2 Krønikebok 17:3
Og Herren var med Josaphat; thi han vandrede i sin Faders Davids første Veie og søgte ikke Baalim.
Og Herren var med Josaphat; thi han vandrede i sin Faders Davids første Veie og søgte ikke Baalim.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Men han søgte sin Faders Gud og vandrede i hans Bud og ikke efter Israels Gjerninger.
5 Og Herren stadfæstede Riget i hans Haand, og al Juda gav Josaphat Skjenk, og han havde Rigdom og Ære i Mangfoldighed.
6 Og der hans Hjerte ophøiedes i Herrens Veie, da borttog han fremdeles de Høie og Lunde af Juda.
32 Og han vandrede i Asas, sin Faders, Vei og veg ikke fra den, idet han gjorde det, som ret var for Herrens Øine.
33 Dog bleve Høiene ikke borttagne, thi Folket havde endnu ikke beskikket deres Hjerte til deres Fædres Gud.
43 Og han vandrede i alle sin Faders Asas Veie og veg ikke derfra i at gjøre det, som ret var for Herrens Øine.
44 Dog bleve Høiene ikke borttagne; Folket offrede endnu og gjorde Røgelse paa Høiene.
2 Og Jehu, Hanani Søn, den Seer, gik ud imod ham og sagde til Kong Josaphat: Skal du hjælpe den Ugudelige og elske dem, som hade Herren? derfor er der Vrede over dig fra Herrens Ansigt.
3 Dog ere der nogle gode Ting fundne hos dig, at du haver borttaget Lundene af Landet og beskikket dit Hjerte til at søge Gud.
4 Saa blev Josaphat i Jerusalem og drog ud igjen iblandt Folket fra Beershaba indtil Ephraims Bjerg, og han førte dem tilbage til Herren, deres Fædres Gud.
2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, og vandrede i Davids, sin Faders, Veie, og veg hverken til den høire eller venstre Side.
2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, og vandrede i al Davids, sin Faders, Vei, og veg ikke til den høire eller venstre Side.
10 Og Herrens Frygt var over alle Riger i Landene, som (laae) trindt omkring Juda, saa at de ikke strede imod Josaphat.
2 Og han gik ud (og stod) for Asas Ansigt og sagde til ham: Hører mig, Asa og al Juda og Benjamin! Herren er med eder, fordi I ere med ham, og dersom I søge ham, skal han lade sig finde af eder, men om I forlade ham, skal han forlade eder.
2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, dog ikke som hans Fader og hans Moder; thi han borttog den Baals Støtte, som hans Fader lod gjøre.
3 Og han vandrede i alle sin Faders Synder, som han gjorde før ham, og hans Hjerte var ikke retskaffent med Herren hans Gud, som Davids, hans Faders, Hjerte.
12 Og Josaphat sagde: Herrens Ord er hos ham; saa droge Israels Konge og Josaphat og Edoms Konge ned til ham.
12 Og der kom en Skrift til ham fra Elias, Propheten, (hvori) han sagde: Saa siger Herren, din Faders Davids Gud: Fordi du ikke haver vandret i din Faders Josaphats Veie, ei heller i Asas, Judæ Konges, Veie,
3 Og han gjorde ret for Herrens Øine, dog ikke som David, hans Fader; han gjorde efter alt det, som Joas, hans Fader, gjorde.
1 Og Josaphat, hans Søn, blev Konge i hans Sted og styrkede sig imod Israel.
2 Og han lagde en Krigshær i alle Judæ faste Stæder og satte Befalingsmænd i Judæ Land og i Ephraims Stæder, som hans Fader Asa havde indtaget.
3 Og Josaphat frygtede og stillede sit Ansigt til at søge Herren, og lod udraabe en Faste over al Juda.
4 Og du, dersom du vandrer for mit Ansigt, ligesom David, din Fader, vandrede, med et fuldkomment Hjerte og med Oprigtighed, til at gjøre efter alt det, som jeg haver budet dig, og du holder mine Skikke og mine Rette,
5 Og Josaphat stod i Judæ og Jerusalems Forsamling i Herrens Huus for den nye Forgaard.
17 Og du, om du vandrer for mit Ansigt, saasom David, din Fader, haver vandret, at gjøre efter alt det, som jeg befoel dig, og du holder mine Skikke og mine Rette,
4 Fremdeles sagde Josaphat til Israels Konge: Kjære, spørg idag om Herrens Ord.
8 Og de havde vandret i Hedningernes Skikke, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt, og som Israels Konger havde gjort.
