2 Krønikebok 20:3
Og Josaphat frygtede og stillede sit Ansigt til at søge Herren, og lod udraabe en Faste over al Juda.
Og Josaphat frygtede og stillede sit Ansigt til at søge Herren, og lod udraabe en Faste over al Juda.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Og Juda samlede sig til at søge (Hjælp) af Herren; ogsaa af alle Judæ Stæder kom de til at søge Herren.
5 Og Josaphat stod i Judæ og Jerusalems Forsamling i Herrens Huus for den nye Forgaard.
15 Og han sagde: Giver Agt paa, al Juda og I, Indbyggere i Jerusalem, og du, Kong Josaphat! saa sagde Herren til eder: I skulle ikke frygte og ikke ræddes for denne store Hob, thi Krigen er ikke eders, men Guds.
16 Imorgen skulle I drage ned imod dem; see, de drage op ved Opgangen til Ziz, og I skulle finde dem ved Enden af Dalen lige over for Jeruels Ørk.
17 (Det skal) ikke (komme) eder (ved) at stride i denne (Strid); stiller eder hen, staaer og seer Herrens Frelse, (som er) med eder, O Juda og Jerusalem! I skulle ikke frygte og ikke ræddes, drager imorgen ud imod dem, thi Herren (skal være) med eder.
18 Da bøiede Josaphat sig med Ansigtet ned til Jorden, og al Juda og Indbyggerne i Jerusalem faldt ned for Herrens Ansigt at nedbøie sig for Herren.
10 Og Herrens Frygt var over alle Riger i Landene, som (laae) trindt omkring Juda, saa at de ikke strede imod Josaphat.
29 Og Guds Frygt kom over alle Riger i Landene, der de hørte, at Herren havde stredet imod Israels Fjender.
30 Saa blev Josaphats Rige stille, og hans Gud skaffede ham Rolighed trindt omkring.
20 Og de stode tidligen op om Morgenen og droge ud til Thekoas Ørk; og der de droge ud, stod Josaphat og sagde: Hører mig, Juda og I, Indbyggere i Jerusalem! troer paa Herren eders Gud, saa skulle I blive forsikkrede, troer paa hans Propheter, saa skulle I faae Lykke.
4 Fremdeles sagde Josaphat til Israels Konge: Kjære, spørg idag om Herrens Ord.
32 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae Josaphat, da sagde de: Han er visseligen Israels Konge, og de vege (hen) imod ham at stride; da raabte Josaphat.
3 Og Herren var med Josaphat; thi han vandrede i sin Faders Davids første Veie og søgte ikke Baalim.
4 Men han søgte sin Faders Gud og vandrede i hans Bud og ikke efter Israels Gjerninger.
5 Og Herren stadfæstede Riget i hans Haand, og al Juda gav Josaphat Skjenk, og han havde Rigdom og Ære i Mangfoldighed.
6 Og der hans Hjerte ophøiedes i Herrens Veie, da borttog han fremdeles de Høie og Lunde af Juda.
1 Men Josaphat, Judæ Konge, kom tilbage til sit Huus med Fred til Jerusalem.
2 Og Jehu, Hanani Søn, den Seer, gik ud imod ham og sagde til Kong Josaphat: Skal du hjælpe den Ugudelige og elske dem, som hade Herren? derfor er der Vrede over dig fra Herrens Ansigt.
3 Dog ere der nogle gode Ting fundne hos dig, at du haver borttaget Lundene af Landet og beskikket dit Hjerte til at søge Gud.
4 Saa blev Josaphat i Jerusalem og drog ud igjen iblandt Folket fra Beershaba indtil Ephraims Bjerg, og han førte dem tilbage til Herren, deres Fædres Gud.
5 Fremdeles sagde Josaphat til Israels Konge: Kjære, spørg idag om Herrens Ord.
3 Og jeg vendte mit Ansigt til den Herre Gud, at søge (ham) ved Bøn og (ydmyge) Begjæringer, med Faste og Sæk og Aske.
14 Helliger en Faste, udraaber en Forbudsdag, samler de Ældste, (ja) alle Landets Indbyggere til Herrens eders Guds Huus, og raaber til Herren.
