2 Krønikebok 17:10

Original Norsk Bibel 1866

Og Herrens Frygt var over alle Riger i Landene, som (laae) trindt omkring Juda, saa at de ikke strede imod Josaphat.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Krøn 14:14 : 14 Og de sloge alle Stæder trindt omkring Gerar, thi Herrens Frygt var over dem, og de røvede alle Stæderne, thi der var meget Rov i dem.
  • 1 Mos 35:5 : 5 Saa reiste de, og Guds Rædsel var over de Stæder, som laae rundt omkring dem, at de ikke forfulgte Jakobs Sønner
  • 2 Mos 15:14-16 : 14 Folkene hørte det, de maatte bæve; Angest betog dem, som boe i Palæstina. 15 Da forfærdedes Edoms Fyrster; de Vældige i Moab, dem betog Bævelse; alle Indbyggerne i Canaan bleve mistrøstige. 16 Forfærdelse skal falde over dem, og Frygt; ved din Arms Magt skulle de tie som en Steen, indtil dit Folk, Herre, kommer over, til det Folk kommer over, som du haver forhvervet.
  • 2 Mos 34:24 : 24 Thi jeg skal uddrive Hedningerne fra dit Ansigt og gjøre dit Landemærke vidt; og Ingen skal begjære dit Land, naar du opgaaer at sees for Herrens din Guds Ansigt tre Gange om Aaret.
  • Jos 2:9-9 : 9 Og hun sagde til Mændene: Jeg veed, at Herren haver givet eder Landet, og at eders Forfærdelse er falden paa os, og at alle Landets Indbyggere ere mistrøstige for eders Ansigt. 10 Thi vi have hørt, at Herren tørrede Vandet i det røde Hav for eders Ansigt, der I gik ud af Ægypten, og hvad I gjorde ved de to Amoriters Konger, som vare paa hiin Side Jordanen, Sihon og Og, hvilke I ødelagde. 11 Og vi have hørt det, og vort Hjerte er mistrøstigt, og intet Mod bestaaer ydermere i Nogen for eders Ansigt; thi Herren eders Gud, han er en Gud i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil.
  • 2 Krøn 16:9 : 9 Thi Herrens Øine gaae omkring paa al Jorden, at styrke dem, hvis Hjerte er retskaffent mod ham; du handlede daarligen i denne Sag, thi fra nu af skulle der være Krige imod dig.
  • Ordsp 16:7 : 7 Naar Herren haver Behagelighed til en Mands Veie, da gjør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 29 Og Guds Frygt kom over alle Riger i Landene, der de hørte, at Herren havde stredet imod Israels Fjender.

    30 Saa blev Josaphats Rige stille, og hans Gud skaffede ham Rolighed trindt omkring.

  • 15 Og han sagde: Giver Agt paa, al Juda og I, Indbyggere i Jerusalem, og du, Kong Josaphat! saa sagde Herren til eder: I skulle ikke frygte og ikke ræddes for denne store Hob, thi Krigen er ikke eders, men Guds.

    16 Imorgen skulle I drage ned imod dem; see, de drage op ved Opgangen til Ziz, og I skulle finde dem ved Enden af Dalen lige over for Jeruels Ørk.

    17 (Det skal) ikke (komme) eder (ved) at stride i denne (Strid); stiller eder hen, staaer og seer Herrens Frelse, (som er) med eder, O Juda og Jerusalem! I skulle ikke frygte og ikke ræddes, drager imorgen ud imod dem, thi Herren (skal være) med eder.

    18 Da bøiede Josaphat sig med Ansigtet ned til Jorden, og al Juda og Indbyggerne i Jerusalem faldt ned for Herrens Ansigt at nedbøie sig for Herren.

  • 17 Og Davids Navn udkom i alle Landene, og Herren lod hans Frygt komme over alle Hedninger.

  • 77%

    3 Og Herren var med Josaphat; thi han vandrede i sin Faders Davids første Veie og søgte ikke Baalim.

    4 Men han søgte sin Faders Gud og vandrede i hans Bud og ikke efter Israels Gjerninger.

    5 Og Herren stadfæstede Riget i hans Haand, og al Juda gav Josaphat Skjenk, og han havde Rigdom og Ære i Mangfoldighed.

    6 Og der hans Hjerte ophøiedes i Herrens Veie, da borttog han fremdeles de Høie og Lunde af Juda.

  • 3 Og Josaphat frygtede og stillede sit Ansigt til at søge Herren, og lod udraabe en Faste over al Juda.

  • 75%

    44 Dog bleve Høiene ikke borttagne; Folket offrede endnu og gjorde Røgelse paa Høiene.

    45 Og Josaphat holdt Fred med Israels Konge.

  • 31 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae Josaphat, da sagde de: Han er Israels Konge, og de droge omkring imod ham at stride; men Josaphat raabte, og Herren hjalp ham, og Gud tilskyndte dem (at drage) fra ham.

    32 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae, at han var ikke Israels Konge, da vendte de sig tilbage bag fra ham.

  • 32 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae Josaphat, da sagde de: Han er visseligen Israels Konge, og de vege (hen) imod ham at stride; da raabte Josaphat.

  • 14 Og de sloge alle Stæder trindt omkring Gerar, thi Herrens Frygt var over dem, og de røvede alle Stæderne, thi der var meget Rov i dem.

  • 1 Og det skede derefter, at Moabs Børn og Ammons Børn og med dem (andre Flere) end de Ammoniter kom imod Josaphat til Krig.

  • 1 Men Josaphat, Judæ Konge, kom tilbage til sit Huus med Fred til Jerusalem.

  • 27 Siden vendte sig hver Mand af Juda og Jerusalem tilbage, og Josaphat fremmest for dem, at drage tilbage til Jerusalem med Glæde; thi Herren havde glædet dem over deres Fjender.

  • 19 Der alle de Konger, som vare Hadad-Esers Tjenere, saae, at de vare slagne for Israels Ansigt, da gjorde de Fred med Israel og tjente dem; og de Syrer frygtede at hjælpe Ammons Børn ydermere.

  • 11 Og af Philisterne bragte Nogle Josaphat Skjenk og det paalagte Sølv; og saa de Araber bragte ham Smaaqvæg, syv tusinde og syv hundrede Vædere og syv tusinde og syv hundrede Bukke.

    12 Saa gik Josaphat (fremad) og blev overmaade stor, og han byggede Slotte og Forraadsstæder i Juda.

  • 8 Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke for dem, thi jeg haver givet dem i din Haand; der skal ikke en Mand af dem kunne staae for dit Ansigt.

  • 9 Og de lærte i Juda, og de havde Herrens Lovbog med sig, og de droge omkring i alle Judæ Stæder og lærte iblandt Folket.

  • 7 Derfor lader nu Herrens Frygt være over eder, forvarer eder og gjører (det), thi der er ingen Uret hos Herren vor Gud, ei heller Persons Anseelse, ei heller Gaves Annammelse.

  • 14 Paa den Dag gjorde Herren Josva stor for al Israels Øine; og de frygtede ham, saasom de frygtede Mose, alle hans Livs Dage.

  • 7 Hvo skal ikke frygte dig, du Hedningernes Konge? thi det tilkommer dig; thi iblandt alle Hedningernes Vise og i alt deres Rige er Ingen som du.

  • 9 Og han bød dem og sagde: Gjører saa i Herrens Frygt troligen og med et retskaffent Hjerte.

  • 39 Men I skulle frygte Herren eders Gud, og han, han skal frie eder fra alle eders Fjenders Haand.

  • 20 Og de stode tidligen op om Morgenen og droge ud til Thekoas Ørk; og der de droge ud, stod Josaphat og sagde: Hører mig, Juda og I, Indbyggere i Jerusalem! troer paa Herren eders Gud, saa skulle I blive forsikkrede, troer paa hans Propheter, saa skulle I faae Lykke.

  • 18 Saa bleve Israels Børn ydmygede samme Tid, men Judæ Børn bleve bekræftede, thi de forlode sig fast paa Herren, deres Fædres Gud.

  • 25 Der skal ingen Mand kunne staae for eders Ansigt; Herren eders Gud skal lade eders Rædsel og eders Frygt komme over alt Landet, som I træde paa, ligesom han haver sagt eder.

  • 13 at alt Folket maa høre det og frygte, og ikke mere handle hovmodeligen.

  • 8 Al Jorden frygte sig for Herren, alle Verdens Indbyggere ræddes for ham!

  • 22 Frygter ikke for dem; thi Herren, eders Gud, han er den, som strider for eder.

  • 25 Da sagde Josva til dem: Frygter ikke og forfærdes ikke, værer frimodige og værer stærke; thi Herren skal saaledes gjøre imod alle eders Fjender, dem, som I stride imod.

  • 3 Thi nu skulle de sige: Vi have ingen Konge; thi vi frygtede ikke Herren, hvad skulde da Kongen (kunne) gjøre os?

  • 6 Og han byggede faste Stæder i Juda, fordi Landet hvilede, og der var ingen Krig imod ham i de Aar; thi Herren skaffede ham Rolighed.

  • 29 Da sagde jeg til eder: Lader eder ikke forfærde, og frygter ei for dem.

  • 15 saa tænker jeg igjen i disse Dage at gjøre vel imod Jerusalem og Judæ Huus; frygter ikke.

  • 15 Thi dine Tjenere have Behagelighed til dens Stene, og de forbarme sig over dens Støv.

  • 23 Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.

  • 12 Og Josaphat sagde: Herrens Ord er hos ham; saa droge Israels Konge og Josaphat og Edoms Konge ned til ham.

  • 11 Der Saul og al Israel hørte disse den Philisters Ord, da bleve de forfærdede, og de frygtede saare.