31 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae Josaphat, da sagde de: Han er Israels Konge, og de droge omkring imod ham at stride; men Josaphat raabte, og Herren hjalp ham, og Gud tilskyndte dem (at drage) fra ham.
33 fordi at de have forladt mig og nedbøiet sig for Asthoreth, de Zidoniers Gud, for Camos, Moabiternes Gud, og for Milchom, Ammons Børns Gud, og de have ikke vandret i mine Veie, til at gjøre, hvad ret var for mine Øine, og mine Skikke og mine Rette, som David, hans Fader.
5 Han forlod sig paa Herren, Israels Gud, saa at efter ham var Ingen som han iblandt alle Judæ Konger, ei heller (af dem), som havde været før ham.
6 Thi han hængte ved Herren, veg ikke fra (at vandre) efter ham og holdt hans Bud, som Herren bød Mose.
7 Og Herren var med ham, og han handlede klogeligen paa hvert (Sted), hvor han uddrog; tilmed faldt han af fra Kongen af Assyrien og tjente ham ikke.
14 Og David handlede klogeligen paa alle sine Veie, og Herren var med ham.
5 Fremdeles sagde Josaphat til Israels Konge: Kjære, spørg idag om Herrens Ord.
23 Og Jehu gik ind, og Jonadab, Rechabs Søn, i Baals Huus, og han sagde til Baals Tjenere: Randsager og seer til, at her er ikke (nogen) af Herrens Tjenere iblandt eder, men alene Baals Tjenere.
11 Og Asa gjorde det, som ret var for Herrens Øine, som David, hans Fader.
18 Da bøiede Josaphat sig med Ansigtet ned til Jorden, og al Juda og Indbyggerne i Jerusalem faldt ned for Herrens Ansigt at nedbøie sig for Herren.
21 Og han vandrede i al den Vei, som hans Fader havde vandret, og tjente de stygge Afguder, som hans Fader tjente, og tilbad for dem.
22 Og han forlod Herren, sine Fædres Gud, og vandrede ikke i Herrens Vei.
3 Men Salomo elskede Herren og vandrede efter Davids, sin Faders, Skikke, aleneste at han offrede og gjorde Røgelse paa Høiene.
2 Men han vandrede i Israels Kongers Veie; tilmed gjorde han støbte (Billeder) til de Baalim.
33 Og Josias borttog alle Vederstyggeligheder af alle Lande, som hørte Israels Børn til, og han holdt dem alle til at tjene, som fandtes i Israel, (ja) til at tjene Herren deres Gud; i alle hans Dage vege de ikke fra (at vandre) efter Herren, deres Fædres Gud.
2 Og Asa gjorde det, som var godt og ret for Herrens hans Guds Øine.
17 Men Høiene toges ikke bort af Israel; dog var Asas Hjerte retskaffent alle hans Dage.
22 Og Josephs Huus reiste ogsaa op mod Bethel, og Herren var med dem.
6 Saa blev Jotham bestyrket; thi han beredte sine Veie for Herrens sin Guds Ansigt.
14 men vandrede efter deres Hjertes Stivhed og efter Baalim, som deres Fædre lærte dem,
3 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som hans Fader David gjorde.
20 Og de stode tidligen op om Morgenen og droge ud til Thekoas Ørk; og der de droge ud, stod Josaphat og sagde: Hører mig, Juda og I, Indbyggere i Jerusalem! troer paa Herren eders Gud, saa skulle I blive forsikkrede, troer paa hans Propheter, saa skulle I faae Lykke.
61 og at eders Hjerter maae være retskafne for Herren vor Gud, til at vandre i hans Skikke og til at holde hans Bud, som paa denne Dag!