1 Og det skede derefter, at Moabs Børn og Ammons Børn og med dem (andre Flere) end de Ammoniter kom imod Josaphat til Krig.
2 Og (Nogle) kom og gave Josaphat tilkjende og sagde: Der kommer en stor Hob imod dig fra hiin Side Havet, fra Syrien, og see, de ere i Hazezon-Thamar, det er En-Gedi.
31 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae Josaphat, da sagde de: Han er Israels Konge, og de droge omkring imod ham at stride; men Josaphat raabte, og Herren hjalp ham, og Gud tilskyndte dem (at drage) fra ham.
27 Og det skede, der Achab hørte disse Ord, da sønderrev han sine Klæder og lagde en Sæk paa sit Kjød og fastede, og han laae i Sækken og gik sagteligen.
7 Men Josaphat sagde: Er her ikke endnu en Herrens Prophet, at vi kunde spørge ham ad?
12 Nu derfor siger Herren ogsaa: Vender om til mig i eders ganske Hjerte, og med Faste og med Graad og med Hylen.
21 Og jeg lod der udraabe en Faste ved den Flod Ahava at ydmyge os for vor Guds Ansigt, for at søge en ret Vei af ham for os og vore smaae Børn og alt Vort Gods.
6 Men Josaphat sagde: Er her ikke endnu en Herrens Prophet, at vi kunde spørge ham ad?
12 Og Josaphat sagde: Herrens Ord er hos ham; saa droge Israels Konge og Josaphat og Edoms Konge ned til ham.
9 Thi det skede i det femte Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Aar, i den niende Maaned, da udraabte de en Faste for Herrens Ansigt for alt Folket i Jerusalem og alt Folket, de, som vare komne fra Judæ Stæder til Jerusalem.
4 Og han sagde til Juda, at de skulde søge Herren, deres Fædres Gud, og gjøre Loven og Budet.
15 Og al Juda var glad over Eden; thi de havde svoret i deres ganske Hjerte og søgte ham i deres ganske Villie, og han lod sig finde af dem; og Herren skaffede dem Rolighed trindt omkring.
1 Og Josaphat, hans Søn, blev Konge i hans Sted og styrkede sig imod Israel.
8 Tilmed beskikkede Josaphat ogsaa i Jerusalem (nogle) af Leviterne og Præsterne og af de Øverste Fædre iblandt Israel til Herrens Dom og til Tvistighederne, der de vare komne tilbage til Jerusalem.
9 Og han bød dem og sagde: Gjører saa i Herrens Frygt troligen og med et retskaffent Hjerte.
1 Og Kongen sendte hen, og alle de Ældste i Juda og Jerusalem samlede sig til ham.
29 Saa drog Israels Konge og Josaphat, Judæ Konge, op til Ramoth i Gilead.
4 Lover Herren storligen med mig, og lader os ophøie hans Navn tillige.
12 Vor Gud! vil du ikke dømme over dem? thi der er ingen Kraft i os imod denne store Hob, som kommer imod os, og vi vide ikke, hvad vi skulle gjøre, men vore Øine (ere vendte) til dig.
13 Og al Juda stod for Herrens Ansigt, ogsaa deres smaae Børn, deres Hustruer og deres Sønner.
1 Og paa den fire og tyvende Dag i denne Maaned forsamledes Israels Børn med Faste og med Sække og med Jord paa sig.
19 (for den), som haver beskikket alt sit Hjerte til at søge Gud Herren, sine Fædres Gud, endskjøndt ikke efter Helligdommens Reenhed.
3 Og Achab havde kaldet ad Obadias, som var Hofmester; men Obadias frygtede Herren saare.
23 Saa fastede vi og søgte Saadant hos vor Gud, og han bønhørte os.
27 Siden vendte sig hver Mand af Juda og Jerusalem tilbage, og Josaphat fremmest for dem, at drage tilbage til Jerusalem med Glæde; thi Herren havde glædet dem over deres Fjender.
23 Og jeg bad Herren om Naade paa den samme Tid, og sagde:
16 Og Mændene frygtede Herren ganske meget, og offrede Herren Slagtoffer og lovede Løfter.