggere for eders Ansigt; og vi frygtede saare for vort Liv for eders Ansigt, og have gjort denne Gjerning.
20 Og det skede, der Josva og Israels Børn havde fuldendt at slaae dem med et saare stort Slag, indtil de havde Ende, da vare nogle Overblevne blevne tilovers af dem, og de kom ind i de faste Stæder.
29 Og Guds Frygt kom over alle Riger i Landene, der de hørte, at Herren havde stredet imod Israels Fjender.
5 Men jeg og alt det Folk, som er med mig, vi ville komme nær til Staden; og det skal skee, naar de gaae ud imod os, ligesom i Begyndelsen, da ville vi flye for deres Ansigt.
24 Og de sagde til Josva: Herren haver visseligen givet alt Landet i vor Haand; ja ogsaa alle Landets Indbyggere ere mistrøstige for vort Ansigt.
3 Og Moabiterne gruede saare for Folkets Ansigt, fordi det var meget; og Moabiterne væmmedes ved Israels Børn.
27 Da tog Gideon ti Mænd af sine Tjenere og gjorde, saasom Herren havde sagt til ham; og det skede, eftersom han frygtede for sin Faders Huus og for Mændene i Staden at gjøre det om Dagen, da gjorde han det om Natten.
11 Saa bleve alle Israels Mænd samlede til Staden, som een Mand vare de forbundne tilsammen.
1 Og det skede, der alle Amoriternes Konger, som (boede) paa denne Side Jordanen imod Vesten, og alle Cananiternes Konger, som vare ved Havet, hørte, at Herren havde tørret Jordanens Vand for Israels Børns Ansigt, indtil de kom over, da blev deres Hjerte mistrøstigt, og der var ikke ydermere Mod i dem for Israels Børns Ansigt.