2 Krønikebok 15:17
Men Høiene toges ikke bort af Israel; dog var Asas Hjerte retskaffent alle hans Dage.
Men Høiene toges ikke bort af Israel; dog var Asas Hjerte retskaffent alle hans Dage.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Og Asa gjorde det, som ret var for Herrens Øine, som David, hans Fader.
12 Og han fordrev Skjørlevnere af Landet og bortskaffede alle stygge Afguder, som hans Fædre havde gjort.
13 Dertilmed Maacha, sin Moder, hende afsatte han, at hun skulde ikke være Dronning, fordi hun havde gjort sig Miplezet til Lunden; og Asa udryddede hendes Miplezet og opbrændte den ved Kidrons Bæk.
14 Men Høiene toges ikke bort; dog var Asas Hjerte retskaffent med Herren alle hans Dage.
15 Og han indførte de Ting, som hans Fader havde helliget, og hvad som han havde helliget, i Herrens Huus, Sølv og Guld og Kar.
16 Og der var Krig imellem Asa og Baesa, Israels Konge, alle deres Dage.
17 Thi Baesa, Israels Konge, drog op imod Juda og byggede Rama, for ikke at tilstede (Nogen) at drage ud eller komme ind til Asa, Judæ Konge.
18 Da tog Asa alt det Sølv og Guld, de Ting, som vare tilovers i Herrens Huses Liggendefæer og Kongens Huses Liggendefæer, og gav dem sine Tjenere i Hænderne; og Kong Asa sendte dem til Benhadad, Søn af Tabrimmon, Hesions Søn, Konge i Syrien, som boede i Damascus, og lod sige:
32 Og han vandrede i Asas, sin Faders, Vei og veg ikke fra den, idet han gjorde det, som ret var for Herrens Øine.
33 Dog bleve Høiene ikke borttagne, thi Folket havde endnu ikke beskikket deres Hjerte til deres Fædres Gud.
18 Og han indførte de Ting, som hans Fader havde helliget, og det, som han (selv) havde helliget, i Guds Huus, Sølv og Guld og Kar.
19 Og der var ingen Krig indtil det fem og tredivte Asas Riges Aar.
43 Og han vandrede i alle sin Faders Asas Veie og veg ikke derfra i at gjøre det, som ret var for Herrens Øine.
4 Dog kom Høiene ikke bort; Folket offrede endnu og gjorde Røgelse paa Høiene.
1 Og Abia laae med sine Fædre, og de begrove ham i Davids Stad, og Asa, hans Søn, blev Konge i hans Sted; i hans Dage hvilede Landet (fra Krig) ti Aar.
2 Og Asa gjorde det, som var godt og ret for Herrens hans Guds Øine.
3 Og han borttog de Fremmedes Altere og Høiene, og sønderbrød Støtterne og afhuggede Lundene.
15 Og al Juda var glad over Eden; thi de havde svoret i deres ganske Hjerte og søgte ham i deres ganske Villie, og han lod sig finde af dem; og Herren skaffede dem Rolighed trindt omkring.
16 Og Kong Asa afsatte ogsaa (sin) Moder Maacha, at hun ikke skulde være Dronning, fordi hun havde gjort sig Miplezet til Lunden; og Asa udryddede hendes Miplezet og stødte den smaa, og opbrændte den ved Kidrons Bæk.
3 Og han gjorde ret for Herrens Øine, dog ikke som David, hans Fader; han gjorde efter alt det, som Joas, hans Fader, gjorde.
4 Dog bleve Høiene ikke borttagne; Folket offrede og gjorde endnu Røgelse paa Høiene.
6 Og der hans Hjerte ophøiedes i Herrens Veie, da borttog han fremdeles de Høie og Lunde af Juda.
3 Dog bleve Høiene ikke borttagne; Folket offrede og gjorde endnu Røgelse paa Høiene.
8 Der Asa hørte disse Ord og Odeds, Prophetens, Prophetie, blev han frimodig og borttog Vederstyggelighederne af det ganske Judæ og Benjamins Land og af de Stæder, som han havde indtaget af Ephraims Bjerg, og fornyede Herrens Alter, som var for Herrens Forhuus.
35 Dog bleve Høiene ikke borttagne, Folket offrede endnu og gjorde Røgelse paa Høiene; han, han byggede den høie Port paa Herrens Huus.
3 Og han vandrede i alle sin Faders Synder, som han gjorde før ham, og hans Hjerte var ikke retskaffent med Herren hans Gud, som Davids, hans Faders, Hjerte.
3 Dog ere der nogle gode Ting fundne hos dig, at du haver borttaget Lundene af Landet og beskikket dit Hjerte til at søge Gud.
9 Thi Herrens Øine gaae omkring paa al Jorden, at styrke dem, hvis Hjerte er retskaffent mod ham; du handlede daarligen i denne Sag, thi fra nu af skulle der være Krige imod dig.
10 Men Asa blev fortørnet paa den Seer og lagde ham i Fængsels Huus, thi han blev vred paa ham for dette; og Asa fortrykte Nogle af Folket paa den samme Tid.
11 Og see, Asas Handeler, de første og de sidste, see, de ere skrevne i Judæ og Israels Kongers Bog.
22 Saa lod Kong Asa al Juda høre det, der var Ingen fri; og de toge Stenene bort af Rama, og Træet dertil, som Baesa havde bygget med; og Kong Asa byggede dermed Geba i Benjamin og Mizpa.
23 Men det Øvrige af alle Asas Handeler og al (hans) Vælde og Alt, hvad han har gjort, og de Stæder, som han har bygget, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog? dog i sin Alderdoms Tid blev han syg paa sine Fødder.
24 Og Asa laae med sine Fædre og blev begraven med sine Fædre i Davids, sin Faders, Stad; og Josaphat, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
2 Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, dog ikke med et retskaffent Hjerte.
9 Og i det tyvende Jeroboams, Israels Konges, Aar blev Asa Konge over Juda.
61 og at eders Hjerter maae være retskafne for Herren vor Gud, til at vandre i hans Skikke og til at holde hans Bud, som paa denne Dag!
2 Og han lagde en Krigshær i alle Judæ faste Stæder og satte Befalingsmænd i Judæ Land og i Ephraims Stæder, som hans Fader Asa havde indtaget.
3 Og Herren var med Josaphat; thi han vandrede i sin Faders Davids første Veie og søgte ikke Baalim.
4 Men han søgte sin Faders Gud og vandrede i hans Bud og ikke efter Israels Gjerninger.
32 Og der var Krig imellem Asa og imellem Baesa, Israels Konge, alle deres Dage.
46 Men det Øvrige af Josaphats Handeler og om hans Vælde, hvad han haver gjort, og hvorledes han haver stredet, er det ikke skrevet i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?
17 Dog offrede Folket endnu paa Høiene, aleneste til Herren deres Gud.
2 Og han gik ud (og stod) for Asas Ansigt og sagde til ham: Hører mig, Asa og al Juda og Benjamin! Herren er med eder, fordi I ere med ham, og dersom I søge ham, skal han lade sig finde af eder, men om I forlade ham, skal han forlade eder.
7 Og paa den samme Tid kom Hanani, den Seer, til Asa, Judæ Konge, og sagde til ham: Fordi du forlod dig fast paa Kongen af Syrien, og forlod dig ikke fast paa Herren din Gud, derfor er Kongen af Syriens Hær undkommen fra din Haand.
4 Og det skede den Tid, Salomo var gammel, da bøiede hans Hustruer hans Hjerte efter andre Guder, og hans Hjerte var ikke retskaffent med Herren hans Gud, som Davids, hans Faders, Hjerte.
5 Han forlod sig paa Herren, Israels Gud, saa at efter ham var Ingen som han iblandt alle Judæ Konger, ei heller (af dem), som havde været før ham.
5 Og han borttog Høiene og Billederne af alle Stæder i Juda, da Riget hvilede for ham.
3 Thi i sit Riges ottende Aar, der han var endnu en Dreng, begyndte han at søge sin Faders Davids Gud, og i det tolvte Aar begyndte han at rense Juda og Jerusalem fra Høiene og Lundene og de udskaarne og støbte (Billeder).
6 Dog vege de ikke fra Jeroboams Huses Synder, som han kom Israel til at synde med, men man vandrede derudi; og Lunden blev ogsaa staaende i Samaria.
2 Men Asa udtog Sølv og Guld af Herrens Huses og Kongens Huses Liggendefæer, og sendte til Benhadad, Kongen af Syrien, som boede i Damascus, og lod sige: